Af

Udsigten til en række nøgletal i eftermiddag ser ud til at holde investorerne i nogenlunde ro på obligationsmarkedet fredag ved middagstid.

Herhjemme bliver den toneangivende tiårige danske statsobligation med udløb i 2029 handlet med en rente på knap 0,29 pct., hvilket er samme niveau som ved dansk børslukning torsdag eftermiddag.

Samtidig bliver den tiårige danske statsobligation med udløb i 2027, der indtil fredag havde titlen som toneangivende, handlet med en rente på 0,08 pct. Også det renteniveau er uændret i forhold til torsdagens børslukning.

Investorerne kan i eftermiddag se frem til flere væsentlige nøgletal fra verdens største økonomi, den amerikanske. Blandt andet kommer decembers opgørelse over PCE-kerneprisdeflatoren, der ifølge Bloomberg News ventes at vise et uændret indeks på 1,9 pct.

Herudover bliver seneste opgørelse af den amerikanske konjunkturindikator, ISM, for industrien også offentliggjort. Den ventes for februar at vise et uændret indeks på 53,7 i forhold til første opgørelse.

- De amerikanske industrivirksomheder er langt mere optimistiske end deres kollegaer i Europa og Kina, hvilket skyldes en stærk voksende indenlandsk efterspørgsel.

- Vi venter dog et lille fald i februar i ISM, da amerikansk industri også bliver ramt af afmatningen i den globale handel og et svækket bilsalg. Da ISM er på knap 57, er der også noget at give af, skriver chefanalytiker Kim Fæster fra Jyske Bank i en kommentar.

Fra USA kan investorerne desuden også se frem til seneste opgørelse over privatforbruget, Michigan-tillidsindekset samt PMI Industri, der fortæller noget om optimismen blandt de amerikanske indkøbschefer inden for industrien.

/ritzau/FINANS

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Mægler efter sag om snyd med fremvisninger: "Det står klart for mig nu, at jeg havde svigtet min arv"

Klimafrygt slår købelyst ned: Penge bliver i lommen

Udenrigsminister: Vi har stemmer nok til brexit-aftale

Kongen af Køge er stjerne i aktiespillet: Jeg handler de samme aktier privat

Kendt tv-mægler skal give Danbolig-forretninger ny start efter skandalesag

Magiker har tryllet en forretning ud af det blå: "Det er lidt en barndomsdrøm"

Festlige Toyota Supra spejler japansk åndsliv

Boris Johnson har sendt to breve – men EU har formentlig ikke travlt med at forlænge brexitfristen

"Lad mig få Meryl Streep, sagde jeg til producenterne, og de kiggede undrende på mig"