Mærsk-analytikere skruer både op og ned efter regnskab: Her er de nye kursmål

396475_16_9_large_707.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
21. feb 2020 KL.12:36

Torsdagens årsregnskab fra A.P. Møller-Mærsk bliver fredag mødt med flere justerede kursmål fra analytikere, der følger aktien. Der er tale om ændringer både op og ned.

For 2020 sigter Mærsk mod et driftsoverskud før af- og nedskrivninger samt renter og skat (EBITDA) på omkring 5,5 mia. dollar.
Til sammenligning ventede analytikerne forud for regnskabet et samlet driftsoverskud (EBITDA) på 5,86 mia. dollar i år, viser estimater indsamlet af Mærsk selv.

Estimatindsamlingen er dog lukket den 24. januar - inden udbredelsen af coronavirusset for alvor accelererede.

Mærsks EBITDA-resultat landede i fjerde kvartal på 1463 mio. dollar, mens analytikerne havde ventet et overskud på 1514 mio. dollar

Analytikeres justeringer efter regnskabet:

Børshus Anbefaling nu Anbefaling før Kursmål nu Kursmål før
Handelsbanken køb køb 9500 10.500
Nordea sælg sælg 7500 7000
ABG Sundal Collier hold hold 9400 9600
HSBC hold hold 8600 8400
Danske Bank hold hold 9000 9200
Clarksons Platou køb køb 10.373 10.155
DNB hold hold 8500 8700


Kilde: Bloomberg News

/ritzau/FINANS