Schweizisk bank øger kursmål for Novo Nordisk og dæmper det for Lundbeck

null

388913_16_9_large_448.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
04. okt 2019 KL.12:53
Novo Nordisk er mere værd, men Lundbeck er mindre værd, vurderer schweiziske Credit Suisse i en sektoranalyse fra fredag, hvor banken har justeret kursmål på de europæiske medicinalaktier forud for regnskaberne for tredje kvartal.

Novo Nordisks kursmål er løftet til 390 fra 360 af Credit Suisse, der mener, at den danske diabeteskoncern nu fortjener, at prisen pr. indtjeningskrone (PE) bør ligge på 125 pct. relativt til sektoren af store europæiske farmaselskaber, mod tidligere 120 pct. 

"Det følger den seneste outperformance. Desuden har vi øget sandsynligheden for succes for Rybelsus (diabetespillen, red.) til 100 pct., og tilføjet salg i fjerde kvartal af 2019. Vi har også lavet en lille forøgelse af salget af Ozempic i tredje kvartal, baseret på de seneste tendenser i receptudskrivningen," skriver Credit Suisse i en kommentar. 

Modsat for Lundbeck sænkes kursmålet til 225 fra 235, og nu mener Credit Suisse, at Lundbeck-aktien bør handles på 60 pct. af niveauet for de europæiske specialiserede farmaselskaber, mod tidligere 65 pct., målt på prisen pr. indtjeningskrone (PE).

"Det skyldes den seneste underperformance. Efter Alder-aftalen har vi genovervejet vores R&D-forudsætninger, og øget niveauet for perioden 2021-2024," skriver Credit Suisse.

Generelt set har banken ikke ændret på sin holdning til prisniveauet (PE) for de større medicinalselskaber i Europa, men øget niveauet for specialiserede selskaber til 155 pct. mod tidligere 150 pct., målt på PE, og begrundet med stærk vækst indtil videre i år, ligesom der er lavet små justeringer af valutaforudsætningerne. 


Aktie: Novo Nordisk B

Aktie: H. Lundbeck