Af

ALK-Abellós franske konkurrent Stallergenes Greer er på vej til at blive købt af børsen.

Stallergenes Greers majoritetsaktionær, Ares Life Sciences I, tilbyder de øvrige aktionærer en pris på 37 euro per aktie.

Det svarer til en præmie på 42,9 pct. sammenlignet med onsdagens lukkekurs på 25,90 euro og værdisætter selskabet til samlet 678,5 mio. euro inklusive gæld.

Ares Life Sciences I ejer i forvejen 83,9 pct. af Stallergenes Greer og har været majoritetsaktionær siden 2015.

På grund af den begrænsede mængde aktier, der handles i Stallergenes, kan omkostningerne ved børsnoteringen dog ikke længere retfærdiggøres, mener kapitalfonden.

Aktien i Stallergenes stiger mandag med 40,5 pct. til 36,40 euro. Herhjemme ligger ALK-Abelló desuden til en gevinst på 2 pct. til 1102 kr.

- Alt andet lige er det altid positivt med en konsolidering i markedet. Vi så også for nogle uger siden, hvor der var forholdsvis meget "M&A-aktivitet" inden for biofarma, at det fik aktier som Genmab til at have det rigtig godt i en periode. Så det er den generelle tendens, man ser, siger Nikolaj Holmsgaard, chef for aktiehandel i ABG Sundal Collier, til Ritzau Finans.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flertal af USA's finanschefer spår recession fra sommeren 2020

Klaus Riskær siger farvel til endnu en folketingskandidat

Digital scrapbog børsnoteres til værdi over 83 mia kr i New York

Eivind Kolding blev fyret i Danske Bank og kom videre: "Jeg har bestemt haft min andel af problemer"

Kim Jong-un aftaler visit i Rusland for at møde Putin

Sådan ser flyselskaber fremtidens flykabine

Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport

Højdepunkter fra møbelmessen i Milano

Kraftigt jordskælv rammer Taiwan