Olieselskaber springer frem på droneangreb i Saudi-Arabien

387779_16_9_large_927.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
16. sep 2019 KL.10:49
Nervøsiteten har taget magten mandag formiddag på de finansielle markeder efter weekendens droneangreb på olieinstallationer i Saudi-Arabien - men for olieselskaberne er det en nyhed, der bliver svaret igen på med stigende aktiekurser.

I det brede europæiske Stoxx 600-indeks ligger olie- og gassektoren som den eneste i grønt terræn med et plus på 2,4 pct.
Tullow Oil stiger med 7,5 pct. og er formiddagens højdespringer samlet set. I sektoren efterfølges Tullow af Lundin Petroleum med et plus på 3,4 pct.

Droneangrebet har betydet højere oliepriser - og en tønde Brent-olie kostede i fredags 60,22 dollar, mens den ligger i 65,44 dollar mandag formiddag.

Tullow Oil kan oveni fortælle om en succesfuld boring ud for Ghanas kyst.

Modsat går det for rejsebranchen, der falder med 1 pct., hvor prisen på flybrændstof kan få et pres op.

Air France-KLM falder mest - med 3,2 pct., og Carnival, Lufthansa og Ryanair ligger alle underdrejet med fald på op til og over 2 pct.