Milliardsalg løfter kursanbefaling: Der er potentiale i Zealand Pharma ifølge analytiker

373659_16_9_large_161.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
10. dec 2018 KL.11:20
Biotekselskabet Zealand Pharmas salg af royaltystrømmen fra samarbejdet med franske Sanofi har ryddet en usikkerhed af vejen, og Nordea ser nu positivt på værdien af aktien, som har et kurspotentiale på 75 pct., ifølge Nordeas analytiker Michael Novod.

Banken har løftet sin anbefaling fra hold til køb med et nyt kursmål på 145, og det har hjulpet Zealand Pharma til en stigning mandag formiddag i et ellers negativt marked.

Efter salget, der giver godt 1,3 mia. kr. har Nordea fået et nyt syn på biotekselskabet, der har to væsentlige produkter, der kan skabe værdi for aktionærerne i den kommende tid. Især selskabets middel mod korttarmsyndrom anser Nordea for et spændende aktiv, og banken vurderer nu, at der er større sandsynlighed for, at produkterne bliver godkendt og når på markedet.

“Vi øger sandsynligheden for en lancering af dasiglucagon til 75 pct. fra 65 pct., og for glepaglutide til 65 pct. fra 50 pct.," skriver Nordea-analytikeren i et notat mandag.

De øgede sandsynligheder har blandt andet betydet, at Nordea nu mener, at glepaglutide mod korttarmsyndrom er 58 kr. værd pr. aktie mod tidligere 29 kr.