Janet Yellens vicechef drejede aktierne sydover

330497_16_9_large_937.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
26. aug 2016 KL.22:21

Så kom dagen og talen fra centralbankchef Janet Yellen, som de globale markeder har ventet på i flere uger.

Janet Yellen nåede lige at fortælle, at det amerikanske arbejdsmarked ser tilpas solidt ud, og at centralbankens syn på den økonomiske aktivitet og inflation bakker op om en snarlig rentestigning – trods langsommelig vækst, hvorefter de tre ledende aktieindeks Dow Jones, Nasdaq og S&P 500 steg.

Men alle tre indeks vendte rundt kort efter, da Janet Yellens vice chef, Stanley Fischer, sagde følgende til tv-stationen CNBC:

”Jeg tror, at det, som formanden (Janet Yellen, red.) sagde i dag, er i overensstemmelse med at svare ja til begge dine spørgsmål.”.

Og spørgsmålene var, om man skal begynde at forberede sig på en rentestigning allerede i september og endnu en, inden udgangen af året.

Således nedtrykt lukkede Dow Jones med et fald på 0,29 pct., mens S&P 500 skar 0,16 pct. af kursen.

Nasdaq var også tæt på at lukke i rødt, men med lidt over en times handel tilbage steg den og lukkede som den eneste i plus 0,13 pct.

Smæk til forsynings- og teleaktierne

På sektorplan klarede sundhedsaktierne sig bedst med et plus på , men det skal ses i lyset af dets fald i torsdagens handel.

Sundhedssektoren lukkede i plus 0,35 pct.

Derimod klarede forsyningssektoren og telesektoren, der ellers er årets bedste performere, sig dårligst af samtlige sektorer i dagens handel med et fald på henholdsvis 2,11 og 1,08 pct.

Gode regnskaber

Blandt enkeltaktierne tonede Gamestop Corporation frem i rødt.

Verdens største forhandler af tv- og computerspil blev straffet af investorerne efter, at selskabet aflagde sit andet kvartalsregnskab. Regnskabet overgik ellers analytikernes forventning til omsætningen, men indtjeningen viste et fald på 7,4 pct. år-til-år, og det kunne ses på kursen, der lukkede 10,6 pct. nede.

Ulta Salon, Cosmetics & Fragnance faldt også i dagens handel med 6,12 pct. Men her var det den vejledende indtjening for tredje kvartal, som markedet reagerede på.

Ledelsen har givet aktionærerne udsigt til en tredje kvartalsindtjening per aktie i omegnen af 1,25-1,30 dollar, mens forventningen var 1,29 dollar per aktie.

Blandt de vindende aktier sprang it-firmaet Autodesk længst – 8,12 pct. – og slog dermed sin egen rekord og landede i kurs 68,87 dollar.

Rekordniveauet skete på baggrund af et yderst positivt andet kvartalsregnskab og stærke forventninger til det kommende regnskab.