Her er fem eksperters bedste råd til en stærk privatøkonomi - og deres største bommerter

373892_16_9_large_900.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
14. dec 2018 KL. 8:39

Vi ser dem ofte i medierne, hvor de giver deres besyv på, hvordan forventningerne er til aktiemarkedet, boligmarkedet og hvordan du bedst indretter din privatøkonomi og investeringsportefølje.

Med hvad har de selv gjort for at styrke husholdningsbudgettet? Og har de begået brølere undervejs, de gerne ville have været foruden? Læs med når afdelingsdirektør og forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, tidligere chefstrateg i PFA, Henrik Henriksen, kundedirektør og partner i Formuepleje Helle Snedker, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen og selvstændig rådgiver Marianne Thørs giver indblik i deres egne økonomiske dispositioner.

Ann Lehmann Erichsen, afdelingsdirektør og forbrugerøkonom i Nordea

Bedste råd: ”Det var meget vigtigt for mig, at få den titel”


Ann Lehmann Erichsen er kendt for altid at have et godt råd til den almindelige danskers økonomi. For hendes eget vedkommende har et fokus på at klare sig godt fagligt og at gå målrettet efter en direktørtitel været en af de største gevinster og sikkerheder i privatøkonomien.

”Jeg blev headhuntet til Nordea, hvor jeg startede 1. maj 2006. Og når man kan blive det, så skal man også satse på at blive direktør. Og det blev jeg i 2011.”

”Jeg ville meget gerne have den titel. Fordi jeg kan kalde mig afdelingsdirektør, bliver jeg taget mere alvorligt. Også er det en løftestang til at få mere i løn og bedre ansættelsesvilkår. Titlen gør også, at jeg kan være mere interessant for andre.”

”Det har en masse fordele. Bliver Nordea træt af mig, så har jeg et år, hvor jeg stadig skal have løn.”

”Da jeg startede i Nordea, var Peter Schütze landechef. Og titler var ikke noget, man bare lige fik. Jeg sagde fra start til min chef, at jeg gerne ville være afdelingsdirektør. Og det var der forståelse for, så det blev der lagt en plan.”

”Jeg er født i 1961 og min mor i 1927. Min mor er uddannet sygeplejerske og hun arbejdede, da jeg var barn. Det gjorde min far selvfølgelig også. Så jeg var i børnehave fra de åbnende til de lukkede, hvad der ikke var almindeligt dengang. Men det var vigtigt for min mor at have et arbejde. Ligestilling, uddannelse og karriere var vigtigt i mit barndomshjem, så det gjaldt bare om at være dygtig i skolen og klø på. Både min mor og far ville gerne have haft mere uddannelse, men det var der ikke råd til, da de var unge.”

”Mit bedste råd er at få sig en god chef. Har man et job, hvor man gør det godt, men en dårlig chef, jamen så må man flytte sig. Der er mange, der tænker, her er jo godt og trygt og jeg ved ikke, hvordan det nye bliver. Og det er rigtig nok, men er det nye skidt, kan du jo skifte igen. Det har givet mig så meget at skifte til et job, hvor jeg bliver værdsat.”

Bommert: ”Jeg skulle have været utro mod min strategi”


”I år købte jeg både Ambu-aktier i januar og Odico ved børsnoteringen. Begge kunne jeg have tjent over 130.000 kr. på før skat, hvis jeg havde solgt. Men jeg ville ikke sælge, eftersom jeg ikke har lyst til at ligge og handle. Aktierne er købt for at skulle ligge en fem-ti år.”

”Før sommeren var jeg jo slet ikke til at holde ud at være sammen med, for neeej, hvor gik det godt og hvor var jeg god til at investere.”

”På et tidspunkt blev jeg rådet til at sælge, men det skulle jeg bestemt ikke. Men ham der gav mig rådet, havde jo ret. Det var dumt, jeg ikke lyttede.”

”Min investeringsplan er at købe noget, som jeg godt kan lide og så holde fast. Jeg har travlt med så mange andre ting og det interesserer mig mindre at optimere min investering hele tiden. Men i det her tilfælde skulle være lidt utro mod min strategi.”

Henrik Henriksen, mellem job. Tidligere chefstrateg i PFA, fra nytår i Velliv
.

Det gode råd: ”Gevinsten ved bolig er flygtig. Men den er også skattefri”

Et sommerhus købt på det helt rette tidspunkt, er et af de bedste træk som Henrik Henriksen har gjort for sin privatøkonomi. For udover at huset giver adgang til at kunne nyde udsigten over Roskilde Fjord, så er det formentlig også steget væsentligt i værdi.

”Vi købt sommerhus i Halsnæs for knap fire år siden. Dengang var det københavnske boligmarked efterhånden begyndt at kunne trække vejret igen, men priserne var fortsat lave på sommerhuse. Vi gav 2 mio. kr. for det. Hvad det er værd i dag er svært at sige, men for godt to siden blev en nabogrund uden hus solgt til 1,8 mio. kr. Vores er en dobbeltgrund, der kan blive til to strandgrunde. Huset er gammelt, men charmerende. Da vi begyndte at renovere på huset, fandt vi gamle svenske aviser, der beskrev belejringen af Stalingrad. Den slags kan jeg godt lide. At steder har deres historie.”

”Jeg tror, det var tungt for de tidligere ejere at sælge huset. Det har været i samme families eje siden det blev bygget i 1943 og jeg ved, der var andre om buddet end os. Vi blev spurgt om vi ville bevare huset eller rive det ned. Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men jeg tror, at en af årsagerne til, vi fik huset var, at vi ville bevare det.”

”Huset er uden konkurrence det ringeste hus på vejen. Når man vælger at bevare et gammelt hus, bliver det aldrig femstjernet luksus. Men det er bestemt brugbart.” 

”Vi har tidligere haft et sommerhus på Silkeborgegnen. Min hustru er præst, så vi har altid boet til leje. At have et sommerhus har været vores måde at have vores eget sted på. Nu var i markedet efter et nyt. Vi havde set på flere rundt omkring. Men da vi kørte ind på grunden til det her, var vi ikke i tvivl. Her havde vi fundet et sted med sjæl, atmosfære og en fantastisk beliggenhed. Det kan umuligt blive en dårlig investering.”

”For mig at se er Vesterhavet det ideelle sted at have sommerhus. Det er bare for langt væk. Vores hus ligger 40 minutters kørsel fra København. Og det har været vigtig for os, for vi bruger det meget. Det skal være sådan, at vi hurtigt kan drøne derop i en weekend.”

”Halsnæs er nok ikke det første, man tænker på som sommerhusområde nær København, men jeg er sikker på, at med de tendenser vi ser, hvor flere og flere søger mod København, så vil behovet for komme ud i weekenderne og få frisk luft også stige.”

”Jeg plejer at sige, at gevinsten på bolig er flygtig. Men den er også skattefri. Et sommerhus er altid en følsom investering. Vi regner nu ikke med at sælge. Vores døtre bruger det også gerne og tager derop med deres kærester i weekenderne, så mon ikke det bliver i familien. Får de lyst kan de hver især bygge et hus på en af grundene.”

Bommert: Bankaktier er fra en sektor, mange elsker at hade


Privat bruger Henrik Henriksen sine mange års investeringserfaring til at holde styr på halvdelen af sin pensionsopsparing. Strategien er klar: Invester i noget godt og behold det længe. Men lige i øjeblikket kunne han godt have tænkt sig at have solgt ud af en af aktierne. Nemlig Danske Bank.

”Danske Bank er en aktie, jeg har haft i mange år. Men selvom indtjeningen er god og økonomien generelt har det bedre, så går det jo bare ikke godt for den aktie,” siger Henrik Henriksen med henvisning til at sagen om hvidvask i Danske Bank forårsagede et voldsomt kursknæk i år.

”Da jeg investerede i banksektoren, var det et spil om, at økonomien ville få det bedre og at det ville smitte af på bankerne. Men når der som i år kommer helt andre ting indover, ja så bliver det bare en svær sag. Finanssektoren er noget, mange elsker at hade. Og det sætter sit præg.”

”Er en forretning grundsund, så vil jeg egentlig gerne stå ved den i modgang og medgang. Men jeg må erkende, at min tidshorisont ikke er lige så lang, som den har været. Jeg hører nok til de investorer, der godt kan komme til at holde fast lidt for længe.”

Helle Snedker, kundedirektør og partner i Formuepleje.

Bedste råd og bommert: Jeg tog lynhurtig min egen medicin


Helle Snedker er uddannet økonom og har arbejdet størstedelen af sin karriere i den finansielle sektor. Hun er kendt for at tale for investering og effekten af renters rente. Noget hun tror fuldt og fast på, men i 2008 gav det alligevel spørgsmål fra ægtemanden Jens, da dispositionerne sendte familiens opsparede midler på en brat nedtur. Med tiden viste beslutningen sig at være den helt rigtige.

”Jeg startede i Formuepleje 1. maj 2007. Inden da havde jeg været ti år i Realkredit Danmark og nok har jeg været opmærksom på vores privatøkonomi inden da, men det var mest på et plan, hvor det drejede sig om at indrette sig bedst skattemæssigt. Da jeg starter i Formuepleje, bliver jeg ret opmærksom på, at man skal gøre noget aktivt med sine penge.”

”Hjemme hos os er jeg familiens økonomiminister. Og jeg tager hjem til min mand og viser, hvor godt det er gået med Formueplejes produkter siden virksomheden startede i 1986 og siger ”Kære Jens, det her skal vi bare investere i. Det kan kun gå godt.” Så ret hurtigt tager jeg min egen medicin og investerer alle vores midler – både pension og frie midler – i Formueplejes forskellige fonde.”

”Nu er det jo så sådan, at 2007 desværre er året lige før 2008. Og 2008 er ikke noget skønt investorår. Det ved vist alle. Og Jens kigger da også på mig et par gange og siger ”Er du nu sikker på, at du har styr på det her?” og jeg svarer: ”Ja, det er det lange seje træk, der skal til.” Men altså, det var da forfærdeligt at se, hvordan vores opsparing skrumpede. Det eneste, der gør, at han ikke løber skrigende sin vej er, at vi trods alt kun har investeret penge, vi kan tåle at tabe. Vi har stadig vores lønninger og kan betale vores faste udgifter. Men det var voldsomt for vores sparegris.”

”Havde du spurgt mig i slutningen af 2008, om vi havde den rette plan og rette risikoprofil, havde jeg svaret, at jeg gerne ville have haft et andet risikoniveau. Qua lovgivningen, der siger, at man med sine pensionspenge maksimalt må sætte 20 pct. i den samme fond, havde jeg heldigvis spredt vores investeringer. Men jeg havde placeret 20 pct. i både Penta og Epikur (De to foreninger med det højeste risikoniveau. Da det gik værst, faldt Penta med næsten 80 pct., red). Heldigvis havde jeg også penge i mere sikre foreninger. Eksempelvis havde jeg investeret et beløb af vores frie midler, der svarede til tre månedslønninger i Formueplejes mest sikre fond, Optimum. Tanken var, at skulle jeg miste mit job, så ville jeg have de penge at leve for i tre måneder, indtil jeg forhåbentlig havde fundet et nyt.”

”Når jeg tænker tilbage, så er det det værste, jeg har gjort med vores penge. At de blev investeret på det tidspunkt.”

”Heldigvis holder jeg fast i vores plan og lader pengene blive ved med at være investeret. Havde vi i stedet trukket pengene ud og sat dem ind på en bankkonto, så havde vi først modtaget en lussing på venstre kind og derefter på højre. Det har lært mig, at der skal bruges lang tid på at få lagt en god plan inden man investerer. Og så skal man holde sig til den.”

”Jeg tror, jeg er blevet en bedre rådgiver af det. Jeg kan ærligt sige til kunder, at ja, det er bedst at være investeret, men aldrig for mere end du kan tåle at tabe.”

”Kigger vi på investeringerne i dag, så er de alle i plus igen. Penta kom det i slutningen 2016, de andre langt tidligere. Så det var godt vi blev ved med at have pengene investeret. I dag er jeg 49 år og Jens er 52 år, så der er nok 20 år til vi får brug for pengene.”

”Det værste, der kan ske for en ny investor er, at det hele går godt. For så er det, du tror, du er verdensmester i at investere og måske begynder at investere for mere end, du kan tåle. Når du har fået den erfaring, som jeg har, så ved du, at du ikke er verdensmester. Og at der kan ske noget, som du ikke har forudset.”

”Jeg er stadig økonomiminister derhjemme. Måske fordi alternativet ville være, at Jens selv skulle til at sætte sig ind i det. Og han blev. Men al erfaring viser jo, at økonomi kan give udfordringer i parforholdet. Vi havde også begge vores jobs, så helt galt gik det aldrig. ” 

Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk,

Det gode råd: ”Jeg har i hvert fald sparet 120.000 kr.”


Han er fornuftens stemme til forbrugeren, men hvor fornuftig har Morten Bruun Pedersen egentlig været i sin egen økonomi? Svaret er både og.

Bankskifte, samling af pensioner og en generel forenkling af privatøkonomien – herunder salg af en bil, der alligevel stod ubrugt på gaden, har været med til at gøre Morten Bruun Pedersen økonomi sund og let overskuelig.

”Jeg skiftede på et tidspunkt bank. Det har jeg sparet en del ved. Jeg havde tænkt over det længe, men havde ikke rigtig fået taget mig sammen. Men en eftermiddag tastede jeg oplysningerne ind på sammenligningsportalen mybanker.dk. Næste morgen lå der tre tilbud fra nye banker.”

”Jeg har et andelsboliglån. Jeg vil ikke nævne navne på bankerne, men jeg gik 2,6 pct. ned i rente ved et bankskifte. Om året gav den en besparelse på omkring 15.000 kr. Siden jeg gjorde det, har jeg regnet mig frem til, at det har givet mig en besparelse på 65.000 kr. Selvfølgelig var der lidt papirer, der skal skrives under på, men det var ikke svært.”

”En anden god ting, jeg har sat i værk, er at flytte en pensionsopsparing, jeg har fra en tidligere ansættelse. Jeg har ca. 250.000 kr. stående på en ratepension i en bank og betalte 2,9 i årlige omkostninger i procent. Det er bare alt for dyrt. Samtidig har afkastet i bankordningen ikke været imponerende. Så jeg er ved at rykke det over til JØP, hvor jeg har min arbejdsmarkedspension. Jeg har regnet mig frem til, at jeg vil spare over 60.000 kr. i de samlede omkostninger ved at lade JØP forvalte pengene frem til jeg skal på pension frem for at lade banken gøre det. I alt har jeg altså sparet over 120.000 kr. ved at gøre to ret enkle ting. Det synes jeg er ret godt. Og faktisk meget nemt”

”En sidste ting, der har forenklet min økonomi er, at jeg har solgt min bil. Jeg har tidligere boet i Køge, men er nu flyttet til København. Efter jeg flyttede, så stod bilen mest bare på gaden. Her sparer jeg vel 50.000 kr. på om året. De få gange vi har haft brug for en bil, har vi lånt eller lejet en. Men for det meste er cykel eller S-tog fint. Det kan godt være, at det er dyrere at anskaffe sig en bolig i et byområde, men der er også betydelige omkostninger du slipper for.”

Bommert: ”Lånet voksede jo med en fjerdedel om året”


Da Morten Bruun Pedersen gik i gymnasiet i Aalborg i slutningen af 70erne, så han og vennerne ingen grund til at de skulle leve for mindre end de kammerater, der allerede tjente penge ved eksempelvis at være gået i lære som tømrer. Så de optog studielån. Til en rente på 21,5 pct. En gæld, der tog flere år at komme af med efter endt uddannelse.

”Det var så ufornuftigt. Men vi havde blandt kammeraterne fået skabt en stemning af, at vi ikke skulle mangle noget, bare fordi vi studerede. Man kan ikke plukke håret af en skaldet og vi skal ikke suge på lappen. Det var sådan noget vi gik og bekræftede hinanden i. Og vi sugede bestemt ikke på lappen.”

”Det første lån optog jeg allerede, da jeg gik i gymnasiet. Til en rente på 21,5 pct. Det betød jo, at gælden voksede med næsten en fjerdedel hvert år. Inflationen dengang var helt anderledes end i dag, men alligevel… Det tog mig flere år at komme af med min studiegæld. Og jeg var bestemt ikke den, der havde optaget mest gæld.”

”At optage et studielån kan være fornuftigt nok, hvis det betyder, at du kommer hurtigere gennem din uddannelse og ud at tjene en høj løn. Og jeg kom igennem på normeret tid. Men jeg vil på det kraftigste advare mod at optage den slags lån. I dag er studielån helt anderledes skruet sammen, det ved jeg godt, men man skal tænke sig om, inden man optager lån til forbrug.”    

Marianne Thørs, indehaver af den privatøkonomiske rådgivningsvirksomhed Confida

Bedste råd: Jeg sørger for at justere min portefølje


Marianne Thørs er kendt for altid at have et fornuftigt råd til både husholdningsbudgettet og investeringssammensætningen. Med sine 26 år i den finansielle sektor, heraf de seneste fem år som selvstændig rådgiver, er hun efterhånden trænet i både selv at investere og råde andre.

”Jeg gør det, som jeg siger til mine kunder. At det, man skal bruge tid på, er at udvælge og tænke over hvordan, man gerne vil investere. Og så skal man kun investere for penge, man ikke skal bruge det næste to tre år.”

”Jeg har i rigtig mange år investeret i både passive og aktive fonde. I nogle markeder er der så mange oplysninger tilgængelige, at det ikke give mening at tro, man selv kan slå markedet. De fleste af os laver også noget andet ved siden af, så det med selv at sidde og overvåge for at optimere sin investering, det giver kun mening for de færreste.”

”Jeg går kun ind og korrigerer, når markedet gør, at der er opstået en ubalance. Har jeg besluttet, at jeg vil have 50 pct. af mine investeringer placeret i aktier, og markedet så falder, så går jeg ind og justerer. Det samme, hvis aktierne var steget. Så ville jeg bare sælge, så de igen kom ned på at udgøre 50 pct. Men der skal være en ubalance på mere end 5 procentpoint.”

”Den strategi har jeg efterhånden fulgt i mange år. Og den har jeg haft succes med.”

”Jeg er investeret rimelig risikofyldt. Men jeg har gjort op med mig selv, hvad jeg har det godt med. Og selvom jeg ikke ligefrem jubler over et år som i år, så har jeg stadig is i maven. Husk på at det efterhånden er mange år siden, vi har set minusser på aktiemarkederne.”

Bommert: Hurtige penge findes ikke.

”Der, hvor jeg virkelig har brændt nallerne, er når jeg har lyttet til gode råd i bekendtskabskredsen og investeret i noget, jeg ikke selv har sat mig ordentligt ind i.”

”Det er ikke fordi, det er noget, der er sket hyppigt. Men eksempelvis investerede jeg en lille del af mine pensionspenge i OW Bunker. Det var fordi, jeg lyttede til et råd om, at det ville være godt at være investeret i den branche. Det har irriteret mig voldsomt.”

”Jeg købte tre uger efter børsnoteringen. Da var kursen begyndt at falde, men jeg tænkte fint, fint den skal nok rette sig.Det gjorde den så ikke. Det er surt at smide penge væk på den måde.”

”Det har lært mig, at det med at lytte til gode råd og fralægge mig min egen undersøgelsespligt – det dur ikke. Hurtige penge findes ikke.”