Berger finder løsning for kriseramt selskab

Penge
Eksklusivt for kunder
20. jun 2010 KL.18:10

Finansmanden Carsten Berger har i dag fundet en løsning omkring det kriseramte DermaPharms fremtid i samarbejde med bankforbindelsen bankTrelleborg. Aftalen sikrer at virksomheden overlever – men også at den tidligere ejer Jan Renneberg trækker sig som aktionær.

"Løsningen sikrer imidlertid kapitalgrundlaget for den fortsatte drift og udvikling af virksomheden og dermed opretholdelsen af arbejdspladserne for virksomhedens kompetente medarbejdere," hedder det i en pressemeddelelse fra Carsten Berger, der er kendt for sine store investeringer via Rudersdal A/S.

Dette selskab overtager nu den fulde kontrols, mens der sammensættes en ny bestyrelse. Ind træder således direktør Kaare Vagner, der også er kendt som bestyrelsesformand for det børsnoterede rederiet Erria, hvor Carsten Berger også har aktier.

Desuden bliver direktør Brian Mollerup og Carsten Berger selv medlemmer af DermaPharm, som fremstiller hudprodukter, medlem af bestyrelsen. Parterne vil ikke røbe betingelser eller prisen for den indgåede aftale. Direktionen fortsætter.

Carsten Berger har de seneste dage mødt kraftig kritik i dagbladet Børsen - blandt andet for problemerne omkring DermaPharm og et udestående med bankTrelleborg.