Så er der (igen) godt nyt til rentenervøse boligejere
Men som det ser ud lige nu, så er normalen endnu engang sat ud af kraft, og der ikke udsigt til stigende renter i Danmark.
Foto: Ritzau Scanpix
Privatøkonomi Af
Spørger man en analytiker, økonom eller renteekspert, så er der en generel forventning om, at perioden med ultralave boligrenter synger på sidste vers i Danmark. Men endnu engang ser det ud til, at markederne overrasker eksperterne, og det er godt nyt for de danske boligejere, der har udsigt til lavere renter end forventet,

I en normal højkonjunktur stiger lønnen og priserne, og for at dæmpe den udvikling, og undgå en overophedning af økonomien, så plejer de enkelte landes nationalbanker at hæve renten for dermed at gøre det dyrere at låne og mindske den økonomiske aktivitet.

 Lige nu er dansk økonomi inde i en periode med fin vækst med en forventet vækst på 1,3 pct. i 2018 stigende til 2,4 pct. i 2019 og 2,1 pct. i 2020, ifølge en dugfrisk prognose fra de økonomiske vismænd.

Normalen endnu engang sat ud af kraft

Men som det ser ud lige nu, så er normalen endnu engang sat ud af kraft, og der ikke udsigt til stigende renter i Danmark.

I dag falder renten på den 10-årige danske statsobligation til en rente på 0,258 pct. Det er det laveste niveau siden den 7. november 2016, og samlet er renten på den 10-årige statsobligation faldet 25 basispoint, eller 0,25 pct., siden oktober måned.

 

At renten falder så kraftigt skyldes flere forhold, siger chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm.

 Det ene forhold er, at USA sidste uge ændrede tone i sin pengepolitik.

"Den seneste melding fra den amerikanske centralbank er, at man vil være mindre mekaniske i renteforhøjelserne fremadrettet. USA's centralbank har hævet renten i syv ud af de otte sidste kvartaler, så de har mere eller mindre strammet pengepolitikken hvert kvartal. Det de nu siger er, at nu nærmer vi os en mere neutral position, hvor renten er i et neutralt territorie. Det giver et mindre pres på renten, og det er en medvirkende årsag til at de danske renter falder," siger Frederik Engholm.

Et andet forhold er så hvad der sker i Europa.

"Her er der en fortsat usikkerhed omkring Brexit, og så har vi en ny krise omkring den italienske økonomi og deres budget, hvor EU har krævet budgetstramninger og Italien er en stor del af forklaringen på de lave renter i Danmark og Tyskland," siger Frederik Engholm .

Et tredje forhold der banker renten ned er prisen på olie, hvor prisen på en tønde råolie er faldet fra lidt over 85 dollar pr. tønde til cirka 60 dollar pr. tønde råolie. Altså et fald på over 25 pct.

"Det har også bidraget til de faldende renter for en lavere pris på råolie vil forplante sig i hele det økonomiske system og give lavere inflation, og dermed er der mindre pres på ECB for at hæve renten," siger Nykredits chefstrateg.

"Et meget stort skifte"

Fremadrettet er der ifølge Nykredit ikke udsigt til det store rentepres, hvis man ser på de tyske renter.

Den danske rente danser et meget tæt parløb med den tyske rente. Det er godt nyt for de danske boligejere for ser man på renteforventningerne, så forventes det, at renten på en tysk 10-årige statsobligation ligger i 0,9 pct. om et år mod en rente på cirka 0,3 pct. i dag, hvilket er meget tæt på det laveste niveau i 2018.

En rente på den tyske 10-årige statsobligation på 0,9 pct. om et år er selvfølgelig lidt højere end i dag, men overordnet så kan boligejerne være tilfredse for forventningerne til renteudviklingen er aftagende, da analytikerne forventede at renten på den tyske 10-årige statsobligation ville ligge i cirka 1,3 pct. til 1,4 pct. om et år.

"Det er et meget stort skifte," siger Frederik Engholm.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Realkredit % +/- Kurs
2,5 % Nykredit uden afdrag 2050 0,56 +0,58 103,80
3,0 % BRF Kredit uden afdrag 2047 0,37 +0,40 107,20
1,5 % Realkredit Danmark med afdrag 2047 0,31 +0,30 98,65
2,0 % Nordea Kredit med afdrag 2047 0,30 +0,30 101,10
3,0 % BRF Kredit med afdrag 2044 0,28 +0,30 106,20
3,0 % Nykredit med afdrag 2044 0,23 +0,25 106,95
1,5 % Nykredit med afdrag 2037 0,18 +0,18 100,68
2,5 % Nordea Kredit med afdrag 2047 0,17 +0,18 104,60
3,0 % Nordea Kredit med afdrag 2044 0,16 +0,18 107,20
2,0 % BRF Kredit med afdrag 2050 0,15 +0,15 99,60
Kurserne er forsinkede 15 min.