Aktiestatus: NKT sendes ned og Novo fortsætter lavere i surt marked
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Penge Af
NKT sendes markant ned torsdag efter at have leveret regnskab for tredje kvartal sent onsdag aften. I C25-indekset sendes Novo Nordisk fortsat ned efter selskabets kapitalmarkedsdag onsdag. Generelt er markedet surt.

Det danske eliteindeks, C25, dykker 0,7 pct. til 1190,62, og i indekset er det kun Tryg, der stråler efter en opjustering af anbefalingen af Nordea. Ude i Europa er faldende i de tre største indeks på mellem 0,5-0,7 pct.

NKT dykker efter regnskab 

NKT præsenterede sent onsdag aften regnskab for juli, august og september, selv om regnskabet egentlig først var varslet torsdag. Her blev forventningerne til 2019 nedpræciseret, og aktien falder torsdag middag 5,2 pct. til 121,70 kr.

Der ventes nu en omsætning i standard metalpriser i den lave ende af det tidligere udmeldte spænd på 0,9-1,0 mia. euro, mens driftsresultatet (EBITDA) også ventes i den lave ende af tidligere udmeldte 10-30 mio. euro.

Samtidig varslede selskabet en strategisk gennemgang af det mindre forretningsområde Photonics.

Hvis NKT kan få en god pris for forretningsområdet Photonics, som kan være med til at løse en del af selskabets gældsproblemer, vil et salg af området være en god idé. Det vurderer Michael Friis Jørgensen, chefaktieanalytiker hos Alm. Brand Markets, torsdag over for Ritzau Finans.

Novo Nordisk fortsat lavere

Novo Nordisk-aktien, der faldt 4,1 pct. onsdag efter selskabets kapitalmarkedsdag, falder torsdag middag 1,2 pct. til 364,35 kr. - kun lidt mere end markedet.

Onsdagens fald forklares med manglen på konkrete forventninger. Det kan have været med til at skuffe markedet eller skabe en anelse nervøsitet, lyder vurderingen fra Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, og som deltog i kapitalmarkedsdagen.

- Hovedbudskabet her er, at Novo gennem dagen har givet små brikker til et stort puslespil. Til sidst er det hele blevet bundet sammen. Der er nok nogle, der sidder og kigger på estimaterne i markedet og målsætningerne her. Og de kunne måske godt indikere, at estimaterne frem mod 2025 ligger lidt til den høje side, siger analytikeren til Ritzau Finans.

Derimod mener Citi, at man skal se bort fra den negative reaktion.

Citi har stadig et godt øje til Novo Nordisk oven på onsdagens kapitalmarkedsdag, hvor ledelsen droppede konkrete finansielle mål for perioden frem mod 2025, men alligevel præsenterede så mange ambitioner for de enkelte forretningsområder, at analytikerne fik en fornemmelse for, hvor væksten lander.

Tryg og top til vejrs efter analysenyt

I toppen af det danske eliteindeks ligger Tryg-aktien med et kursplus på 3,4 pct. til 187,20 kr.

Nordea har løftet sin anbefaling af aktien i Tryg til "køb" fra "hold", mens kursmålet fastsættes til 210 kr.

Nordea har også kigget på Topdanmark, der ikke er i C25, og også her er anbefalingen løftet til "køb" fra "hold", mens kursmålet er blevet sat til 330 kr. Aktien stiger 3,2 pct. til 303 kr.

Ambu og Mærsk-selskaberne indtager uden selskabsspecifikt nyt bunden af indekset. Ambu falder 2,6 pct. til 115,95 kr., mens Mærsk-aktierne sætter sig godt 1 pct.

DAB med rekordoverskud i tredje kvartal

Blandt sidepapirerne har Danske Andelskassers Bank (DAB) torsdag morgen kunnet fortælle, at banken i tredje kvartal havde det største overskud nogensinde efter salget af en aktiepost i Sparinvest. Aktien stiger 0,9 pct. til 6,80 kr.

Også fodboldklubben Brøndby IF er fra morgenstunden kommet med regnskab. Her nedjusteres forventningerne til 2019, og der ventes nu et underskud før skat på 75-79 mio. kr. mod før et underskud på 63-73 mio. kr. BIF-aktien sparkes 3 pct. ned til 0,61 kr.

/ritzau/FINANS

Tænk hvis der fandtes en radioavis for erhvervslivet?
Det gør der heldigvis. Den hedder Børsen Morgenbriefing.

Børsen Morgenbriefing er en daglig podcast, der giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På syv minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.

Lyt her eller abonnér på Børsen Morgenbriefing i din favorit podcast-app.



Abonnér på podcasten her:

   

Guide: Så let er det at lytte til Børsen Morgenbriefing på telefonen:


Gå ind i din podcast-app og søg på Børsen Morgenbriefing. Se hvordan i videoen herunder:



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Nye trends ændrer måden vi rejser på

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


Bæredygtig fond hos Nordea gav afkast på 40 pct: "Vores ESG-team taler med forvalterne om hver eneste aktie"

Topchefer peger i ny undersøgelse på største trusler mod vækst: Klimaet lander uden for top 10

Nets på vej med massefyringer - hver ottende skal væk

Her er fem årsager til, at Danske Bank og de nordiske konkurrenter kan blive mødt af større udfordringer

NNIT-analytiker: "Forretningen er ikke stabil nok. Novo Nordisk er stadigvæk super vigtigt og fylder alt for meget"

Trump i Davos: Præsident Xi og jeg elsker hinanden

Brøndby skal på jagt efter ny hovedsponsor

Frygt for virus sender aktier i rødt: "Markederne er bekymrede for, at det spreder sig til flere byer"