Happy Helper klar til børsnotering - vil rejse op til 42 mio. kr.

null

360840_16_9_large_566.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
05. apr 2018 KL.11:10
Den danske iværksættervirksomhed, Happy Helper, har netop udgivet prospektet for den kommende børsnotering. Her fremgår det, at virksomheden vil rejse 38 og 42 mio. kr. på den danske First North børs.

2,375 og 2,625 mio. aktier bliver udbudt i perioden fra 9. april til 20. april til en udbudskurs på 16. kr. pr. aktie. Selskabet, som er en serviceplatform, som tilbyder rengøring til private, får dermed en markedsværdi på mellem 118 og 122 mio. kr.

Pengene skal ifølge prospketet bruges til at understøtte selskabets vækst.

"Happy Helper har en ambitiøs målsætning om at blive markedsleder i Danmark inden for rengøring til private hjem samt at positionere sig som en relevant international aktør inden for deleøkonomiske on-demand services i hjemmet," står der i selskabsmeddelelsen til prospektet.

Pr. 28. februar 2018 har 6684 kunder benyttet sig af platformen skriver selskabet i selskabsmeddelelsen, mens antallet af såkaldte 'helpers' - altså folk der yder rengøringshjælp - udgør 2696 personer.

Der er dog ikke helt kommet gang i forretningen endnu. Selskabet forventer et underskud f'ør skat på 10,6-12,6 mio. kr. for regnskabsåret 2017/2018 og forventer først at blive profitabelt i 2021. I første halvår af 2017 blev der booket rengøringer på platformen for 10,5 mio. kr., hvilket gav en omsætning til Happy Helper på knap 1,2 mio. kr.

Indtil videre har 52 investorer givet forhåndtilsagn til at købe omkring 840.000 aktier svarende til 35 pct. Det forventes at første handelsdag bliver 26. april. 

Investorer skal være langsigtede
Investeringsøkonom fra Nordnet, Per Hansen, synes det er positivt, at endnu en dansk virksomhed går på børsen i Danmark. Han siger dog, at man ikke skal forvente, at Happy Helper bliver en børsraket. 

"Der en lang række spørgsmål. Vi ved ikke, om de er i stand til at holde udefrakommende tilstrækkelig langt væk, vi ved ikke, om indtrængningsbarrierene bliver tilstrækkelig store. Og så ved vi ikke, om de kan sørge for, at de her helpere i netværket ikke bare laver aftaler uden om netværket, ligesom vi eksempelvis har set det med Justeat, hvor folk er begyndt at bestille deres mad uden om Justeat for at spare et gebyr," siger han og fortsætter:

"Fællesnævneren for det her er, at de investorer, der skyder penge ind, de skal ikke regne med store afkast på kort sigt. De skal regne med, at det her er noget nyt og noget uprøvet, og de skal være tålmodige og langsigtede. Og så skal de håbe på, at man er på noget helt nyt, som for alvor kan vise sig at være begyndelsen til en trend der vil vokse helt vildt."