Microsoft investerer over 1 mia. dollar i Elon Musk-selskab

Penge
Eksklusivt for kunder
22. jul 2019 KL.17:01
Microsoft investerer over 1 mia. dollar i Open AI, som er et uafhængigt forskningsselskab, der arbejder med kunstig intelligens. Selskabet er blandt andet etableret af Elon Musk, som er stifter og topchef i Tesla.

Det skriver Bloomberg News.

Microsoft har med investeringen sikret sig, at Open AI vil anvende it-kæmpens Cloud program, Azure, når det skal træne og udvikle den kunstige intelligens-software.

De to selskaber vil med tiden udvikle nye supercomputer-teknologier, og Microsoft vil med investeringen være forskningsselskabets foretrukne partner, når dets produkter på et tidspunkt skal på markedet.

Open AI blev stiftet i 2014, hvor Elon Musk og Peter Thiel, der er stifter af Paypal, smed 1 mia. dollar i selskabet. Det var for at matche eller forbedre teknologierne, der blev udviklet af kæmperne Google, Apple og Microsoft.

Elon Musk forlod bestyrelsen sidste år på grund uenigheder om selskabets fremtidsplaner.