Sprout købte patent på blyant fra elitestuderende: “Universiteterne, professorerne og opfinderne har ofte en urealistisk holdning til, hvad værdien er”

Stausholm48.jpg
Da Michael Stausholm skulle købe pantet til Sproutspoon (billedet) af en tysk studerende var der mange følelser involveret. Og det skal man acceptere og respektere, understreger han. Arkivfoto: Marie Hald
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
09. aug 2020 KL.11:00

Der er langt fra Boston til Glostrup.

Ikke desto mindre går en kvinde rundt på virksomheden Sprouts kontor i vestegnsbyen Glostrup og vander planter, der er udviklet på eliteuniversitetet MIT i Boston.

For Sprout, hvis kerneprodukt er en blyant, der kan plantes efter brug, har købt og taget patent på idéen fra en gruppe unge studerende fra MIT.

I 2019 tog Sprout patent på endnu et produkt, en bionedbrydelig ske, og ifølge stifter Michael Stausholm har ejerskabet af idéerne været altafgørende for virksomhedens succes.

Men ligesom det tager tid og vedholdenhed at få en blyant til at spire, så har Sprout-stifterens arbejde med at bygge bro mellem virksomheden og universitetsverdenen været både lang og sej – men også hele besværet værd.

Kan det sælges?

Det startede på Kickstarter.

En gruppe robotingeniører fra MIT havde lagt deres idé op på crowdfundingplatformen: en blyant, der kunne plantes, når den var skrevet i bund.

Idéen fangede Michael Stausholms interesse.

De studerende havde i 2012 indgivet en patentansøgning på produktet, men havde hverken råd til eller synderlig interesse i at kaste tid og kræfter i at udvikle patentet og sælge blyanten, som de havde udviklet i et valgfag om bæredygtigt design. Robotteknologi var deres passion.

Så Michael Stausholm skrev til MIT-gruppen og lavede en distributøraftale om at sælge Sproutblyanten i Europa.

c99fb529-cb94-42fd-89ad-b5d62610cd05.jpg
Stifter af Sprout, Michael Stausholm, var langt bedre til at sælge Sproutplyanten end de studerende, der opfandt den. Det pumpede prisen på patentet op og satte ham i en paradoksal situation. Arkivfoto: Jonas Pryner Andersen

I løbet af 2013 og 2014 kom Europa til at udgøre 90 pct. af det samlede salg. Selvom idéen kom fra USA.

“Det handlede om, at jeg havde en kommerciel baggrund. Det havde de ikke,” ræsonnerer Michael Stausholm.

“Mange opfindere er ingeniører eller teknisk dygtige mennesker. Men det med salg og marketing og det kommercielle, det interesserer dem ikke, og de har ikke kompetence eller muligheder inden for det,” siger han.

Og netop koblingen med salg og markedsføring er altafgørende for, at selv den mest geniale idé bliver noget værd.

“Hvis de her unge studerende bare havde haft en idé og en tegning, så havde det været 0 kr. værd. De havde sikkert syntes, at det var en million milliard værd, men produktet og patentet havde først en værdi i det øjeblik, jeg begyndte at sælge en masse her i Europa. For så var det valideret. Så var der et marked for det,” siger Michael Stausholm.

Urealistisk holdning til værdi

Han mener, at mens der kan komme rigtig gode idéer ud fra universiteterne, mangler den akademiske verden ofte forståelse for, at der er “en verden til forskel” på en god idé og noget, der rent faktisk sælger.

“Universiteterne, professorerne og opfinderne har ofte en urealistisk holdning til, hvad værdien er. For et patent har jo ingen værdi, før der er nogle, som tager det ud i verden,” siger han.

Det blev tydeligt for Michael Stausholm i årene frem til, at han købte patentet fra MIT-gruppen. Hans evne til at sælge Sproutblyanterne satte ham i en paradoksal situation.

Fordi blyanterne solgte så godt, steg værdien af de studerendes patent.

“Jeg var under enormt pres i 2014,” fortæller Michael Stausholm. “For enten skulle jeg købe dem ud, eller også skulle jeg fortsætte med at sælge og hæve patentets værdi. Men det gav ikke nogen mening, jeg arbejdede jo imod mig selv.”

Han blev klar over, at han var nødt til at have kontrol over rettighederne, hvis han ikke skulle skyde sig selv i foden.

Pro selvstændig

“For jo mere jeg solgte, jo større var risikoen for at de bare sagde: “Nu sælger vi bare til nogen andre”. Og det er det, der sker nogle gange.”

Det endte da også med, at Michael Stausholm købte patentet.

Herefter brugte Sprout fem år og minimum 2 mio. kr. på patentansøgninger og advokatomkostninger i de lande, hvor virksomheden så markedsmuligheder.

Sprout har nu fået valideret sine patenter i hele Europa, i Japan, Sydkorea, Australien, Canada, USA, Hong Kong og Kina.

“Det var hans lille barn”

Trods de udfordringer Michael Stausholm oplevede i processen med at købe og forsvare patentet, kastede han sig i 2018 endnu engang ud i samme øvelse. Denne gang med en tysk studerende fra et universitet nær Stuttgart, der havde udviklet en ske med indbygget tepose i et 100 pct. bionedbrydeligt materiale.

Også her oplevede han en kløft mellem den akademiske og den kommercielle verden.

Den tyske studerende havde udviklet produktet gennem fire år, og der var mange følelser involveret i hans salg af patentet.

Og det er vigtigt at acceptere og respektere i samarbejdet med opfindere, understreger Michael Stausholm.

sprout_056.jpg
"Vi sælger ikke et stykke kompliceret software eller en maskine, der gør noget bestemt. Det er en blyant, en kapsel og nogle frø. Det er ret enkelt at kopiere. Så hvis ikke vi havde haft patentet, havde vi jo aldrig solgt for næsten 35 mio. kr. blyanter". Arkivfoto: Jeppe Carlsen

“Det var hans lille barn, som han havde brugt fire år på. Og det er man nødt til at tage hensyn til. Du kan ikke bare være iskold og kynisk, ligesom hvis vi sad og forhandlede om en virksomhed, som en stifter ønsker, at jeg investerer i.”

Respekterer man ikke, at følelserne spiller ind, så kommer man sjældent langt, understreger han.

Derudover kan processen med at opbygge tillid og med at få opfinderen til at erkende, at idéen måske ikke er en milliard værd – endnu – tage tid.

For Michael Stausholm betød det konkret, at han rejste til Stuttgart fire gange i løbet af det år, forhandlingerne stod på, for at opbygge tillid til den studerende. ​​

I sidste ende valgte den tyske ske-opfinder at sælge sin idé til Sprout – selvom andre virksomheder bød højere – fordi han fornemmede, at de andre bydere ville gøre produktet til noget andet, end hvad det var.

Efterspørger MIT-model

Selvom Michael Stausholm gerne fremadrettet vil samarbejde med opfindere – hvilket også er grunden til, at Sprout ikke selv har nogen produktudviklere in-house – ville han ønske, at forståelseskløften mellem erhvervslivet og akademia ikke var så stor.

Han er tilhænger af, at man i Danmark udvikler noget, der minder om den såkaldte MIT-model, som sætter en standard for royalty-aftaler mellem opfindere og virksomheder. Dette har bl.a. også Too Good to Go-stifter Mette Lykke slået til lyd for i Børsen.

Hans råd til andre virksomheder, der gerne vil samarbejde med den akademiske verden, er først og fremmest at være tålmodig i processen med at undersøge produktet og nå til enighed om vilkårene.

“I processen med MIT gik der et halvt års tid, fra vi først begyndte at tale om at købe og overtage rettigheder, til vi rent faktisk lavede en aftale. Med det tyske patent tog det over et år at blive enige.”​​

Trods de mange ressourcer, Michael Stausholm har kastet i at få de to patenter i hus, har det været al besværet værd.

Pro selvstændig

“Kunder kan ikke komme og sige: “Hvis du ikke går 10 pct. ned i pris, så går vi bare over og køber hos konkurrenten”. Det er den helt store fordel ved patentet,” siger Michael Stausholm, der dog understreger, at han ikke kan sætte prisen så højt, han vil, da Sproutblyanten kan erstattes af anden bæredygtig merchandise.

Derudover har patentet givet Sprout mulighed for at opbygge et stærkt brand omkring produktet.

Det betyder blandt andet, at kunder som IKEA og Porsche gerne vil have deres navn til at stå ved siden af Sprout-logoet på de blyanter, Sprout speciallaver til dem.

Alt i alt ville Sprout ikke have det salg, de har, uden et patent, understreger Michael Stausholm.

“Vi sælger ikke et stykke kompliceret software eller en maskine, der gør noget bestemt. Det er en blyant, en kapsel og nogle frø. Det er ret enkelt at kopiere. Så hvis ikke vi havde haft patentet, havde vi jo aldrig solgt for næsten 35 mio. kr. blyanter, der kan plantes, alene sidste år.”



Børsens uddannelse i strategieksekvering kommer med et løfte om høj faglighed og bredt perspektiv, der skal hjælpe dig i mål med din virksomhedsstrategi. Læs mere om uddannelsen, her.

Tilknyttet artikel


Reshopper i kamp mod kopier: "Værst var det, da en omtale af os i mediet TechCrunch inspirerede en person i Grækenland til at lave en total kopi af os på Facebook. Vi fik heldigvis lukket det ned på 12 timer"

ReshopperMedstiftere_AndersDahlPape_JonasFunk_NicolaiJohannesen_fotoChristianBjerggaard (1).jpg
Anders Dahl Pape, Jonas Funk og Nicolai Danmark Johannesen er alle tre medstiftere af onlinemarkedspladsen Reshopper. De overvåger løbende nettet for kopier. Foto: PR/Christian Bjerggaard
Pro selvstændig
Eksklusivt for kunder
10. aug 2020 KL.20:06

Forestil dig, at du har brugt år på at bygge din virksomhed op sammen med kollegaerne, og så pludselig dukker der en konkurrent op, som læner sig voldsomt op ad jeres koncept.

Måske bare kopierer det direkte. Spørgsmålet er, hvad man så gør, og hvor dyrt det kan blive at få lukket ned for eventuelle snyltere. Første skridt er at have styr på egne beskyttelser af navn, brand eller varemærke – de såkaldte IP-rettigheder.

Kopiering af navn og koncept har der været flere eksempler på hos aarhusianske Reshopper, der er en digital markedsplads for børnefamilier. Virksomheden fik fra starten beskyttet sit dengang meget lidt brugte navn Reshopper, men har gennem årene oplevet både personer, virksomheder og Facebookgrupper snylte på det danske koncept.

“Værst var det, da en omtale af os i mediet TechCrunch inspirerede en person i Grækenland til at lave en total kopi af os på Facebook. Vi fik heldigvis lukket det ned på 12 timer, fordi vi havde rettighederne som dokumentation, men det er lidt mærkeligt at se sit eget navn ligge på andres sider,” siger Nicolai Danmark Johannesen, CEO og medstifter af Reshopper.

Selskabet har oplevet kopi af navnet, af det grafiske udtryk og af hele konceptet, hvilket potentielt kan ramme forretningen, men i første omgang skaber det tvivl hos brugerne om tilknytningen til det rigtige Reshopper.

Hold øje med kopier

Selskabet har fokus på at udvikle forretningen i Danmark, som har været i kraftig vækst de senere år, efter man for et par år siden forsøgte at komme ind med markedspladsen i Sverige og Holland. Men international overvågning er fortsat en nødvendighed, da brugerne digitalt ikke holder sig indenfor grænserne

Det har været tidskrævende og dyrt for en mindre virksomhed som vores Nicolai Danmark Johannesen

“Vi overvåger nettet løbende med diverse værktøjer for at fange de forskellige kopier, der dukker op. Senest oplevede vi det fra Filippinerne. Det er irriterende at bruge tid på, fordi folk ikke forstår, at vi har kæmpet for vores navn og for at bygge vores brand op – og betalt mange penge på at beskytte det. Det har været tidskrævende og dyrt for en mindre virksomhed som vores,” siger Nicolai Danmark Johannesen.

Han mener, det er en nødvendighed for forretningen at have styre på sine registreringer og efterfølgende holde øje med eventuelle kopier.

“Selv om det ikke er billigt at registrere og sikre sit navn og brand, vil jeg anbefale det til andre selskaber, for forretningsmæssigt er det vigtigt. Senere hen også i forhold til investorer. Det giver en tryghed i hånden at have styr på det, men det vil hele tiden være en økonomisk afvejning, hvor langt man vil gå,” siger han.

Milliardtab i flere brancher

Ifølge Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), går en lang række brancher hvert år glip af store milliardbeløb som følge af kopisvindel. Områder som kosmetik og hygiejneprodukter, vin og alkohol, lægemidler, legetøj og spil, er blandt de mest kopierede i den samlede pulje af kopivarer, der anslås at udgøre 141 mia. kr. i tabt omsætning i de fire brancher. For Danmark udgør dette 3,2 mia. kr. Og siden EUIPO sendte den sidste analyse i 2019 på banen, er tabet i omsætning, især inden for kosmetik- og hygiejnebranchen, steget med over 19 mia. kr.

Som reaktion på denne udvikling gennemfører og støtter EUIPO sammen med offentlige og private samarbejdspartnere en række tiltag for at imødegå disse udfordringer.

Tiltagene udgør blandt andet at:

Virksomheder

- informere rettighedshavere om de skiftende former for krænkelser

- samarbejde med Europol om mere omfattende reaktioner på IP-kriminalitet, ikke mindst gennem medfinansiering af en særlig enhed for IP-kriminalitet under Europol

- bidrage til at uddanne håndhævende myndigheder i hele EU i samarbejde med CEPOL (Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse) og Eurojust (Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde)

- støtte Europa-Kommissionen i dens bestræbelser på at tackle udbuddet af forfalskede varer i tredjelande

Er patenter noget for din virksomhed? Her er tre råd, der hjælper dig godt på vej

20140806-074118-5-1920x1280we.jpg
Patenter er ikke kun for de største virksomheder som Apple og Samsung. Men kun få mindre danske virksomheder bruger systemet, og det kan koste dyrt, når kopier kommer til. Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Pro selvstændig
Eksklusivt for kunder
09. aug 2020 KL.13:00

Lad ikke andre løbe med dine gode idéer eller kopiere, hvad du har brugt tid og kræfter på at bygge. Så enkelt lyder argumentet fra både den danske Patent- og Varemærkestyrelse og erhvervsorganisationen Dansk Industri for, hvorfor ledere i mindre virksomheder ikke bør indstille blikket på uendeligt, når talen falder på IP-rettigheder og patenter.

For der er meget på spil. Hos Patent- og Varemærkestyrelsen nævner man danske virksomheder som lakridskongen Johan Bülow, Reshopper og Østerberg Icecream som eksempler på danske selskaber, der har fået sig en alvorlig forskrækkelse, fordi IP-rettighederne ikke var på plads, eller som netop kunne lukke ned for uvelkomne kopier, fordi virksomheden havde sine rettigheder på det tørre.

Garder dig mod kopier

Men de mindre danske virksomheder fylder generelt ikke meget blandt danske IP-rettigheds- og patentansøgere. Mange SMVer har en forestilling om, at det med rettigheder og patenter er både dyrt og besværligt, og det afholder dem fra at gøre forsøget, indtil den dag, de står møder en kopi eller et andet problem, som kunne være undgået, hvis formalia omkring rettigheder var på plads.

For SMVer er patenter et uudnyttet landskab. Men at det er dyrt og besværligt bremser jo ikke, at andre kommer og snupper dine opfindelser Lars Holm Nielsen

“Det er en evig udfordring, at små virksomheder ikke bruger patentsystemet. Der mangler viden ude i virksomhederne om værdien af rettigheder og patenter. Mange har en opfattelse af, at det bare er papirnusseri. Men der er altså ikke meget sjov ved at drive virksomhed, hvis hele dynen kopieres af andre,” siger Flemming Kønig Mejl, der er sektionschef i Patent og varemærkestyrelsen.

Samme toner lyder fra Lars Holm Nielsen, der er chef for regelforenkling, iværksætteri og SMV-politik i Dansk Industri:

“For SMVer er patenter et uudnyttet landskab. Men at det er dyrt og besværligt bremser jo ikke, at andre kommer og snupper dine opfindelser.”

Kom godt fra start

I gennemsnit tager det et par år og koster 50.000 kr. for at få et dansk patent i hus, oplyser Patent- og Varemærkestyrelsen. Med andre ord, er fordommene om dyrt papirnusseri ikke opstået af ingenting. Men både tid og penge kan være det hele værd, og der er billigere og lettere stier, som man kan gå af, før man kaster sig ud i en patentansøgning til USA eller Kina:

1. Undersøg om andre har taget patent på det samme før dig, eller om der allerede findes noget, der ligner. Der findes gratis patentdatabaser som bl.a. Espacenet og ellers søg på nøgleord og termer på Google, lyder rådet til den indledende research.

Hos Patent og Varemærkestyrelsen kan man for et par tusinde kroner få et par timers hjælp til at undersøge, om der er grund til at kaste sig ud i en regulær patentansøgning. Der findes også en række rådgivere, der har specialiseret sig i netop patenter og ansøgninger.

Den indledende research kan også bruges som guide til, om din ansøgning skal drejes en smule for at være anderledes end et eksisterende patent.

2. Brug en professionel rådgiver. Det er muligt at lave sin egen patentansøgning, lyder det fra Patent- og Varemærkestyrelsen, der har guides til det på hjemmesiden. Men slutproduktet bliver sjældent så godt, som hvis der er en professionel rådgiver på, lyder det fra eksperterne. Og ofte er det lettere for en professionel rådgiver at tænke ansøgningen strategisk, når man alligevel skal i gang med arbejdet.

Pro selvstændig

3. Søg patent til det danske marked først. Det er både billigere og mindre komplekst end en patentansøgning til udenlandske markeder, og det kan være en pejling på, om det er besværet værd at gå videre.

Er du klar til patenter?

På fordelsiden er den eksklusive ret til det, der er patenteret. Det sikrer et frirum til at udvikle, udgør et værn mod kopiering, er en handelsvare og ofte er det også en blåstempling, når der skal investorer med ombord.

“Vores erfaringer medmindre virksomheder er, at patenter kræver en vis modenhed i virksomheden. De små og nystartede kæmper med 1.000 andre ting. Ofte kommer patenter først på radaren, når selskaberne er mere modne, eller hvis de får en på tuden, fordi de bliver kopieret eller holdt ude af et marked,” siger Flemming Kønig Mejl.