Her kan du få fingrene i en ejerlejlighed i København for 1 mio kr

392097_16_9_large_535.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
01. dec 2019 KL.11:00
De findes, selvom der er meget langt imellem dem; ejerlejligheder i København til 1 mio. kr. eller derunder. Men er det København K, der står øverst på ønskelisten, bør man revidere den, mener køberrådgiver og boligøkonomer.

Hvad kan man egentligt få for en mio. kr. i København, hvis man er på jagt efter en ejerlejlighed?

Teknisk set kan man få 19 kvm i København K, mens man for de samme penge kan boltre sig på 48 kvm i Albertslund. Forskellen på kvadratmeterprisen i Indre by og de ydre dele af Storkøbenhavn er til at tage og føle på.

Mens 1 mio. kr. svarer til 20 kvm på Frederiksberg, svarer det samme beløb til det dobbelte antal kvm i Hvidovre og Glostrup.

Men én ting er, hvad en kvadratmeter i gennemsnit koster fra ét postdistrikt til et andet – noget andet er, hvad der rent faktisk findes at købe for de penge.


Boligportalen Boliga har regnet på det, og mens der reelt intet er at købe, hvis man har 1 mio. kr. i København K eller derunder at købe for, er der lidt mere at vælge imellem i Albertslund, Bagsværd og Kastrup – med streg under lidt.

F.eks. er der lige nu én lejlighed til salg i Albertslund, to i Bagsværd, og tre i Kastrup, mens der mere centralt kun findes én i København NV.

Alt i alt er der blot 18 ejerlejligheder til salg til 1 mio. kr. eller derunder i Storkøbenhavn lige nu.

At der er så få, overrasker ikke Mira Lie Nielsen, boligøkonom og chefanalytiker i Nykredit.

“Der er få af de helt små lejligheder i København, og priserne på dem, som er der, er blevet skubbet godt op,” siger hun.

Tidshorisont på 7 år

Skulle man på magisk vis falde over en lejlighed i København K til 1 mio. kr. på de omtalte 19 kvm, er det bestemt ikke en god idé at købe den. Sådan lyder det fra køberrådgiver Christopher Wagner fra rådgivningshuset Bomae.

“Din tidshorisont skal være minimum syv år – og hvad er sandsynligheden for, at du bor på 19 kvm de næste syv år? Den er ikke stor – der findes altaner, der er større end det,” siger han.

Da en tidshorisont på under syv år ifølge Christopher Wagner ikke kan anbefales, er man nødt til at rykke længere væk fra centrum, hvis man skal købe i det prisleje.

“Ens tidshorisont er afgørende i dag – skal man f.eks. købe et forældrekøb i dag, er mit råd, at man rykker længere ud og så har råd til en treværelses, frem for at man køber en toværelses tættere på centrum. En toværelses vil på et tidspunkt ikke være stor nok, hvis det er et forældrekøb. Det sker formentligt indenfor en periode på syv år, og så har man gjort et dårligt køb.”

Overvej prioriteringen

Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, råder til, at man tager sine prioriteringer op til revision i boligjagten.

“Langt hovedparten af os vil opleve, at vi bliver nødt til at gå på kompromis med nogle af vores ønsker, fordi økonomien sætter sine naturlige begrænsninger. Det kan være i forhold til beliggenhed, størrelse, stand, planløsning eller noget helt femte,” siger han.

Det gælder i særlig høj grad, hvis man sætter næsen op efter noget i København.

“I årene med kraftige prisstigninger på det københavnske boligmarked så vi en klar indikation på, at boligkøberne i højere grad var villige til at gå på kompromis med størrelsen af boligen frem for beliggenheden. Det gennemsnitlige kvadratmeterforbrug pr. indbygger i København var således på skrump modsat den generelle tendens til, at vi på landsplan forbruger flere og flere kvadratmeter pr. person,” siger han.


Han råder til, at man er villig til at skubbe lidt til sine grænser og undersøger, hvad der er af muligheder, frem for at man stirrer sig blind på, at man f.eks. skal have minimum x antal kvm, og at de partout skal være i Indre By.

“Det kan være, man kan finde en lejlighed med færre kvm, som er godt udnyttet og med en beliggenhed, der f.eks. stadig sikrer en fornemmelse af byliv og med mulighed for at cykle til arbejde eller studie,” siger han.

Spar op i tide

Boligøkonom Mira Lie Nielsen anerkender, at det ikke er let at få foden indenfor på det københavnske ejerlejlighedsmarked, hvis man har en forholdsvis lav indkomst.

“Derfor er det vigtigt, at man så tidligt som muligt begynder at spare op til boligkøbet, så hele den indkomstfremgang, der typisk kommer ved overgangen fra uddannelse til fast arbejde, ikke bare ryger til øget forbrug,” siger hun. Står man som ung og har scoret sit første job og måske endda til en udmærket løn, skal man også tage højde for gældsfaktorreglerne, der betyder, at boligkøberes gæld som udgangspunkt ikke bør overstige gældsfaktor 4. At gældsfaktoren som udgangspunkt ikke må overstige fire betyder, at den samlede gæld dvs. bolig, SU-lån og andet højst må udgøre fire gange årsindkomsten før skat.

På trods af det, mener Mira Lie Nielsen dog, at det – selvom det er svært – er muligt at købe en ejerlejlighed i Storkøbenhavn.

“Har man taget en lang videregående uddannelse eller er udlært tømrer med fast arbejde, så er der fortsat muligheder for at købe en ejerlejlighed, selvom gældsfaktoren som udgangspunkt ikke bør overstige 4. Hvis altså man vel at mærke ikke har anden gæld og har sparet de 5 pct. op i egenbetaling,” siger hun og tilføjer:

“Men man får nok ikke mange kvadratmeter at boltre sig på.”

I Aarhus, Aalborg og Odense er der heller ikke mange ejerlejligheder at vælge imellem til 1 mio. kr. eller derunder. En søgning på Boligsiden viser, at der i Aarhus er 20 lige nu, mens der er 29 i Aalborg og otte i Odense.