Rekordmange danskere netshopper uden for EU
Foto: Simon Knudsen/Ritzau Scanpix
Privatøkonomi Af
Amerikanske Amazon og kinesiske Wish er bare nogle af de udenlandske netbutikker, der får danskerne til at klikke ind og shoppe på nettet. 

Danskerne handler nemlig mere end før i onlineforretninger, der er placeret uden for EU. Det skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse, der bygger på tal fra Danmarks Statistik. 

Men både Dansk Erhverv og Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, mener, at det er problematisk, fordi de udenlandske virksomheder ikke altid betaler moms. 

"På vej fra Folkemødet i sidste uge sad jeg sammen med en familie med mor og far og to sønner, der handlede flittigt på Wish. De syntes, at det var helt rimeligt at gøre, fordi det er dyrt at købe varer herhjemme med alle de der afgifter, der gør det dyrere herhjemme," siger Niels Ralund, der er adm. direktør i FDIH. 

Han måtte fortælle familien, hvordan han mener, at tingene hænger sammen:

"Så måtte jeg forklare dem, at vi har jo en samfundsmodel, der bygger på, at vi opkræver moms og skatter og så videre. Hvis de mennesker også vil have flere pædagoger, mere plejepersonale og varme hænder, så er afgifter som moms med til at finansiere det," siger Niels Ralund. 

Én ud af fire

Én ud af fire danskere, der har handlet på nettet inden for det sidste år, har købt varer uden for Danmarks og Europas grænser. Sidste år var det hver femte dansker. 

"Danskerne har i den grad taget e-handel til sig og har været hurtige til at omstille sig til at handle online på mange services og varer," udtaler markedsdirektør i Dansk Erhverv Henrik Hyltoft i pressemeddelelsen.

Dansk Erhverv kalder det desuden en "stor stigning". 

"Når man let kan undgå at betale moms og afgifter, er det jo ingen kunst at være billigst, men det er kun, fordi myndighederne ikke tjekker varer fra f.eks. Kina godt nok," siger Henrik Hyltoft i pressemeddelelsen.

Den såkaldte e-grænsehandel oversteg fysisk grænsehandel i 2016, og Dansk Erhverv mener ikke, at der er noget, der tyder på, at udviklingen hører op.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Realkredit % +/- Kurs
2,5 % Realkredit Danmark med afdrag 2047 0,43 +0,45 104,48
2,0 % Realkredit Danmark med afdrag 2037 0,43 +0,45 104,43
1,0 % Nykredit med afdrag 2027 0,42 +0,43 102,68
2,5 % Nordea Kredit uden afdrag 2050 0,39 +0,40 103,25
3,0 % Nordea Kredit med afdrag 2044 0,33 +0,35 106,75
3,0 % Realkredit Danmark uden afdrag 2044 0,24 +0,25 106,25
2,0 % Nykredit uden afdrag 2050 0,20 +0,20 98,00
3,0 % Nordea Kredit med afdrag 2047 0,08 +0,09 106,85
2,0 % Realkredit Danmark uden afdrag 2047 0,08 +0,08 99,85
2,0 % Nykredit med afdrag 2037 0,07 +0,07 104,00
Kurserne er forsinkede 15 min.