Aktier: Investorer i Asien følger de globale kolleger op

null

387288_16_9_large_908.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
06. sep 2019 KL. 6:42
De asiatiske aktieinvestorer slutter sig til globale kolleger og sender aktierne op fredag, mens likviditet hentes fra sikre havne som statsobligationer og japanske yen.

Håbet om at de amerikansk-kinesiske handelsspændinger aftager, sideløbende med solide amerikanske økonomiske data øger risikovilligheden.

"De stærke amerikanske data er hovedårsag til den seneste vending på markederne, da det er nøglefaktorer, der påvirker aktier og amerikanske renter og er retningsgivende for, hvor længe fasen med risikolyst vil vare," vurderer seniorstrateg Junichi Ishikawa fra IG Securities i Tokyo over for Reuters.

MSCI's bredeste indeks for aktiemarkederne i Asien/Stillehavet uden for Japan ligger med stigning på 0,4 pct.

I Japan får markedet yderligere positive skub fra en svækket yen. Det toneangivende japanske aktieindeks, Nikkei 225, stiger 0,6 pct., og det brede Topix-indeks følger trop med en stigning på 0,2 pct.

De kinesiske markeder er også positive. Shanghai Composite og CSI 300-indekset handles 0,2 pct. og 0,3 pct. højere, og Hang Seng-indekset i Hongkong ligger samtidig med et plus på 0,6 pct.

Futures på de store amerikanske aktieindeks stiger 0,2-0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,6
Topix +0,2
Hongkongs Hang Seng +0,6
China Shanghai Composite +0,2
China CSI 300 +0,3
Taiwan Taiex +0,2
Sydkoreas Kospi +0,2
Indiens BSE Sensex +0,4
Singapores STI +0,4
Sydney ASX 200 +0,5


Indeksværdi klokken 5.35.

/ritzau/FINANS