Af

Pandora skiller sig markant ud i middagshandlen onsdag, efter smykkeselskabet landede et regnskab som ventet tirsdag. Men lovende meldinger om Storbritannien og Italien har sat sig i investorernes bevidsthed - på den positive måde.

Samlet ligger de danske eliteaktier i C25 til et plus på 0,9 pct. til indeks 1134,4. Det er femte børsdag på stribe med fremgang til eliteindekset.

- Pandora er fortsat "talk of the town", og årets fald i aktiekursen er med tirsdagens og onsdagens stigning visket fuldstændig ud, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

En aktie i Pandora ligger onsdag middag til et plus på 14,2 pct. til 294 kr. I år er aktien steget med 10,7 pct. På andenpladsen ligger Simcorp, der er regnskabsaktuel torsdag, med et plus på 2,8 pct. til 593,50 kr.

Jyske Bank har onsdag morgen hævet sin anbefaling af smykkeaktierne til "køb" fra "hold" og kursmålet til 295 kr. fra 260 kr.

- Det er en aktie, der længe har været i skammekrogen, og den er billig, hvis tingene lykkes, vurderer Martin Munk.

Finansdirektør Anders Boyer benyttede tirsdag muligheden for at pynte lidt på sin aktiebeholdning af smykkeaktier, da han føjede 24.000 aktier til en værdi af omkring 6 mio. kr. til sit depot, der nu tæller i alt 48.471 styk.

FOKUS PÅ REGNSKABSAKTUELLE SELSKABER

Både Ambu og Rockwool stiger onsdag middag med henholdsvis 1,4 pct. til 109 kr. og 1,5 pct. til 1584 kr.

- Der er lidt fokus til de selskaber, der kommer med regnskaber de kommende dage - og generelt følger det danske marked de europæiske, der får lidt et rebound i dag, siger Jyske Banks senioraktierådgiver.

Blandt de mellemstore børsnoterede selskaber falder både Nilfisk og Netcompany efter at have gjort status for andet kvartal.

Netcompany har præciseret forventningerne til den organiske omsætningsvækst i den nedre ende af sin tidligere prognose. Selskabet venter nu en fremgang på 20-22 pct. mod tidligere 20-25 pct. Forventningen til overskudsgraden er uændret, og selve regnskabet viser et nettooverskud på 61,7 mio. kr. mod et tab på 16,6 mio. kr. i samme periode året før.

Netcompany falder 1,4 pct. til 231,60 kr. ved middagstid.

Efter et fald på 7,5 pct. ved dagens start retter Nilfisk sig en smule. Aktien ligger til et fald på 4,4 pct. til 154,80 kr. midt på dagen.

Der var taget en del af spændingen ud af regnskabet, da Nilfisk blot et par dage før udgangen af kvartalet nedjusterede forventningerne som følge af modvind på nogle vigtige markeder. Selve regnskabet viste tydelig tilbagegang, og den organiske vækst var negativ på 4,4 pct. i andet kvartal, og nettooverskuddet blev mere end halveret til 6,6 mio. euro.

DAGEN DERPÅ FOR JYSKE

Også Jyske Bank kom med regnskab tirsdag - og her var det nok mest snakken om at indføre negativ rente for formuende kunder, der skabte overskrifter. Banken med hovedsæde i Silkeborg er blevet justeret af et par børshuse oven på kvartalsregnskabet, som sendte aktien baglæns med 4,2 pct. Onsdag middag genvinder aktien en smule af det tabte og stiger 1,1 pct. til 190,59 kr.

ABG Sundal Collier og Nordea har efterfølgende hævet deres anbefalinger til "hold" fra "sælg", mens JPMorgan har skåret sit kursmål med 50 kr. til 220 kr. og gentaget anbefalingen "neutral." Handelsbanken har skåret sit kursmål til 260 kr. fra 290 kr. og anbefaler uændret "køb".

Danske Bank er også at finde blandt overskrifterne onsdag - men på grund af Flexinvest Fri-sagen.

Ifølge Jyllands-Posten overvejer Finanstilsynets direktion at politianmelde banken for overtrædelse af reglerne om investorbeskyttelse i forbindelse med salg af investeringsproduktet til 87.000 kunder i perioden 2017-2018. Aktien stiger 0,2 pct. til 89,58 kr.

Og så er Vestjysk Bank kommet med en oppræcisering af forventningerne til årets resultat efter skat til den øvre ende af 360-410 mio. kr., fremgår det af bankens regnskab, der landede inden fondsbørsen åbning.

Aktien stiger 3 pct. til 3,73 kr.

I løbet af onsdagen kommer der også regnskaber fra Møns Bank, Salling Bank, Rias og Neurosearch.

/ritzau/FINANS

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Neurogastronomi er på vej ind på arbejdspladsen

Annoncørbetalt
indhold af Kokkenes Køkken

Forsiden lige nu


Henrik Lind og Lego-familie satser formue i ny milliardfond

EU-præsident anbefaler en udskydelse af brexit - intet behov for topmøde

Flertal i det britiske parlament stemmer for Boris Johnsons brexitaftale - men afviser hans stramme tidsplan

Nordisk tv-fusion til milliarder

Afstemning i det britiske Underhus ca. klokken 20: Er der for første gang et flertal for en brexitaftale?

Simon Emil Ammitzbøll-Bille forlader Liberal Alliance: "Elastikken holdt ikke længere så at sige"

Mindre kursfald på andendagen for Tevas milliardforlig

LA-leder begræder partiprofils farvel: Kan ikke se uenigheden

Radio24syv taber udbud om at drive DAB-radio