Sådan sætter du din pension på autopilot og slår de professionelle investorer

383218_16_9_large_369.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
29. jun 2019 KL.16:01
Langt de fleste danskere ejer for få aktier i deres portefølje, og det koster dyrt på afkastet, viser ny undersøgelse. De kan ellers øge afkastet helt gratis ved at sprede risikoen og satse på flere aktier. Vejen kan være de passive ETF-fonde, der er eksploderet i popularitet. Vi viser dig her, hvordan du nemt laver din egen passive ETF-portefølje, der kan køre på autopilot i årevis.

Hvis der én ting, banker og pensionsselskaber er enige om i disse år, er det, at danskerne frem­over må vænne sig til lavere afkast på de finansielle markeder.

Pensionssektoren har eksem­pelvis for nylig skrevet det forventede afkast på aktier ned fra godt 7 pct. til nu 5,5 pct. i forhold til forventningerne til de kommende mange år.

Når du dertil lægger, at det længe har set dyrt ud at spare op i både frie midler og pension i Danmark, så bliver det altså bare endnu værre i fremtiden. Årlige omkostninger på mere end 1 pct. er ikke usædvanligt i pensionssektoren, og sparer du op i en bank, kan det nemt være dobbelt så højt. Når afkastet så falder, vil omkostningerne gøre et endnu større indhug i din opsparing.

Det er måske årsagen til, at flere og flere danskere vælger at lægge deres pension og frie midler i passive fonde. Deres indhold af midler er i Danmark blevet fordoblet det seneste år.

“Det er dyrt ikke at sprede risikoen ordentligt – eller for den sags skyld at investere alle sine penge i aktivt forvaltede fonde, som det typisk sker i både pensionsbranchen og i bankerne. Fra i år er det samtidigt blevet muligt at købe meget billige udenlandske fonde for frie midler uden at blive voldsomt beskattet. Så taler vi altså om, at man virkelig kan gøre noget ved få sænket sine omkostninger på både pension, men særligt frie midler,” siger formuerådgiver Marianne Thørs fra Confida.

Det kan selvfølgelig virke uoverskueligt selv at skulle placere sine sparekroner i særligt udenlandske fonde. Så vi har bedt hende om at skabe tre skudsikre og langtidsholdbare stra­te­gier for, hvordan du kan få banket omkostningerne helt i bund, så du selv kan beholde dit afkast.

Alle strategierne skal over­holde god risikospredning, så du også får den gevinst med.

Professor anbefaler øget fokus på risikospredning

Argumenterne for at de passive ETF-fonde er blevet så populære de senere år har sikkert mange årsager – ud over det bliver mere og mere vigtigt at holde omkostningerne i bund.

Men i for­året kom endnu et argument, da Jesper Rangvid, som er professor ved ­Cope­nhagen Business School, fik adgang til nogle helt nye tal fra ban­kerne om, hvordan danskerne i virkeligheden investerer. Her viste det sig, at to tredjedele af danskerne kun har investeret i én eneste aktie.

“På samfundsplan taler vi om, at de private investorer så går glip af et milliardbeløb alene på grund af manglende spredning af risikoen. Folk ved det godt, men de gør det altså ikke i virkeligheden. Problemet er, at du godt kan være heldig med at ramme den rigtige aktie, men det er endnu mere sandsynligt, at du er uheldig og rammer den forkerte. Det sidste er simpelthen mest sandsynligt,” siger professor Jesper Rangvid.

Risikospredningen er så nøgleordet. Ved at sprede sig på mange flere aktier – og i øvrigt aktiver – vil man kunne opnå et bedre afkast til den samme risiko, oplyser Jesper Rangvid, der har regnet ud, at den mistede gevinst på samfundsbasis koster danskerne 2,3 mia. kr. hvert år.

Få markedsrisikoen ind i din portefølje

Risikospredning og et fokus på at nedbringe dine omkostninger er således to stærke argumenter for at satse på de passive fonde i stedet for få enkeltaktier eller aktive fonde.

“Hvis man bare kan spare 0,2 til 0,3 procentpoint på de årlige omkostninger, så kan det sandsynligvis betyde, at man kan gå flere år tid­ligere på pension end ellers.

Det handler om at undgå de helt dyre aktive fonde, så er der let flere hundrede tusinde kroner til ekstra forbrug, når man har investeret i mange år,” siger Rune Wagenitz Sørensen fra Miranova, der har specialiseret sig i de billigere i ETF-fonde.

Investeringsstrategien er så at sætte forskellige og billige ETF-fonde sammen på en måde, så de netop giver den nødvendige spredning af risi­ko­en. Her er rygraden i passiv investering at få markeds­risikoen ind i porteføljen, men den selskabsspecifikke risiko ud af porteføljen.

Vi vil med andre ord gerne have risiko ind, da det giver højere afkast, men vi vil kun have den risiko, der relaterer sig til udviklingen i økonomien generelt. Ikke den der knytter sig til enkeltstående aktier og sektorer.

“Det gælder om få en stor del af det globale aktie­mar­ked i porteføljen, så du slipper for at skulle købe og sælge for ofte. En eller to aktier duer jo slet ikke, men i de valgte ETF-fonde har du de omkring 3.000 største, børsnoterede virksom­hed­er, og så er risikoen vist spredt. Det er jo modsat en dyrere og aktivt forvaltet fond, hvor man satser på 30-40 aktier,” siger Marianne Thørs.

Med så mange globale aktier opnås spredning af risi­koen på regioner og brancher. Det er essensen i risiko­spredning, hvor alle aktier og aktiver i det hele taget har et forventet afkast og en forventet risiko.

Gevinsten ved at sprede risikoen – som danskerne altså ikke har været gode til – er det gamle ordsprog om æggene i kurven. Hvis man fordeler æggene i flere kurve, går ikke alle i stykker på samme tid, hvis man taber den ene kurv.

I finansverdenen oversættes det til, at forskellige aktier – og aktiver – ikke bevæger sig i samme retning hele tiden. Og jo mere de bevæger sig i en anden retning, jo bedre er de rent faktisk til at sænke risikoen for, at det går galt med din porte­følje. Det kaldes korrelationerne mellem dine aktiver.

“Det handler sådan set om at have så mange aktiver som muligt. Det sænker risikoen, så man får en mere perfekt balance mel­lem afkast og risiko. Og det er netop det forhold, som rigtigt mange danskere går glip, når de bare holder én aktie,” forklarer profes­sor Jesper Rangvid.

Korrelationerne mellem aktiverne er meget vigtige

Han har netop stået i spidsen for et stort arbejde for pen­sions­sektoren, der har kortlagt præcis disse forventede afkast, risici og korrelationerne på forskellige aktiver.

Disse tal vil alle pensions­­selskaber bruge i fremtiden til at lave prognoser på vores pensioner. Det er matematisk meget kompliceret – ikke mindst for den private investor – men det giver et indtryk af, hvil­ke aktiver der er gode at sætte sammen.

Eksempelvis kan man se på professorens korrelationer, at stats- og realkreditobligationer virker rigtigt godt i en portefølje til at sænke risikoen, da de er negativt korreleret med de alle andre typer aktiver.

Det vil sige, at de typisk bevæger sig i en mod­sat retning af andre aktiver. Til gengæld øger de desværre ikke det for­ven­tede afkast væsentligt, men de fungerer alligevel godt, fordi de begrænser dine tab i nedgangstider. Så vigtigst af alt betyder lav korrelation mellem to aktiver, at de supplerer hinanden rigtigt godt i at sprede risikoen.

Vil man inspireres til at sammensætte sin egen portefølje, kan tallene findes under

“Samfundsforudsætninger” på branche­organisationen Forsikring & Pensions hjemmeside. Pointen er dog netop, at valget af billige passive ETF-fonde allerede giver en fornuftig risikospredning, hvis de sammensættes fornuftigt.

Med de tanker i baghovedet kan man så begynde at sammensætte sin portefølje – enten helt fra bunden, som de professionelle investorer gør – eller med en sammensætning af forskellige ETF'er som porteføljens nemme byggesten.

Tre nemme porteføljer til din pension eller frie midler

Vi har bedt Mari­anne Thørs lave tre porteføljer. Den nemme, den mindre nem­me og den mindst nemme. Hun har endda fået et sidste benspænd – nemlig at en af dem skulle være en grøn og miljø­venlig strategi.

“I den mindst nemme, men grønne portefølje har jeg valgt nogle af nyhederne i ETF-markedet. Før var det sådan, at du i ETF'er måtte leve med at få alle aktier, som indgik i indekset, med i dine investeringer, men nu er det muligt også at få screenet porte­føljen og frasorteret fossile brændstoffer, tobak og våben. En back track test, som ishares har præsenteret, viser endda, at afkastet er marginalt bedre i den ESG-screenede version end i den klassiske. Så det gamle ordsprog om, at det koster afkast ikke at have alt med, passer ikke længere,” forklarer Marianne Thørs.

Den er ganske vist lidt dyrere end de andre porteføljer, men der er stadig tale om omkostninger langt under, hvad man kender fra banker og pensionsselskaber i Danmark.

“Jeg oplever faktisk en stor interesse fra mine kunder i forhold til produk­ter, som er mere grønne og har anbefalet omlægning i denne retning. Det er mit indtryk, at fra at interessen primært var hos de institutionelle investorer, startende for ti år siden, er den i høj grad også at finde hos den private investor i dag. Det er derfor dejligt, at det i dag også er muligt at investere i løsninger som er prismæssigt meget fornuftige,” siger hun.

Alle tre porteføljer er ifølge Marianne Thørs valgt ud fra, at det er den enkelte kun­des samlede formue, der afgør risikodelen.

Med det menes, at når kunden har penge, der står kontant, friværdi i boligen samt en pensions­opsparing som står i gennemsnitsrente, udgør det lavrisikodelen, og det der så investeres i eksempelvis ETF'er er risikodelen – sådan at den samlede risiko for formuen passer med den ønskede risiko­appetit. Men man kan selv skrue op og ned for risikoen ved at vægte mere i ETF'er med aktier.

Udvælgelsen af fonde er baseret på de største udbydere af ETF'er, som er fysisk repliceret af indekset. Det betyder, at der i ETF'en ligger værdipapirer og ikke som i nogle meget billige fonde et finansielt instrument, som bibringer yderligere risiko.

Nogle af fondene udlåner desuden værdipapirerne for at nedbringe omkostningerne. Dette kommer kunderne til gavn i form af endnu lavere priser.

“Valget af de tre fonde i den nemme portefølje er sket ud fra et hensyn til risiko­spredning og lave omkostninger. Alene i den primære investering er der 3200 virksomheder, som er fordelt i hele den udviklede verden. Dermed får du som investor medejerskab af utroligt mange virksomheder og skal ikke bruge omkostninger på at købe og sælge for at sikre den rette mængde aktier i eksempelvis USA, Europa eller Japan, når der sker ændringer. Du er med ombord i den globale udvikling fra dag et,” siger Marianne Thørs.

For at sikre, at man som investor både får et løbende afkast fra forskellige aktiver, er der både aktier, virksomhedsobligationer og højrenteobligationer i porteføljen.

“I den mindre nemme portefølje er der desuden tilføjet aktier i emerg­ing markets. Der er typisk højere vækst i økonomierne og der­med et højere afkast, men også højere risiko. De globale virk­som­heds­obligationer er blevet skiftet ud med europæiske virk­som­heds­obligationer med lidt højere risiko. Fordelen ved, at de er i euro, er, at der stort set ingen valutarisiko er. At købe virk­somhedsobligationer fra USA ville – for at sikre afkastet – skulle valuta­kurssikres, og prisen for dette opvejer det merafkast, der er på obliga­tionerne,” vurderer Marianne Thørs.

Her er det værd at bemærke, at mens der jo ønskes risiko­spred­ning på geografi, regioner, brancher og produkter, så ønskes dette ikke direkte på valutaer. Det skyldes, at der allerede er valutarisici i virksomhedernes aktier, da de fleste opererer i mange forskellige dele af verden.

Læn dig nu helt tilbage

Nu er porteføljen så på plads, men det sværeste er stadig tilbage, hvis du spørger Rune Wagenitz Sørensen, og det er at holde nallerne væk, mens finansmarkederne i de kommende år har dets op og nedture.

“Det svære er at lade porteføljen stå. Man får alle mulige idéer og nye indtryk undervejs, og det er jo det naturligste i verden, at man gerne vil skabe ekstra afkast eller undgå aktier, der ser ud til at falde. Men det skal man helt lade være med, for det koster omkostninger i form af kursspænd, når man køber og sælger samt kurtage,” fortæller den erfarne ETF-investor.

Han minder os om ordene fra den nylige amerikanske nobel­pristager i adfærdsøkonomi Richard Thaler, der har fundet, at jo oftere folk tjekker værdien af deres opsparing, jo større er chan­cen for, at man sænker risikoen og dermed ødelægger porteføljestrategien under den.

Det er vigtigt at løbe en risiko, hvis man vil have et afkast.

“Man skal lade det passe sig selv i årevis og kun styre risikoen ved at opretholde andelene mellem aktier og obligationer – og hold dig væk fra smarte trecifrede bogstavkombinationer som CDF'er, CDO'ere og andre smarte finansielle instrumenter. Det gør intet godt for din portefølje. Man kan ikke gennemskue det, og risikoen er betyde­ligt højere, end sælgerne siger, og man måske selv tror. Den eneste bogstav­kombination, man skal holde sig til, er ETF,” slutter Rune Wagenitz Sørensen.