NNIT-analytiker: "Forretningen er ikke stabil nok. Novo Nordisk er stadigvæk super vigtigt og fylder alt for meget"
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Et fald på 14 pct. Så meget har aktiemarkedet takseret NNITs regnskabstal til.
 
Essensen af den foreløbige opgørelse, over hvordan 2019 har udviklet sig, er nedslående læsning for investorerne. Storkunden Novo Nordisk lægger færre og færre penge hos NNIT. Det er en af hovedårsagen til, at aktien bliver sendt voldsomt ned på børsen.

Tilbage i august blinkede alarmklokkerne ellers allerede. Dengang droppede NNIT sine langsigtede forventninger, efter Novo Nordisk ikke ønskede at forlænge en IT-aftale med selskabet. Noget NNITs adm. direktør Per Kogut betegnede som "ekstremt overraskende."

"Vi er i en kriselignende situation. Der er ingen grund til at pakke det ind. Men vi er stadig et selskab i vækst, og vi leverer stadig sorte tal på bunden. Vi er bagud i forhold til det, vi havde lovet, og det er hamrende irriterende. Men vi er positive og tror på det," lød det 15. august fra adm. direktør Per Kogut. 

Dengang var udviklingen i salget til Novo Nordisk tydeligt med pil ned. På et halvt år var omsætningen fra Novo Nordisk skrumpet med 16 pct. fra 590 mio. kr. i andet halvår af 2018 til 494 mio. kr. i første halvår af 2019.

I dag et halv år senere er blødningen ikke stoppet. Novo Nordisk køber stadigvæk færre IT-ydelser af NNIT. De 494 mio. kr. er faldet til 461 mio. kr. i de sidste seks måneder af 2019. 

Udviklingen og aktiemarkedets reaktion er for Michael Friis Jørgensen, aktiechef i Alm Brand, et tegn på, at NNIT fortsat er alt for afhængige af Novo Nordisk.

"NNIT var ikke klar til at stå på egne ben som selvstændigt børsnoteret selskab. Forretningen er ikke stabil nok. Novo Nordisk er stadigvæk super vigtigt og fylder alt for meget. Det er deres baseforretning. Det kan godt være, at NNIT følger strategien om, at Novo Nordisk skal fylde mindre, men det sker på den forkerte måde. Novo bliver mindre i NNITs samlede forretning, fordi de lægger færre penge, i ringe grad ved, at man vinder nye kunder," siger Michael Friis Jørgensen og forudser samtidig, at hvis Novo Nordisk fortsætter med at presse NNIT på prisen og placere færre ordre hos det tidligere datterselskab, så skal NNIT til at se på omkostningerne i endnu højere grad end nu.

"Som investor ville jeg spørge mig selv, om de er dygtige nok uden for liefe science segmentet og deres sædvanlige styrkeområder," siger Michael Friis Jørgensen. 

Aktie: NNIT

Dagens store kursfald sætter en stopper for en ellers yderst aktionærvenlig kursudvikling. Efter en rædderlig start på året bundede NNIT-aktien i august efter et fald på 65 pct. Siden da har aktien vundet noget af det tabte tilbage. Aktien er steget med 90 pct. fra september til onsdag den 20. januar.

En optur der blev brat spoleret af de foreløbige regnskabstal, NNIT sendte på gaden mandag aften. Regnskabstal der i øvrigt slet ikke burde være offentliggjort, men efter man ved en fejl var kommet til at sende de hemmelige og børsfølsomme tal til analytikerne, var NNIT nød til at oplyse investorerne om hvordan det stod til.

nipo@borsen.dk

Nyt afsnit af podcasten Topchefernes strategi med Niels Lunde: Sådan vender Danish crown deres størtste trussel til en konkurrencefordel


AFSNIT 14 Hvad gør man som virksomhed når man bliver truet på sin eksistens? Endda meget pludseligt? Når kunder fravælger ens produkt og når politikere stiller spørgsmål ved om man skal have lov til at producere? Hos Danish Crown vil topchefen Jais Valeur forsøge at gøre bæredygtighed til en konkurrencefordel, i stedet for en trussel. Men hvordan? Hvad er egentlig meningen med et moderne Danish Crown? Hvad er forskellen på at være et slagteri og et fødevareselskab? Hvad vil det sige at være en stalddør? Og når Jais Valeur ser tilbage på sine første fire år i spidsen for 23.000 medarbejdere, hvad har han så lært?

Det forsøger vi at blive klogere på i denne podcast hvor vi har besøg af Jais Valeur, topchef for Danish Crown.





Abonnér på podcasten her

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Jais Valeur: Vi slår 60.000 grise ihjel om dagen, så det bliver alvor når folk fravælger dit produkt

Wammen har værktøjskassen klar, hvis coronavirus udvikler sig yderligere: "Det kunne eksempelvis være udskydelse af betaling af moms"

Analyse: Mismatch mellem udradering af milliardværdier på finansmarkederne og udviklingen i corona-epidemien

Efter strid om ulovlige lån: Lars Tvede fjerner Warnøe som direktør i Nordic Eye-selskab

Største danske rentefald siden august 2019 - kan åbne for boliglån med superrente på 0 pct.

Femstjernet komisk teater: Nørrebro Teater giver Tjekhovs klassiske "Kirsebærhaven" et moderne tvist

Vi anbefaler: Tre kulturoplevelser i den kommende uge

Saxo Bank fordobler valutagebyr på aktiehandel

Lars Larsen-arving vil ikke bare være den nye Mr. Jysk: "Jeg behøver ikke at blive kendt på den måde"