Aktier i Asien: Markante stigninger på øget handelshåb

389359_16_9_large_809.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
14. okt 2019 KL. 7:24
Der er fyret op under de asiatiske aktiemarkeder mandag morgen efter weekendens tegn på fremskridt i de amerikansk-kinesiske handelsforhandlinger, der hidtil har lagt låg over risikovilligheden.

De japanske investorer har dog ikke mulighed for at være med på vognen, da det japanske marked er lukket for en national helligdag.

Stigningerne kommer, trods investorernes frygt for de skader striden allerede har forårsaget på den globale økonomi.

Mandagens import- og eksportdata fra Kina understreger de faktiske forhold med en stærkt bekymrende udvikling for anden måned i træk i september.

"Vi har før set en våbenhvile etableret for derefter at blive brudt. Truslen mod den globale vækst er svage erhvervsinvesteringer, der potentielt spreder sig til forbrugersektoren," siger chefstrateg Tai Hui fra JPMorgan Asset Management i Hongkong.

MSCI's bredeste indeks for aktiemarkederne i Asien/Stillehavet uden for Japan stiger 1,1 pct.

Mens de japanske investorer ligger i hængekøjen, har de kinesiske kolleger armene oppe.

Shanghai Composite stiger 1,4 pct., og også CSI 300-indekset handles 1,4 pct. højere. Hang Seng-indekset i Hongkong øger samtidig 1,0 pct.

I Taiwan ligger Taeix-indekset i Taipei med en stigning på 1,6 pct., Kospi-indekset i Seoul øger 1,4 pct., og Singapores Strait Times-indeks stiger 0,4 pct.

Sydneys ASX-indeks lukker med en stigning på 0,7 pct.

Futures for de store amerikanske aktieindeks ligger med stigninger på knap 0,3 pct.



Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 Lukket
Topix Lukket
Hongkongs Hang Seng +1,0
China Shanghai Composite +1,4
China CSI 300 +1,4
Taiwan Taiex +1,6
Sydkoreas Kospi +1,4
Indiens BSE Sensex +0,3
Singapores STI +0,4
Sydney ASX 200 +0,7


Indeksværdi klokken 5.40.

/ritzau/FINANS