Af

En stigende omsætning har ikke været nok til at løfte indtjeningen i første halvdel af 2018/19 for Intermail, som ovenikøbet må se sig nødsaget til at nedjustere forventningerne til helåret.

Omsætningen endte i første halvdel af 2018/19 på 74,1 mio. kr. mod 68,1 mio. kr. i samme periode året før. I regnskabet for perioden, der er offentliggjort tirsdag efter børslukning, forklarer Intermail, at fremgangen skyldes et voksende salg af digitale produkter og rådgivning.

Omvendt er driftsindtjeningen før af- og nedskrivninger (EBITDA) endt på 11,4 mio. kr., hvilket var lavere end de 11,7 mio. kr., der udgjorde samme resultatpost i den tilsvarende periode af 2017/18. Faldet skyldes investeringer i nye kompetencer, digitale produkter og partnerskaber, forklarer Intermail.

- De igangsatte vækstinitiativer samt ansættelse af specialister indenfor marketing automation forventes at påvirke EBITDA positivt i andet halvår 2018/19, skriver selskabet i regnskabet.

På bundlinjen tjente Intermail i første halvdel af 2018/19 3,4 mio. kr. mod 4,8 mio. kr. i samme periode året før. Det lavere resultat skyldes ifølge selskabet primært et kurstab på 0,2 mio. kr., hvor der i den sammenlignelige periode i 2017/18 var en kursindtægt på 1,6 mio. kr.

- De økonomiske resultater for første halvår 2018/19 er tilfredsstillende, men på baggrund af en accelereret nedgang i mængderne af papirbaseret kommunikation fra enkeltstående større svenske kunder justeres forventningerne til 2018/19, skriver Intermail.

Nu venter selskabet for 2018/19 en koncernomsætning på 135-145 mio. kr., et EBITDA-resultat på 15-20 mio. kr. og et nettoresultat på 0-5 mio. kr.

Tidligere ventede Intermail en koncernomsætning på 140-150 mio. kr., et EBITDA-resultat på 20-25 mio. kr. og et nettoresultat på 5-10 mio. kr.

Tabel over Intermails regnskab for første halvår af 2018/19:

Mio. kr.
H1 2018/19
H1 2017/18
FY 2017/18
Nettoomsætning
74,1
68,1
135,5
EBITDA
11,4
11,7
19,5
Nettoresultat
3,4
4,8
16,9

Intermails forventninger til regnskabsåret 2018/19:

Mio. kr.
Ved H1 2018/19

Før H1 2018/19
Koncernomsætning
135-145

140-150
EBITDA
15-20

20-25
Nettoresultat
0-5

5-10

/ritzau/FINANS

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Andelsbolig eller ej? Her er fordele og faldgruber

Bank of England-vicechef åbner for rentehop hvis Brexit-aftale godkendes i London

Renault nedjusterer sine forventninger til årets resultat: Aktien falder 13 pct

Han købte bitcoin til 1 dollar: Bitcoin er fremtidens digitale guld - vi vil se nye højder

"Kommer Aramco på en international børs, vil aktien udgøre ca. 2 pct. af verdensindekset, derfor kan man ikke bare bandlyse Aramco"

Amerikanske banker på vej mod ny indtjeningsrekord - sådan navigerer de gennem de lave renter

Analyse: Boris Johnson gør det bedre end Theresa May. Men gør han det godt nok?

Boliglån kan redde banker fra nedjusteringer

Aktieåbning: FLS i modvind inden konkurrentregnskab i rødt marked