Aktier: Genopblusset risikoaversion sænker asiatiske aktier

395145_16_9_large_476.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
30. jan 2020 KL. 6:41

De asiatiske aktier vender den tunge ende ned ad torsdag, hvor de finansielle markeder igen mærker påvirkningen af spredningen af coronavirusset i Kina, mens der rapporteres om flere tilfælde rundt om i verden.

Bekymringerne bader de asiatiske aktier i rødt i kølvandet af vurderinger fra flere af de store globale banker om, at det store negative chok kan banke Kinas vækst tilbage fra hidtil forventede 6,3 pct. til 4,9 pct. Også økonomer fra storbanken ING har fremlagt lignende prognoser.

Samtidig har det fået tilbageholdenheden frem hos den amerikanske centralbank.

"I løbet af få dage har coronavirusset blandet kortene, og Fed sidder ikke helt så komfortabelt mere. De vil, som alle andre, have det svært ved at kvantificere omfanget af det potentielt store chok, der kommer fra Kina," siger strateg Alan Ruskin fra Deutsche Bank ifølge Reuters.

Risikoaversionen sender det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks uden for Japan ned med 1,7 pct.

I Japan rammes aktierne tilmed af en styrkelse af yen. Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, og Topix-indekset falder henholdsvis 1,8 pct. og 1,6 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er fortsat lukkede for den nu forlængede nytårsperiode.

Hang Seng-indekset i Hongkong, hvor mange kinesiske virksomheder er noteret, falder 1,7 pct.

Futures for de store amerikanske aktieindeks ligger med drop på 0,4-0,6 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,8
Topix -1,6
Hongkongs Hang Seng -1,7
China Shanghai Composite Lukket
China CSI 300 Lukket
Taiwan Taiex -5,5
Sydkoreas Kospi -1,6
Indiens BSE Sensex -0,5
Singapores STI -0,6
Sydney ASX 200 -0,4


Indeksværdi klokken 5.30.

/ritzau/FINANS