Italien: Aktier dykker efter folkeafstemning - uro om bankerne

336088_16_9_large_364.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
05. dec 2016 KL. 9:33

Italienske aktier er som ventet slået bak mandag morgen, efter et klart flertal af de italienske vælgere har sagt nej til en forfatningsreform ved en folkeafstemning søndag. Valgresultatet har skabt politisk usikkerhed, da premierminister Matteo Renzi har valgt at holde ord og som varslet er gået af.

Det toneangivende italienske aktieindeks falder med 1,8 pct., mens det italienske bankindeks falder med 3,3 pct. ifølge Reuters.

Samtidig er der stor uro at spore i banksektoren, hvor der ifølge Bloomberg News endnu ikke er stillet åbningskurser på bankerne Unicredit og Banca Monte dei Paschi di Siena.

Netop Monte dei Paschi er på vej til at rejse ny kapital, og uroen kan gøre det sværere at få skabt politisk opbakning til regler, der kan støtte sektoren.

På finansmarkederne har valgresultatet desuden været frygtet af angst for, at et nej kan skubbe til dominobrikker, så der bliver udskrevet nyvalg i Italien, hvilket kan bringe den eurokritiske Femstjernebevægelse til magten.

/ritzau/FINANS