Hver dansker over 18 år har i gennemsnit 191.000 kr stående i banken: "Det er for mange penge at have stående på en lønkonto"

379048_16_9_large_866.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
27. mar 2019 KL.15:13
Nogle gange kommer der tal ind fra en analytiker eller økonom, hvor man tænker, at det er da løgn, og at vedkommende har snorksovet i timen og sendt nogle forkerte tal.

En sådan mistanke blev vakt af en analyse fra Nykredit, der viser, hvor mange penge danskerne har stående på deres bankkonto.

Af analysen, der er skrevet af Nykredits bolig- og formueøkonom Mira Lie Nielsen i Nykredit, fremgår det, at danskernes indlån i bankerne var på 889 mia. kr. i februar 2019. 

Det er 38 mia. kr. mere end på samme tid i 2018, og det betyder, at de 4,65 mio. danskere over 18 år i gennemsnit har godt 191.000 kr. stående i banken.

889 mia. kr. er astronomisk mange penge, og spørgsmålet er så, om den er god nok. Til det siger Mira Lie Nielsen:

”Ja, det er mange penge, men den er god nok, men problemet er, at du måske ikke selv kan genkende det fra din egen bankkonto."

Jeg undrer mig bare over, at danskerne har så mange penge stående på deres bankkonto. Hvad synes du?

”Jamen jeg kan godt forstå den undren, og for mange vil det være et højt tal at kigge på. Det vidner om, at der er mange, der har rigtig meget stående, og så er der rigtig mange, der har mindre stående, men det er gennemsnittet," siger Mira Lie Nielsen.

Men har danskerne for mange penge stående i banken?

”Ja, det er for mange penge at have stående på en lønkonto. Det vidner om, at mange er godt polstrede til et skift i økonomien, men man skal være opmærksom på, at lige så vel som vi klapper i hænderne over, at renten falder og falder og giver os billige boligrenter, så skal man også være opmærksom på, at det også betyder, at forrentningen, af det der står på bankkontoen, er stort set lig med nul,” siger Mira Lie Nielsen.

Hvad gør man med så mange penge

For bankerne er det en dårlig forretning, at folk har så mange penge stående på deres bankonto. Det skyldes, at de penge som danskerne har stående på deres konto i banken, desværre for bankerne, bliver forrentet negativt på grund af negative renter i Nationalbanken. Bankerne har derfor en interesse i, at danskerne mindsker deres indestående i banken.

Måler man de 191.000 kr. i forhold til husholdningernes indlån i procent af bruttonationalindkomsten, der angiver den årlige indkomst for et lands indbyggere, så er den i februar 2019 på 38,8 pct. mod 27,5 pct. i februar 2003.

Ifølge Mira Lie Nielsen er en del af forklaringen på det voksende indlån høje udbyttebetalinger og tilbagebetalt skat, der landede på bankbøgerne i 2018.

Samtidig er der en række samfundsøkonomiske faktorer, som bliver ved med at give den gennemsnitlige familie flere og flere penge at råde over.

”Beskæftigelsen har igen slået rekord, lønningerne stiger mere end priserne på varerne på supermarkedets hylder, og tilmed er vi endnu en gang vidne til et uhyre lavt renteniveau, som giver mange en kontant besparelse i deres husholdningsbudget. Men danskerne er tilbageholdende med at forbruge de ekstra penge, og derfor ser vi måned på måned at bankbøgerne vokser,” siger Mira Lie Nielsen.

En tommelfingerregel er ifølge Nykredit, at man maksimalt har brug for et beløb svarende til halvanden eller to måneds lønninger efter skat på sin bankkonto.

”Har man mere end det, og har man ingen planlagte større udgifter i nær fremtid, bør man overveje en anden placering af pengene, siger Mira Lie Nielsen.

Så hvordan skal man så bruge de mange penge på bankbogen?


”Man skal sørge for at få noget mere værdi ud af tingene. Måske har man gæld, man kan betale ekstra af på eller give et løft til pensionsindbetalingen. Måske kunne man investere i energiforbedring af boligen, f.eks. nye vinduer eller ved at efterisolere, eller måske overveje at investere nogle af pengene i aktier og obligationer," siger hun og uddyber:

Et første skridt kan blot være at tænke over, hvorfor man har så mange penge stående, og så gradvist bevæge sig over i tanker om eventuelt at foretage justeringer,” lyder rådet fra Mira Lie Nielsen.