Af

DHL Express investerer 1 mia. kr. i sine danske aktiviteter i Københavns Lufthavn. Det bliver den største investering i Norden for den globale transportkoncern.

- Der er flere årsager til, at vi har valgt at investere en milliard kroner i København. Vi ønsker at være mere til stede i Danmark, vi er tæt på de øvrige nordisk markeder - vi kan køre til Sverige og hurtigt flyve til Norge og Finland, vi er meget glade for at være i Københavns Lufthavn, som vi har et stærkt samarbejde med, og så er vi vokset ud af de eksisterende faciliteter, vi har i forvejen, siger Atli Einarsson, der er administrerende direktør i DHL Express i Danmark.

- Vi har været i lufthavnen siden 1992, og nu skal vi have noget større for at kunne følge med. Og det er ikke bare mere plads - men også ny teknologi, der skal til, siger direktøren til Ritzau Finans.

Med investeringen kommer DHL til at kunne håndtere omkring 37.000 pakker i timen døgnet rundt. Og det vil formentlig komme til at betyde 100 nyansættelser, når det nye anlæg er færdigt.

Den nye hub ventes at stå færdig i 2023 og opgraderes til en regional hub, som koncernen kun har 19 af i verden.

- Ud over at kunne servicere netværket generelt med den kommende hub via de fly, vi fragter pakker med, så kører vi også pakker ud til hele Danmark. På Sjælland alene har vi 72 lastbiler, der transporter DHL-fragt. Og i Jylland har vi investeret 100 mio. kr. i en ny terminal i Fredericia, der skal være færdig i 2020 - og derfra kan vi dække Jylland og Fyn, siger Atli Einarsson.

I dag skal pakker til og fra Danmark først via Leipzig i Tyskland eller East Midlands i England. Men når den nye hub står færdig, vil fly kunne nå deres destinationer mere direkte og uden yderligere stop undervejs. Færre stop betyder hurtigere levering.

- At det lige er Danmark og København, der bliver investeret så kraftigt i, skyldes også, at der har været en enorm vækst i Danmark de seneste to år. Det er både business-to-business, men også den massive vækst der har været i e-handel, siger DHL-direktøren.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Sløjt regnskab øger presset på Mærsk-boss

    Morgenbriefing: Ree taber 400 mio. på aktier, pres på Mærsk-chef efter skuffende regnskab

    Aktier: Svage data opvejer positive handels-indikatorer i Asien

    Kraft Heinz nedskriver for 15,4 mia dollar gav solidt kursfald

    Christian Stadil: Der er sket afhøringer i Schriver-sag

    Rigsrevisionen: Private bør opkræve danskernes gæld

    Briter opgiver at nå handelsaftaler med Japan og Tyrkiet inden brexit

    Niels Lunde: Tør du købe en Mærsk-aktie af Søren Skou?

    USA: Faldt på svage industrital og skuffende regnskaber