Carsten Berger fordoblede overskud i 07

Penge
Eksklusivt for kunder
20. jun 2010 KL.18:10

Den 50-årige superinvestor Carsten Berger, der bl.a. er storaktionær i Mols-Linien og Bella Center - har umiddelbart en fin næse for forretninger sidste år.

Det afslører de piv-åbne regnskabsbøger, der for 2007 afslører en fordobling af overskuddet efter skat til 112 mio. kr. i forhold til i 2006.

Rapporterne afslører også Bergers vidt forgrenede investeringsaktiviteter, der udover, ejendomme, pantebreve og aktier, omfatter guld og råvarer, cremer og medicin. Og senest men ikke mindst har fået selskab af en frisk milliardinvestering i skibsdrift, som han netop har satset i privat regi uden for Rudersdal A/S.

Få indblik i Bergers investerings-verden og hør hans vurdering af finanskrisen i interviewet på Børsen tv med superinvestoren, der bedst kan betegnes som en såkaldt mønster-bryder.

Den nu midaldrende mangemillionær startede fra scratch – som knægt fra "Stenbroen", Vesterbro - uden en rød reje på lommen. Men Berger nægtede at acceptere hans påduttede skæbne om et liv som socialt tilfælde.

Med en stribe småjobs på værtshuse og i rengøringsbranchen fik Carsten Berger på opfindsom vis stablet en startkapital på benene. Som 21-årig købte han sin første ejendom for 457.000 kr. – den ligger på Frederiksberg, og han har den endnu. I dag er ejendommen vurderet til små 20 mio. kr.