Aktier: Tokyo dropper på minusvækst og recessionsfrygt

396158_16_9_large_445.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
17. feb 2020 KL. 6:38

De asiatiske aktier uden for Japan vendte rundt i den tidlige handel mandag, hvor de kinesiske bestræbelser på at dæmpe effekten af coronavirus-udbruddet kom især de kinesiske investorer til gode, mens de japanske aktier tog et stort dyk på svage BNP-data, der indikerer voksende recessionsrisiko.

Omsætningen er dog begrænset, da de amerikanske aktie- og obligationsmarkeder holder lukket mandag for Presidents' Day.

MSCI's bredeste indeks over Asien-Stillehavet uden for Japan stiger en anelse ført an af stigninger i Hongkong og på det kinesiske fastland.

I Tokyo dropper aktierne oven på dagens endog meget skuffende BNP-data, der ikke bare bekræftede en sammentrækning i økonomien, men som også sender frygt for en recession gennem markedet.

"Vi vidste alle, at dataene ville være svage, men de faktiske tal var stadig chokerende," lød det fra en handler ifølge Reuters.

Nikkei 225-indekset dropper 0,9 pct., og det bredere Topix-indeks viger 1,1 pct.

De kinesiske aktieinvestorer er generelt positive. Shanghai Composite øger 1,3 pct., CSI 300-indekset stiger 1,2 pct., og Hang Seng-indekset i Hongkong ligger med et plus på 0,5 pct.

Futures for de store amerikanske aktieindeks ligger med stigninger på 0,2-0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,9
Topix -1,1
Hongkongs Hang Seng +0,5
China Shanghai Composite +1,3
China CSI 300 +1,2
Taiwan Taiex -0,6
Sydkoreas Kospi -0,2
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 -0,1


Indeksværdi klokken 5.30.

/ritzau/FINANS