Spil og medicin sendte de amerikanske aktier ned

315257_16_9_large_949.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
23. nov 2015 KL.22:21

En af mandagens mest dominerende nyheder var gigantfusionen mellem Vigra og Botox, med andre ord medicinalselskabet Pfizer er blevet enig med irske Allergan om en fusion til 160 mia. dollar, hvilket er den største handel i medicinalsektoren nogensinde.

Den historiske fusion var dog ikke sød musik for investorerne, der valgte at sælge ud af Pfizer, så den endte 2,64 pct. nede i kurs 31,33.

Sløjt spilsalg

Der var også faldende kurser inden for spilbranchen. Her faldt Gamestop, der sælger spil og hardware, med 4,20 pct. til kurs 37,61 oven på et sløjt tredjekvartal. Det smittede også af på spiludvikleren Electronic Arts, som endte mandagens handel i kurs 68,98 efter et fald på 4,75 pct.

United States Steel Corp. klarede sig dog værst i dagens handel med et fald på 8,05 pct. til kurs 8.

Blandt dagens vinderaktier er Tyson Foods efter, at selskabet bl.a. øgede dets udbytte til aktionærerne. Selskabet steg med 10,17 pct. til kurs 48,09.

Dow Jones endte i 17.792,68 efter at have fået skåret0,17 pct. af i dagens handel, S&P 500 landede i 2086,59 med et fald på 0,12 pct., mens Nasdaq Composite mistede 0,05 pct. og endte i niveauet 5102,48.