Aktier i Asien: Forsigtighed fra ugens start

395785_16_9_large_111.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
10. feb 2020 KL. 7:17

De asiatiske aktieinvestorer indtager en forsigtig holdning mandag efter kursfald på Wall Street fredag.

Fokus er fortsat Kina, hvor myndighederne har løftet nogle af de virusrelaterede begrænsninger på arbejde og rejser, hvilket hjælper virksomhederne med at genoptage arbejdet efter nytårs-helligdagene.

Mandag begyndte kontorer og fabrikker igen at komme op i omdrejninger, selv om et stort antal arbejdspladser forbliver lukket ned, og mange kontoransatte arbejder hjemmefra.

- Markederne er kommet lidt tilbage på nyheden om, at kinesiske virksomheder igen begynder af arbejde. Jeg tror generelt, at der stadig er bekymring for, at effekten af coronavirusudbruddet ikke er blevet fuldt ud kvantificeret, siger analytiker James McGlew fra finanshuset Argonaut ifølge Reuters.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks uden for Japan falder 0,4 pct.

I Tokyo er investorerne også tilbageholdende på grund af svage resultater fra visse japanske firmaer, hvilket fremhæver de hårde forhold, virksomhederne står over for.

Nippon Steel droppede 3,7 pct. i den tidlige handel, efter at stålproducenten posterede et rekordtab på 440 mia. yen og annonceret lukning af tre højovne for at tilpasse sig den indenlandske efterspørgsel.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, falder 0,6 pct., og Topix-indekset dropper 0,8 pct.

De kinesiske aktiemarkeder dykkede fra start med er kommet en del tilbage. Shanghai Composite og CSI 300-indekset falder begge 0,1 pct. pct. efter indledende fald på 0,4 pct.

Hang Seng-indekset i Hongkong dykker 0,7 pct.

På de øvrige fjernøstlige børser lukker Taiwans Taiex-indeks med et minus på 0,6 pct., Kospi-indekset i Seoul viger ligeledes 0,6 pct., og Singapores Strait Times-indeks dropper 0,7 pct.

Sydneys ASX-indeks lukker med et beskedent tab på 0,1 pct.

Futures for de store amerikanske aktieindeks ligger med stigninger på under 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,6
Topix -0,8
Hongkongs Hang Seng -0,8
China Shanghai Composite -0,1
China CSI 300 -0,1
Taiwan Taiex -0,6
Sydkoreas Kospi -0,6
Indiens BSE Sensex -0,7
Singapores STI -0,7
Sydney ASX 200 -0,1


Indeksværdi klokken 6.15.

/ritzau/FINANS