Taktiske fonde tog beherskede krisetæsk

382340_16_9_large_251.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
31. maj 2019 KL.13:19
Når sorte skyer trækker sig sammen over aktiemarkederne, vender mange investorer blikket mod taktiske fonde. De markedsføres ofte på, at de taber mindre eller ligefrem tjener penge i faldende markeder, og der er skudt en række frem i Danmark i de seneste år. Flertallet klarede 2018-nedturen flot.

Noget af det værste, du kan komme ud for som privatinvestor, er at være fuldt ud investeret i aktier, når en af de store kriser dukker op, hvilket som bekendt sker med jævne mellemrum. Bare tanken om at miste op mod halvdelen af sin formue kan få de fleste til at miste nattesøvn.

Netop det mareridt har en række nye danske fonde taget op som investeringstema, så de løbende justerer hele eller store dele af porteføljen efter vejrudsigterne på aktiemarkedet. De kaldes taktiske fonde, og i de mest rene udgaver har de enten 100 pct. af formuen i risikofyldte aktiver eller sikre 100 pct. af formuen i sikre obligationer. Konceptet handler om at tjene penge, uanset hvordan det går på de finan­sielle markeder.

“Det er få mennesker, der rent mentalt kan tåle at tabe 40-50 pct. af deres formue, og så er dette svaret. Når du har tabt så meget på en gang, så sker der ofte det, at du begynder at gøre uhensigtsmæssige ting med dine investeringer. For os er det momentum på markederne, der afgør, hvilken vej vi skal gå – altså hvor meget eller lidt risiko vi vil tage. Dette fastlægger vi hver anden uge ud fra en systematisk model,” siger René Engell, der er stifter og porteføljemanager i Falcon Invest.

Bliver solgt på modstandsdygtighed

De taktiske fondes salgshistorie slår typisk på begreber som modstandsdygtighed – eller måske endda et øget afkast­potentiale – i forbindelse med nedgangstider på aktiemarkederne, og der er dukket mange flere af dem op i Danmark i løbet af de seneste år.

Flere af disse nye taktiske fonde forudså eksempelvis, at aktiemarkederne ville falde sammen kort inden årsskiftet og kom dermed flot gennem 2018, hvor hele pensionsbranchen og størstedelen af andre danske investeringsforeninger tabte betydelige summer. Til gengæld lykkedes det så ikke for så mange af dem at forudse, hvor hurtigt markederne kom igen – allerede i januar 2019.

“Ingen kan ramme rigtigt, hver eneste gang markedet stiger eller falder. Påstår de det, så er det bare salgsgas. Det, der ofte driller, er, at stigningerne og faldene kommer enormt hurtigt efter hinanden. Men i længden skulle det gerne kunne betale sig på den måde at forsøge at time aktiemarkedet, så du netop går uden om de største tab og meget gerne får de største stigninger med,” siger Rene Engell.


De taktiske fonde er alt i alt kommet godt fra start, hvis man skal tro det førende uafhængige ratingbureau Morningstar. Mange af fondene er så nye, at de endnu ikke har fået tildelt de kendte stjerner fra Morningstar, men ellers scorer resten fire eller fem stjerner ud af fem mulige stjerne.

Ser man på deres afkastpræstation i 2018, bliver der også tale om en positiv historie. Det store globale aktieindeks MSCI Wold faldt i det forgangne år 6,3 pct., og så slemt gik det slet ikke i størstedelen af de taktiske fonde.

Øget hastighed på markederne

Vincent Dilling-Larsen er stifter og investeringsdirektør i Othania Invest, der også forsøger at time de værste udsving på aktiemarkedet. Han fortæller, at et problem for mange private investorer er, at de helt går ud af markedet, når de bliver nervøse, men den strategi kan føre til lavere afkast.

“Mange tror jo, at de kan time markedet, men en typisk fejl er, at folk går helt ud af markedet, når der er uro. Sådan har det særligt været de sidste tre år med mange geopolitiske uroligheder, hvor markedet har set ud til at skulle ned. Problemet opstår så, hvis du ikke kommer ind i markedet igen og får stigningerne med. Det går du jo glip af med sikkerhed, hvis du ikke er investeret,” siger han.

Omkring årsskiftet blev den problemstilling illustreret på smukkeste vis. Mange års ensrettet optur på aktiemarkedet blev afløst af pludselige fald, og der er nok mange mennesker, der fortryder det i dag, hvis det skræmte dem til at sælge ud.

“Afslutningen på 2018 og starten på 2019 viser, at du med fordel kan være eksponeret mod aktiemarkederne. Aktierne gav efterfølgende – i de første måneder – et tocifret afkast i 2019. Så hvis du fik kolde fødder hen over julen, så missede du formentlig det rebound. Du bliver nødt til at se igennem fingre med den kortsigtede støj og holde fast i at være investeret,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er tidligere chefanalytiker i Morningstar og i dag har et uafhængigt konsulentfirma.


Du kan eksempelvis skele til, hvordan pensionsbranchen investerer danskernes milliarder af pensionskroner. Også her tages der taktiske bets undervejs, selvom pensionsbranchen arbejder under snævre rammer for, hvor meget risiko de må løbe med folks pensioner.

Men er der eksempelvis tale om et produkt med middel risiko, så må aktierne måske svinge mellem 40 til 60 pct. af formuen, og det bruger pensionsselskaberne og pensionskasserne en hel del energi på at forsøge at time i forhold til markedsudviklingen. Det oplyser Søren Andersen, der er aktuar og pensionsrådgiver hos FPension, der både rådgiver virksomheder og private.

“Pensionsbranchen gør jo også det her, da der i de forskellige produkter er et spænd over, hvor mange aktier man til enhver tid må have. Det betyder rigtig meget for afkastet, og jeg vil mene, at det betyder meget mere end det, der får mest opmærksomhed – nemlig stockpicking eller udvælgelse af enkeltaktier.

Denne timing er voldsomt afgørende for hvilke selskaber og pensionskasser, der løben­de gør det bedst i pensionsbranchen. Bare se på udgangen af 2018,” siger han.

Her blev det på godt en måned afgjort, hvilke selskaber der trak sig ud som vindere på afkast for hele året. Og starten på 2019 har på samme måde skabt store forskelle i afkastene i branchen – og igen på meget kort tid.

Kæmper med at slå markedsgennemsnittet

Da de taktiske fonde forsøger at time markedet, har de i teorien fejlet, hvis de ikke tjener penge – uanset hvilken vej vinden blæser på aktiemarkedet. Bliver afkastene negative, er det jo et tydeligt tegn på, at timingen på aktiverne har været skæv.

“Vi er enten 100 pct. i aktier eller 100 pct. i obligationer, og det beror på en beslutning, der tages ultimo hver eneste måned. Vi bruger så kun billige ETF'er til at opnå de positioner for enten høj eller meget lav risiko. Vi går efter absolut afkast, det vil sige, at vi skal lave et positivt afkast hele tiden,” siger stifter og investeringsdirektør i Othania Invest Vincent Dilling-Larsen.

Dette lykkedes dog ikke i 2018 for Othania Invest grundet en valutaafdækning mod dollar. Men fonden er siden sin start for snart tre år siden steget 25 pct.

“Idéen er, at vi kunne se på de tests, vi har lavet af markedet, at hvis vi skal lave et signifikant merafkast, så skal det være via 100 pct. placerede aktier eller obligationer. I forhold til vores konkur­renter er det gået godt, men set i forhold til aktie­markedet er det gået mindre godt. Sagen er, at vi har haltet efter i stigende markeder, da vi jo er dyrere end de ETF'er, vi investerer i. Vores mål er jo at undgå tab, så markedet skal helst falde, for at vi klarer det godt i forhold til aktiemarkedet,” forklarer Vincent Dilling-Larsen.

Også Investeringsrådgivning med base i Herning jagter den samme filosofi. Også her er man enten 100 pct. i aktier eller ditto i obliga­tioner. Der foretages så et valg mellem de to aktivklasser hver eneste måned.

Dette helt centrale valg baseres på modeller, hvor det særligt er erhvervs­tilliden og ændringerne i dens indeks, der afgør valget. Og det er måske den afgørende forskel på de forskellige taktiske fonde i Danmark. De bruger alle systematiske modeller, men modellerne tager højde for nogle forskellige udviklinger i økonomien og i virksom­hederne.


“Vi justerer vores risiko efter tre ting i markedet. Først og fremmest vækst og inflationsforventningerne, herunder er udviklingen i råvarepriserne vigtige på helt kort sigt. Stigende vækst taler for mere risiko, og at alt satses på aktier. Dernæst rentemarkedet – herunder specielt rentekurven i USA. Sidst er der trends på aktiemarkedet, hvor teknisk analyse er en del af det. Når indikatorerne peger i en retning, så er det den vej, vi går,” siger Vincent Dilling-Larsen.

Hos Falcon Invest er grundfilosofien den samme, men her er frekvensen højere med nye bets hver anden uge i stedet for på månedsbasis. Det sker for at tage ekstra højde for, at opture og nedture kommer så hurtigt efter hinanden på aktiemarkederne.

“Vi kan desuden ikke komme højere end 50 pct. i henholdsvis aktier og obligationer. Det afgøres af en model, hvor der indgår råvareindeks, globale aktieindeks og indeks for forskellige sektorer. Så er der også den lille tilføjelse, at vi også kan købe mere defensive investeringer så som guld og råvarer i vores portefølje,” oplyser René Engell fra Falcon Invest.

Store sammenligningsproblemer

Det store spørgsmål er så, om det kan betale sig at betale nogen for at forudse, hvilken vej aktiemarkedet muligvis skal gå hver eneste måned. Svaret handler først og fremmest om, hvordan du skal måle det.

De taktiske fonde siger selv, at de bør sammenlignes med en balanceret portefølje med halvdelen i aktier og halvdelen i obligationer. Det er også, hvad ratingbureauet Morningstar gør, og her ser fondene ganske fortræffelige ud. Ingen har under fire stjerner, men en del af dem er også så nye, at de som nævnt endnu ikke kan blive ratet. Det kræver nemlig tre års historik.

Men der findes også mere kritiske røster i forhold til, om den slags krystalkugleinvestering i virkeligheden kan betale sig.


“Det er altid utroligt svært på en rimelig måde at konkludere, om sådan noget kan betale sig. Der er flere sammenlignings­problemer. Først og fremmest er der et overlevelsesproblem, hvor de fonde, der bukker under, desværre ikke indgår i sammenlig­nin­gerne, og så sidder du kun tilbage med de gode eller heldige fonde. Bagefter må du også spørge, om det er dygtighed eller held – og dermed om de også kan gøre det godt i fremtiden,” siger direktør Rune Wagenitz Sørensen fra Miranova.

Han peger også på, at en portefølje med halvdelen i aktier og halvdelen i obligationer har været nem at slå i de seneste år, hvor alt bare er gået opad – i hvert fald indtil slutningen af sidste år, da aktiemarkederne tog en stor nedtur.

På den måde skal de nye taktiske fonde netop vise deres værd, når aktiemarkederne igen kommer under pres, hvilket flere af dem gjorde i slutningen af sidste år. Men de fik som nævnt heller ikke opturen med i 2019. 

Brug taktiske og defensive fonde behersket

De taktiske og defensive fonde understreger selv, at du aldrig bør smide alle dine sparekroner efter dem. Måske højst 20 til 30 pct. af din investerbare formue, hvis produktet virker som noget for dit investeringstemperament.

“Det er jo en meget aggressiv stillingtagen til risiko, vi tager, og du skal ikke putte hele din formue i vores fond. De fleste af vores kunder bruger os blot til at justere risikoen i deres egen porte­følje på en systematisk måde – f.eks. ved at vores fond udgør en fast andel af deres porteføljer,” forklarer Vincent Dilling-Larsen.

I Falcon Invest er man enig. Det er ikke fordi, at du risikerer at miste hele formuen i en taktisk fond, men de rammer bare ikke rigtigt hver eneste gang. Og formålet er jo netop at be­græn­se dine tab, når aktiemarkedet med mellemrum styrt­dyk­ker.

“Jeg vil anbefale, at du kombinerer det her. Du bør starte med at beslutte, hvor meget af formuen du vil putte i taktiske fon­de, og det skal ikke være alt for meget. Bagefter er det nok klogt at fordele dine penge mellem flere forskellige taktiske fon­de. For vi gør jo alle sammen det her på forskellige måder,” påpeger René Engell.

De taktiske fonde er sådan set ikke specielt dyre, men det kos­ter dog altid penge at købe de forskellige vejrudsigter fra fon­de­ne, der jo selvfølgelig så også handler på dem. Men Falcon Invest koster ifølge Morningstar eksempelvis 2,2 i ÅOP (årlige omkost­ninger i pct.), mens Othania Invest f.eks. også tager et perfor­mance fee, hvis man klarer det godt.

Derfor kan det da også et være et muligt alternativ selv at skifte sin portefølje mellem hhv. mange aktier eller mange obliga­tioner. Eksempelvis udgiver den store internationale ­øko­no­miske institution OECD nogle ret så omfattende analyser hver eneste måned. De hedder Composite Leading Indicators (CLI), og de er helt gratis. Her kan du til enhver tid se, hvor OECD vurderer, at alverdens aktiemarkeder er på vej hen på seks-ni måneders sigt.

Download dem gratis på OECD's hjemmeside