Otte gode råd: Sådan bliver du gældfri i en fart

376700_16_9_large_597.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
12. feb 2019 KL.10:43

Gældfri. Smag på ordet. Især de tre sidste bogstaver kan nok sætte tankerne i gang hos de fleste danskere. For uden gæld at afdrage på, betale gebyrer til eller på anden måde overvåge, så bliver der plads til frihed – og måske at holde fri.

Selvom den mest nærliggende måde at blive gældfri på er ved ikke at optage nogen form for gæld, så sætter mange af os alligevel pris på at bo i egen bolig, eje en bil, måske have eget fritidssted eller båd, hest eller campingvogn.

Forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, hører til det fåtal af danskere der kan kalde sig gældfri. I 2011 kunne hun og manden sige farvel til sidste afdrag af gælden på huset i Charlottenlund. Bilerne er altid blevet købt kontant.

“Det giver noget mental frihed, og det skal ikke underkendes at man sover godt om natten og ved, at kommer der noget uforudset, så finder man let en løsning på det,” siger Ann Lehmann Erichsen, der er en af de syv eksperter, som herunder giver råd til, hvordan du hurtigst muligt slipper af med din gæld.  

Hvor længe skal dit boliglån løbe?


30 år vil de fleste prompte svare. Det er den løbetid, som banker og realkredit kreditgodkender ud fra, det som ejendomsmæglerne bruger som standardforudsætning i deres salgsarbejde, og det langt de fleste danskere sværger til. Men der findes masser af alternativer til det gængse 30-årige lån.  

“Sammenlignet med de andre nordiske lande, har vi et højt gældsniveau i Danmark. Men tager vi eksempelvis Finland, så løber den almindelige boligfinansiering i 20 år. Det er da en af grundene til, at deres gæld er lavere,” siger Ann Lehmann Erichsen og understreger, at 20 års løbetid var helt almindeligt i Danmark tidligere.  

Du kan få fastforrentet lån med en løbetid helt ned til 10 år. På det lån hedder renten i øjeblikket 0,5 pct. På 15 og 20-årige lån hedder renten 1 pct.

Optager du i dag et realkreditlån på 2 mio. kr med henholdsvis 30 og 20 års løbetid, vil du månedligt betale 8560 kr. før skat for førstnævnte – heraf udgør afdraget på boliglånet 4722 kr. For det 20-årige boliglån løber den månedlige udgift op i 11.020 kr – heraf er afdraget 7360 kr. (tallene er beregnet 8. februar 2019).

Så du betaler mere, afdrager mere – men slipper altså også for udgiften 10 år tidligere – og sparer derfor både renteudgifter og bidragssatser i de år.  

“Vi har et hus, vi er glade for, og vi vil gerne blive boende så længe som muligt, men det ligger et dyrt sted. Og vi ved, at når de nye ejendomsvurderinger og boligskatter kommer, så stiger skatten. Men vi har en mulighed for at indefryse skatten til den dag, vi sælger. Og da vi har 100 pct. friværdi, så er det ikke noget problem. Men det havde vi jo ikke kunnet, hvis vi havde haft et afdragsfrit lån i 30 år,” begrunder Ann Lehmann, som en af årsagerne til, hvorfor hun er glad for at være sluppet af med boliggælden.  

Martin Riedel er indehaver af rådgivningsvirksomheden Realkreditkonsulenten og peger på, at flekslån også er en mulighed, hvis du ønsker kortere løbetid. I øjeblikket er renten ved et F5-lån 0,1 pct og den er 0,2 på et F3-lån.

“Det pudsige er, at man faktisk afdrager mere på et flekslån i starten, hvis det er et 20-årigt lån, end man gør på et fastforrentet lån, fordi rentesatsen er lavere,” siger han.

Ser man derfor tilbage om fem år, og man på det ene lån havde taget et F5-lån og på det andet havde taget et fastforrentet 20-årigt, og de begge løber på 20 år, så ville man have nedbragt mere på sit F5-lån end på det fastforrentede.  

Martin Riedels råd lyder, at går du efter gældfrihed, så sæt ydelsen så højt som du kan tåle. Vælger du at gøre det på et flekslån, så husk at du er følsom over for renteudsving.

“Som tommelfingerregel kan man sige, at kommer man for langt ned i løbetid – altså 10 eller 15 år – så er prisen ved at vælge et fastforrentet lån meget lille i forhold til flekslånet.”

“Det er ikke ret meget dyrere at vælge det fastforrentede lån, fordi den nominelle rente bliver så lav på et fastforrentet lån dernede – imens flekslånet ikke bliver billigere, om du afvikler det over 15 år eller 30 år, så koster det det samme i rente. Men det fastforrentede lån bliver billigere – især hvis du går ned i 10 år, og så vil det i mange tilfælde blive billigere end flekslånet, fordi du får en lavere bidragssats også,” siger han.

Gør løbetiden variabel

En anden mulighed inden for boligfinansiering er det såkaldte T-lån som Realkredit Danmark udbyder.

T-lånet er egentlig et flekslån, men i stedet for at have en variabel ydelse er det løbetiden, der reguleres. Typisk sættes den månedlige ydelse til at være den samme som på et fastforrentet lån. Dermed betaler du hver måned mere af, end du egentlig behøver og høvler ekstra hurtigt af på gælden. Lånet er finansieret med en variabel kort rente, der p.t. ligger i under 0. Hvis renten stiger, afdrager du lidt langsommere på gælden og dermed stiger løbetiden. Hvis renten falder, går en større del af ydelsen til afdrag. 

Seniorøkonom i Realkredit Danmark, Sonia Khan, fortæller, at hvert fjerde flekslån med afdrag, som Realkredit Danmark har udstedt, i dag er et T-lån.

“Lånet er for mange en gylden mulighed for at slippe hurtigere af med gæld. Man skal selvfølgelig vælge at betale en ydelse, der giver mening og også efterlader plads til en rentestigning,” siger Sonia Khan og forklarer, at som regel tiltaler lånet boligejere, der er sluppet af med bankgæld og som befinder sig et sted i livet, hvor det økonomiske råderum er blevet større.

“Det er ikke et lån til førstegangskøbere. Det er som regel boligejere, der er videre i deres anden eller tredje bolig, og som har råd til at sætte fokus på afdragene,” siger Sonia Khan, der råder til at sætte den månedlige ydelse, så lånevalget sandsynligvis vil betyde, at boligen bliver afdraget i løbet af 20-22 år.

Udnyt renteudsvingene


Et andet sted, du kan sætte ind over for boliggælden, er ved at holde nøje øje med renteudsvingene og udnytte de muligheder, der byder sig for at reducere i restgælden. For at det giver mening, skal du have et boliglån med fast rente. Et fastforrentet boliglån består af både kurs og rente. En kurs så tæt på – men stadig under – 100 som muligt er bedst, når lånet skal optages. I øjeblikket kan du få et boliglån med fast rente og afdrag på 1,5 pct. til en kurs lige over 96. Begynder renterne på et tidspunkt at stige, vil kursen på boliglånet falde – og dermed vil din gæld blive mindre værd. En tommelfingerregel lyder, at stiger renten med 1 procentpoint, falder kursen knap 10 point.

“Hvis man vil tage løsningen til det yderste, er idéen at tage et 30-årigt lån eventuelt med afdragsfrihed, og så holde øje med obligationskurserne. I det øjeblik kurserne falder, udnytter man det til at købe sit lån tilbage til en billigere kurs,” fortæller indehaver af rådgivningsvirksomheden Realkreditkonsulenten Martin Riedel.

Har du eksempelvis optaget et realkreditlån på 3 mio. kr. til kurs 99, kan du skære 300.000 kr. af gælden, hvis kursen dratter til 89. En besparelse, der vel og mærke er skattefri.

“Når man har gjort det, så tager man et nyt lån til den tid – ulempen er så, at det har en højere rente, men idéen er, at man senere oplever lavere rente. Så hvis renten på et tidspunkt falder igen, har man ret til at indfri lånet til kurs 100. Så kan man tage et nyt lån til den tid og beholde gevinsten på de 300.000 kr., som man har fået,” forklarer Martin Riedel.

Drop at holde øje med småpengene, men kig på 1000-kronesedlerne

Om rugbrødet koster 12 kr. mere hos bageren end det kedelige fra supermarkedets hylder er for langt de fleste husholdninger med styr på økonomien fuldstændig ligegyldigt. Alligevel fylder den slags småspareri en del i tv-programmer, spareråd og hyggesnak.  

Men ifølge Ann Lehmann Erichsen har alt for mange for stort et fokus på småpengene, mens de glemmer at holde øje med 1000-kronesedlerne.  

For nylig viste en rundspørge, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet, at hver fjerde dansker, der har fået udført håndværkeropgaver til mellem 10.000 kr. og 100.000 kr. kun har haft en mundtlig aftale. 60 pct. har kun indhentet et enkelt tilbud på opgaven.

“Alle ved, at eksempelvis i en ombygning, så skal der ikke meget til, førend prisen bliver højere end forventet. Der hvor de store penge er på spil, skal vi holde øje. Få lavet en skriftlig aftale og indhentet tilbud,” siger Ann Lehmann Erichsen.  

Af andre store ting, der er værd at holde øje med er prisen på pension, forsikring, boliglånet og billånet. For det er udgifter, du kan forvente at have i mange år, og betaler du en overpris her, kan det blive til tusindvis af kroner. Penge du lige så vel kunne have brugt på dig selv – eksempelvis ved at afdrage på gæld.   

“Er du nøjeregnende med bilkøbet og har styr på pensionsopsparingen, ja så behøver du ikke tænke så meget over, om du kan spare 12 kr. på rugbrød,” argumenterer Ann Lehmann Erichsen og understreger, at for langt de fleste danskere, er der større privatøkonomiske gevinster at hente ved at have styr på de store linjer end at lave madplaner, jagte tilbud i tre forskellige butikker og fiske discountvarer op fra de nederste hylder.  

“Jeg plejer selv kun at handle i en bestemt butik, for her kan jeg få alt det, jeg har brug for. Og så tænker jeg, at konkurrencen i detailbranchen nok sørger for, at jeg ikke betaler en voldsom overpris. Synes du, at du bruger for mange penge på indkøb, så kan en metode være at beslutte sig for: ok, jeg må kun købe for 500 kr. og så bytte varer ud, indtil det passer,” siger Ann Lehmann Erichsen.  

Brug uventede penge på gældsindfrielse 


Arv, et overraskende godt investeringsafkast, måske endda en lottogevinst. Af og til sker det at en uventet klat penge lander på kontoen. Er drømmen at blive gældfri, er den slags situationer naturligvis oplagte at udnytte.  

“Det er selvfølgelig meget forskelligt, om man kan forvente arv eller ej, men de fleste, der stadig har deres forældre, har en formodning om, at der kan komme et eller andet. Og får man en pose penge – enten pga. arv eller ved et lykketræf – er det helt oplagt at komme af med eksempelvis billånet i stedet for at rejse på ferie for alle pengene,” siger Ann Lehmann 

Lev under evne 

Kan du leve med, at vennerne aldrig kommer til at udbryde wauv, når de ser din nye bil? At din bolig er lidt mindre og har en mindre attraktiv placering end det, du egentlig kunne have råd til? At du selv bruger weekenderne på at male træværket på sommerhuset? De spørgsmål er gode at få afklaret, inden jagten går ind på gældfrihed. For naturligvis kan det kræve afsavn andre steder.  

“Hverken min mand eller jeg har benzin i blodet, så vi har altid købt praktiske små biler. De er både billigere at købe og økonomiske at køre i, og det har vi haft det fint med. Men der er altså ingen, der siger wauv, når de ser vores bil,” siger Ann Lehmann Erichsen.  

Skær de unødvendige goder væk 

Væk med to go-kaffe, take away-mad, rengøringshjælp, brug af tørretumbler, det dyre fitnesscenter, Netflix osv. Det er blot nogle af de ting, som forfatter og foredragsholder Pernille Wahlgren har skåret ud af tilværelsen, for i dag at kunne pensionere sig selv og leve af opsparede midler.

For at kunne få det til at fungere, følger hun en konkret regel for, hvad hun bruger sine penge på.

“Jeg spørger mig selv, om det, jeg køber, er noget, der gør mig ekstra glad. Så køber jeg generelt få ting, til gengæld er de dyre. Det er et spørgsmål om prioritering – hellere få lækre ting. Det gør livet lettere,” siger hun og tilføjer:

“Der er ikke noget i mit hjem, der er skrammel, for når jeg endelig køber noget, så skal det være godt. Jeg har da både en Arne Jacobsen-stol, B&O-høretelefoner og en dyr taske, men den kan jeg sælge igen, når jeg er træt af den,” siger Pernille Wahlgren, der er uddannet etnolog og kulturhistoriker,

Lev og tænk-enkelt 

Pernille Wahlgren har kogt sin leveregel ned til et princip, hun kalder “Lev og Tænk enkelt-princippet,” som hun blandt andet holder foredrag om.  

“Jeg køber mindre, fordi jeg gerne vil leve enkelt, og så rydder jeg op og sælger de ting, jeg ikke bruger. De penge, jeg sparer, putter jeg ind i et aktieindeks eller køber enkeltaktier, og det får jeg så udbytter af, som jeg reinvesterer i aktier,” siger hun og råder til, at du øver dig i at være bevidst om, hvordan pengene bliver brugt, hvis du vil spare dig til ingen gæld. 

“For eksempel koster det 6000 kr. om året i 30 år at finansiere en altan. Hvis man så i gennemsnit drikker en kop kaffe derude realistisk set to gange om året, så koster den kop kaffe altså 3000 kr. – så vil jeg hellere have den på D’Angleterre,” siger hun og tilføjer:  

“Man ender nok med altanen, men det er godt at lave regnestykket og være bevidst om, hvad man gør.”  

Er det overhovedet det du vil?

Gældfri lyder godt. Men gæld kan også være udmærket. Rene Poulsen er rådgiver i virksomheden Realråd og oplever, at mange kommer ind ad døren med et ønske om at blive gældfri, men når økonomien kommer lidt under lup, giver det ikke altid så god mening.

“Der er også argumenter for at lade være,” siger Rene Poulsen og peger på, at stiger renterne, påvirker det boligpriserne. Stigende renter betyder, at potentielle boligkøbere ikke kan blive kreditgodkendt til så stort et lån som tidligere.

“Hvis renten stiger 1 procentpoint, så siger en tommelfingerregel, at alt andet lige, så påvirker det boligpriserne med 6 pct. nedad. Bor du i et gældfrit hus, så er det jo rent tilsæt. Men har du stadig gæld, så kan du bruge rentestigningen til at reducere gælden,” siger Rene Poulsen.

Mette Reissmann, der er erhvervsjurist og blandt andet har rådgivet gældstyngede danskere i tv-programmet ’Luksusfælden’, ser heller ikke gæld i fast ejendom som så tosset endda. De folk, hun har talt med, der ønsker at blive gældfrie, vil det som regel, fordi de har været eller er på spanden.

“Og så kan jeg godt forstå, man drømmer om det. Men hvis man som almindeligt, sundt, økonomisk tænkende menneske gerne vil være gældfri, så kan det være, det handler om frihed,” siger hun.

Derfor anbefaler hun, at man gør op med sig selv, hvorfor man vil gøre sig gældfri – sover man dårligt om natten og skændes i sit forhold? Eller er det den totale frihed, hvor man kan rejse til verdens ende i morgen, der trækker?

“Det er jo okay at have lidt gæld i form af hus og sommerhus eller lignende. For fast ejendom er jo som hovedregel en investering og et gode, man forbruger hver dag,” siger hun.

Hans Peter Christensen er adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Uvildige.dk og oplever at især den lidt ældre generation har et ønske om gældfrihed. Men det er slet ikke nødvendigt, mener han.

"Vores anbefaling er, at hvis du kun skylder 60 pct. af din boligs værdi, så har du en så lav bidragsats, at du kan få mere ud af at investere end ved at afdrage gæld,” siger han og peger på, at er du ikke fuldstændig risikoforskrækket og har en nogenlunde fornuftig tidshorisont, så er der gode muligheder for at du om 10, 15 eller 20 år vil kunne kigge på et afkast af investeringen, der er mere værd end det, du ville få ud af at afdrage på gæld, du lige nu kan låse fast til en rente på bare 1,5 pct.

“Hvis du fastlåser din rente på et sted mellem 1,5 -2 pct. så er det på niveau med inflationen. På den måde bliver din gæld alligevel udhulet, og så koster det dig næsten ikke noget,” pointerer Hans Peter Christensen.