Centralbankers kovending har ledt aktierne ind på en opadgående rulletrappe

393243_16_9_large_254.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
26. dec 2019 KL. 8:00

Aktier er stormet frem i 2019. Tag blot et kig på de ledende aktieindeks. Danske aktier er steget over 25 pct. i år, det samme er europæiske aktier bredt set. Endnu bedre er det gået i USA, hvor danske investorer ovenikøbet har fået en valutafordel i år. 

Et par hurtige pluk viser tendensen. En tung aktie som DSV med en markedsværdi på 180 mia. kr. er steget omkring 80 pct. i år. Ørsted er steget over 50 pct. og nærmer sig en markedsværdi på 300 mia. kr.

Blandt de mindre papirer er der som sædvanlig flere raketter, der er nået endnu højere op, f.eks. biotekaktier som Veloxis Pharmaceuticals og Zealand Pharma.

Tilsvarende stigninger finder man på de fleste andre aktiemarkeder verden over.

Se nederst i denne artikel, hvad der især har påvirket aktiekurserne hen over året.

2019 er med andre ord et aktieår langt over gennemsnittet. Og ja, man skal naturligvis huske, at aktierne fik alvorlige klø i sidste kvartal af 2018 og dermed var udgangspunktet ved årets start taknemmeligt.

Men i et år med helt usædvanlig mange udfordringer som handelskrig, brexit og vigende vækst har aktiemarkederne klaret sig imponerende godt. Her har lavrentemiljøet spillet en væsentlig rolle, siger Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Danske Bank.

“Det er virkelig svært at skille det ad og sige, at så mange procent af årets aktiestigning skyldes lave renter, og så mange procent skyldes noget andet. Men jeg er ikke i tvivl om, at det at centralbankerne er vendt rundt og er begyndt at sætte renten ned, i særdeleshed den amerikanske centralbank, det er en væsentlig medvirkende faktor til de positive afkast, vi har i år,” siger han.

Den haltende økonomiske vækst og en decideret frygt for recession i USA fik i begyndelsen af året Fed, den amerikanske centralbank, til at vende 180 grader. I stedet for flere rentestigninger – som der var fire af i 2018 – blev menuen skiftet ud med rentesænkninger. Fed har sænket sin ledende rente tre gange i 2019.

Vil give mere for samme indtjening

Det har betydet, at aktierne har kunnet stige, selv om virksomhedernes indtjening nærmest ikke er steget, forklarer Tine Choi, chefstrateg i PFA.

“Vi har stort set ikke haft nogen indtjeningsvækst i år, men når man kigger på, hvordan P/E (prisen på en aktie i forhold til indtjeningen, red.) har udviklet sig, så er den kørt op. Størstedelen af den stigning skyldes de lave renter,” siger hun.

Faktisk er 80 pct. af stigningerne i amerikanske aktier i år sket uden at indtjeningen er styrket, en såkaldt multipelekspansion siger hun. Investorerne har med andre ord været klar til at betale mere for den samme indtjening.

“Man kan ikke kvantificere, hvor meget der direkte skyldes de lave renter. Men det er klart, at når man beregner værdifastsættelsen, og renterne så falder, så bliver der plads til en højere prisfastsættelse, plads til at aktierne kan blive dyrere,” siger Tine Choi.

Det gælder ikke mindst de meget rentefølsomme sektorer som forsyning, altså sektorer med stor gæld, der skal serviceres. En lavere rente gør det billigere for virksomheder at låne, og deres langsigtede indtjening bliver mere værd.

Samtidig betyder de lave renter, at der ikke er udsigt til synderligt afkast, hvis man køber en obligation – hvoraf mange nu har negativ rente – og derfor bliver investorerne både skubbet og trukket over mod aktier i jagten på afkast. Det giver kursstigninger.

Centralbanker vendte på en tallerken

Hos Nordnet mener investeringsøkonom Per Hansen, at Fed’s radikale kursskifte har spillet en kæmpe rolle for aktiefremgangen.

“I starten af 2019 så vækstafmatningen større og værre ud, end man havde regnet med. Man fik ingen handelsaftale mellem USA og Kina, og der kom i Europa betydelig svækkelse i tysk økonomi og britisk økonomi. Det fik alt sammen – sammen med lav inflation – Fed til skifte hest,” siger han.

Denne nye hest med navnet rentesænkninger har galopperet frem og været en vigtig spiller for aktiernes fremgang.

“De lave renter alene har haft en mellemeffekt på aktierne, men kombinationen af lave renter og at Fed ændrer retning har tilsammen haft en større effekt. Så et taknemmeligt udgangspunkt for aktierne ved årets start, de lave renter og det, at Fed har ændret retning, det har til sammen været en supergod cocktail,” siger Per Hansen.

Se nederst i denne artikel, hvad der især har påvirket aktiekurserne hen over året.


Henrik Drusebjerg understreger, at også europæiske signaler har hjulpet fremgangen.

“Det vigtige ligger i, at Fed markant har skiftet strategi, og faktisk også ECB (Den Europæiske Centralbank, red.). De er gået fra en bevægelse i starten af året, hvor vi alle troede, de skulle stramme deres politik, til i løbet af 2019 at vende på en tallerken og begynde at lempe politikken relativt markant. Tre gange ned i USA, og ECB har genaktiveret QE (kvantitative lempelser, red.), så det er med en betydelig tyngde bag,” siger han.

Lavrente kan støtte aktier i 2020

De lave renter forventes at fortsætte længe endnu, og det kan påvirke aktierne positivt også næste år, mener Henrik Drusebjerg.

“Det er positivt, for det betyder at centralbankerne fastholder en ekstremt lempelig pengepolitik. Det hælder ikke ny benzin på bålet, men det fastholder den energi, der er i det. Derfor er det nuværende scenarie med moderat vækst, der ikke er stærkere, end at centralbankerne opretholder deres lempelige pengepolitik, det er faktisk et ret godt klima at være aktieinvestor i. Så aktieudsigten for næste år er ok, det mener jeg bestemt,” siger han.

Det betyder i hans optik aktiestigninger i niveauet 5-8 pct. i 2020, og det ligger nogenlunde i tråd med forventningerne hos PFA.

“PFA forventer et aktieafkast i 2020, der ligger tættere på gennemsnittet på 7 pct. Vi kommer ikke op over 20 pct. afkast igen i 2020, det forventer vi ikke,” siger Tine Choi.

Men hun minder om, at forholdene kan ændre sig, hvis renterne falder yderligere fra de allerede meget lave niveauer. Det er nemlig ikke utænkeligt.

“Det kan ske, hvis recessionen kommer. Vi har set i år, at renterne – selv om de er negative – godt kan blive endnu mere negative. Så renterne kan sagtens falde mere. Det har 2019 bevist,” siger hun.

Per Hansen ser dog ikke yderligere rentefald for sig næste år. Han tror ikke centralbankerne vil hæve deres rentesatser, men markedsrenterne kommer lidt op i 2020, vurderer han.

“Jeg tror renterne har nået det ultimative lavpunkt, som vi så i 2019. Jeg tror ikke renterne går lavere, for der breder sig en konsensus om, at det at stimulere mere med de samme virkemidler, som ind til videre ikke har virket tilstrækkeligt, det bringer ikke noget ekstra. Nogen har opfattelsen af, at hvis man bringer renten yderligere lavere, så vil det bare betyde aktiv bobleopbygning i nogle aktivklasser, og det er man ikke vild med. Så jeg tror ikke renterne går lavere,” siger han.

Grøn omstilling kan udløse kæmpe lånebehov

Samtidig skal man rundt om i verden finde ud af, hvordan man skal finansiere den grønne omstilling i de kommende år og årtier. Den grønne omstilling koster mange penge, som kunne skaffes ved store statslige låneoptagelser.

“Det vil være utrolig nemt for Danmark, Tyskland og andre at sige, at udstedelserne fra nationalbankerne kører med negativ rente. Så hvis nogen vil betale os for fortsat at udstede statsgæld på noget, som vi ved vi alligevel skulle have foretaget – og vi kan ovenikøbet gøre det til nulrente eller negativ rente – what’s not to like,” siger Per Hansen.

Hvis der bliver udbudt statsobligationer i så store mængder, at investorerne har svært ved at absorbere dem, kan give et opadgående pres på renterne.

Hvad aktierne angår, ser han ikke de store stigninger i år blive gentaget næste år.

“2020 bliver ikke noget fremragende aktieår. Men det kan sagtens blive ok, det kan sagtens blive et normalt godt år med 6-8 pct. afkast. Forudsætningerne er ikke nær så gode som ved indgangen til 2019. Men investorerne har hverken tabt hovedet eller humøret, og det er oftest et godt udgangspunkt, når man er nervøs,” siger Per Hansen.