Jan Fog kræver 2,5 mio. kr. fra mægler-rival
Foto: Magnus Møller
Privatøkonomi Af
Opdateret 12.48 - Kendismægleren Jan Fog er endt i et bittert retsopgør med rivalen Kristian Lützau, som har arbejdet 15 år i Fogs virksomhed.

Siden sommeren 2010 har Lützau været selvstændig mægler, men Jan Fog har sagsøgt ham for 2,5 mio. kr. for at bruge varemærket Jan Fog i sin markedsføring og snuppe en række kunder, herunder tidligere balletdanser Alexander Kølpin.

Jan Fog har netop afgivet forklaring i retten, og er skuffet over, at Lützau efter hans mening har været illoyal, kapret kunder og taget Fogs tidligere sekretær og sagsbehandler med sig.

Linselus

Efter Lützau opsagde sin stilling i juli 2010 og startede egen virksomhed har han haft en række ejendomme til salg, som tidligere var i Fog-regi.

Tiden op til opsigelsen var ifølge Fog præget af en stemning, hvor de to ansatte, Lützau og sekretær og sagsbehandler Majken Madsen, betragtede Fog som en "linselus".

Ligeledes havde Fog og Lützau et skænderi om, hvem der skulle fremvise en ejendom for direktør i rederiet Clipper, Frank G. Jensen, vurderet til 60 mio. kr.

Jan Fog påpeger, at han sagtens kan forstå Lützaus ønske om at være selvstændig, men at han efterfølgende har misbrugt varemærket Jan Fog samt slettet mails om sin gøren og laden i virksomheden.

Jan Fog har indkaldt to vidner, der skal bestyrke hans sag. Den første er tidligere journalist på Ekstra Bladet Jens Røgind og den anden er tidligere chef for Realkredit Danmark i Lyngby, Martin Ebbesen.

Børsen følger sagen og Kristians Lützaus forklaring kan læses i artiklen "Mægler-rival: Tv-program skader Jan Fog". Hovedforhandlingen fortsætter i Sø- og Handelsretten i fredag.


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Gå til pleasure.borsen.dk Fri på pleasure.borsen.dk

Børsen anbefaler



    Realkredit % +/- Kurs
    2,5 % Nordea Kredit uden afdrag 2050 0,90 +0,94 104,83
    2,5 % BRF Kredit uden afdrag 2050 0,78 +0,81 104,01
    2,0 % Nordea Kredit uden afdrag 2047 0,52 +0,53 102,35
    3,0 % Nordea Kredit med afdrag 2047 0,51 +0,55 108,30
    3,0 % Nykredit uden afdrag 2044 0,48 +0,52 107,43
    2,0 % Nordea Kredit med afdrag 2047 0,38 +0,39 102,93
    2,0 % Nykredit med afdrag 2037 0,36 +0,38 105,30
    1,5 % Realkredit Danmark med afdrag 2047 0,35 +0,35 100,55
    1,0 % Nykredit med afdrag 2027 0,29 +0,30 102,98
    3,0 % BRF Kredit uden afdrag 2047 0,27 +0,29 107,55
    Kurserne er forsinkede 15 min.