Bilbranchen racer til tops i Europa på positiv analyse

356613_16_9_large_476.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
05. jan 2018 KL.13:08
Bilsektoren kører fra de andre brancher og lægger sig fredag til tops i det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks med en samlet stigning på 1,4 pct.

Sektoren nyder godt af en analyse fra finanshuset JP Morgan, hvori det udtrykker tiltro til, at 2018 bliver et godt år for bilsektoren, skriver Bloomberg News.
Bilproducenten Fiat Chrysler er med helt i toppen af indekset med en stigning på 4,5 pct., mens både Peugeot og Volkswagen ligeledes er med i toppen med stigninger på henholdsvis 3,4 og 2,7 pct.

Fredag er der grønne tal på de europæiske børser, hvor Stoxx 600-indekset vokser 0,7 pct. Det britiske FTSE 100-indeks er et af de mindst positive med en stigning på 0,3 pct., mens det franske CAC 40-indeks lægger 0,9 pct. til, og det tyske DAX-indeks vokser med 1,2 pct.

Helt i tops blandt de europæiske aktier i Stoxx 600-indekset er den tysknoterede møbelkæde Steinhoff med en stigning på 4,7 pct., efter at selskabets finansdirektør, Ben la Grange, fredag har valgt at trække sig.

Danske Genmab er ligeledes med i toppen af det paneuropæiske indeks med en stigning på 3,8 pct., efter at finanshuset Jefferies fredag har løftet sit topsalgsestimat for biotekselskabets kræftmiddel Darzalex til 10 mia. dollar fra 8,4 mia. dollar. I samme ombæring har finanshuset løftet kursmålet for aktien til 1900 kr. fra 1700 kr., mens anbefalingen "køb" gentages.

I den anden ende af Stoxx 600-indekset ligger det britiske forsikringsselskab Admiral. Hvor JP Morgan ser et godt år for bilbranchen, ser finanshuset et år med pres på bilforsikringspriserne. Admiral-aktien falder med 4,3 pct.

/ritzau/FINANS