Banknordik nedjusterer: Barsk vejr på Færøerne koster knaster

null

337254_16_9_large_638.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
27. dec 2016 KL.15:34
Færøerne har været ramt af hårdt vejr i december, og det har været en dyr omgang for Banknordik, der på den baggrund har haft højere forsikringsudgifter og derfor nedjusterer forventningerne til årets indtjening.

Banken sigter nu efter et overskud før nedskrivninger, kursreguleringer og engangsposter på 165-180 mio. kr. mod en tidligere forventning om et plus på 175-200 mio. kr., oplyser banken i en fondsbørsmeddelelse.

Banknordik, der, ud over at drive bankvirksomhed, også tilbyder forsikringer til sine kunder gennem samarbejdspartneren Privatsikring, giver skylden til ekstraordinært høje forsikringserstatninger på Færøerne, der i december har været ramt af orkaner omkring jul.

Banknordik understreger, at resultaterne for 2016 er forbundet med usikkerhed og blandt andet afhænger af en endelig opgørelse af forsikringsskaderne.

/ritzau/FINANS