Siemens vil børsnotere energiforretning næste år

387496_16_9_large_555.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
10. sep 2019 KL.16:36
Siemens vil børsnotere sin energiforretning omkring september næste år. Det siger divisionens topchef, Lisa Davis, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det tyske selskab fortalte allerede i maj, at det ville udskille sin gas- og energiforretning, som har trukket selskabets resultater ned, idet der i markedet er sket et skifte mod vedvarende energi.

- Vi er meget begejstrede over, hvad selskabet vil have i sin portefølje. At det skal være et selvstændigt børsnoteret selskab næste år vil give det mulighed for at være uafhængigt og fokusere på energimarkedet, siger Lisa Davis ifølge Reuters.

Det nye energiselskab vil bestå af alt fra Siemens' olie- og gasforretning til vedvarende energi.

På børsen i Frankfurt stiger Siemens-aktien tirsdag eftermiddag 2 pct. til 95,87 euro.

/ritzau/FINANS