Kongen af Køge er stjerne i aktiespillet: Jeg handler de samme aktier privat
Henrik Nielsen er med i Børsens Aktiespil under navnet Kongen af Køge.
Foto: Jeppe Bøje Nielsen
Henrik Nielsen, med det iøjnefaldende alias Kongen af Køge indtog sidste uge aktiespillets førsteplads – han forholder sig dog ydmygt til situationen:

"Der er ikke noget, der hedder easy-money, når det kommer til aktiehandel – det kan gå op, og det kan gå ned," lyder det fra den 52-årige familiefar, der bor i Køge med sin kone og to børn. Vi har været forbi det østsjællandske og besøgt sidste uges duks.

Efter en forrygende start ligger han lunt til i racet om de 250.000 kr.

Det er gratis at deltage i aktiespillet. Meld dig til her.


Henrik Nielsen, der har handlet med aktier i 15 år, er indehaver af spillets hidtidige rekordafkast på ca. 1,3 fiktive mio. kr.

Sucessen har også afspejlet sig i den private portefølje:

"Jeg har en spredning med 75 pct. af den private portefølje dedikeret til de mere defensive aktier og 25 pct. afsat til volatile højrisikoaktier. Højrisikoaktierne, jeg handler med privat, er de samme, jeg handler med her i spillet. På den måde kører jeg egentlig bare videre med den handel, jeg normalt foretager, så det har også været en god periode privat – jeg klager ikke," lyder det fra Kongen af Køge.

Erfaring og held

Opskriften på det imponerende afkast indeholder, ifølge hovedpersonen selv, et miks af at holde sig velinformeret krydret med en god fornemmelse for aktiernes vækstpotentiale:

"Overordnet holder jeg mig informeret ved at læse Børsen, Finanswatch og diverse nyhedsbreve. Derudover følger jeg i begrænset omfang med på forskellige Facebook-grupper for at se, om der skulle være en interessant trend. Når jeg kigger på de enkelte aktier, er det altid et godt udgangspunkt at se på, hvor meget handel der er på aktien, så man ved, der sker noget," siger Henrik Nielsen, som er på udkig efter aktier i specielt to brancher:

Er til it og medico

"Det er meget de klassiske brancher – it og medico – jeg kigger på, fordi det er der, de store udsving er. Specielt i Sverige og USA er der mange sjove aktier i de brancher," lyder det fra ham. Timingen i køb og salg er også afgørende:

"Der er et større udvalg af aktier, jeg holder øje med. Hvis de falder, så slår jeg til. Det er eksempelvis det, jeg har tjent godt på med TargetEveryOne og Thin Film Electronics," siger han. Timing og succes, erkender kongen også, kræver en god portion held:

"Held og uheld er en kæmpe faktor – specielt i det her spil – forskellen er jo, at det er mere alt eller intet, hvor jeg normalt spreder ud på f.eks. ti aktier, så er det her maks. to aktier, jeg satser på ad gangen," forklarer Henrik Nielsen, som blev den uofficielle vinder af den forgangne uge 40.

Med 23 handelsdage tilbage kan meget nå at ske endnu. Men Henrik Nielsen, der de seneste 20 år har arbejdet som assurandør hos Danica Pension, har ikke tænkt sig at ændre taktikken til det mere defensive for at bevare placeringen i toppen:

"Jeg kommer ikke til at ændre taktik foreløbig med så mange handelsdage tilbage, det vil fortsat være all-in-taktikken . Men hvis jeg skulle have en solid føring med få dage tilbage, kan det godt være, der vil gå lidt kylling i den," lyder det muntert fra Henrik Nielsen:

Det er gratis at deltage i aktiespillet. Meld dig til her.


"Nogle af de andre spillere i toppen handler de samme aktier som mig. Det betyder, at jeg er nødt til at finde andre aktier – hvis jeg bare vader i deres fodspor, så overhaler jeg dem jo ikke. Det kunne godt få mig til at kigge på alternativer til svenske aktier. I går sad jeg f.eks. og kiggede lidt på det amerikanske marked igen."




NY SÆSON Gå til bords med Børsens gastronomiredaktør, når han bryder brød med kokke, vinfolk, restauratører og andre fagfolk til en snak om både deres egen og andres mad og vin. Det bliver appetitvækkende og nørdet. Men ikke kedeligt.

AFSNIT 16: Redzepi har for længst opnået verdensberømmelse for såvel restauranten, sig selv og den danske gastronomi, og for første gang siden Nomas åbning i 2004 har stjernekokken fået fuld kontrol over virksomheden. En virksomhed, som i dag er noget helt andet, end det Redzepi stævnede ud for at skabe.

Førstepladsen på The Worlds 50 Best Restaurants-listen cementerede Nomas globale kultstatus, og selvom førstepladsen gled Noma af hænde og en nedtur begyndte, så vendte Noma i 2019 tilbage på listen helt oppe blandt de øverste placeringer.

Men hvordan sørger Redzepi for, at hans stab fortsat innoverer og leverer den ypperste gastronomiske oplevelse for gæsterne? En del af svaret ligger i de otte ansatte, som udelukkende er ansat til at finde på nyt i test- og fermenteringskøkkenet.

Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Usikkerhed skaber salgsboom for ældre skibe

Transportminister åbner for dansk flyafgift

Den amerikanske centralbank fastholder renten

Skal du have en firmabil? Så stiger din skat 3800 kr

Vismænd dropper analyse af dansk økonomi efter udflytning til Horsens: "Vi er gået lidt for meget på kompromis i de senere rapporter"

Analyse: Polack har en sidste chance i 2020

Nestlé sælger isforretning i USA: Vil skabe global leder i industrien

Markedet lukker: Genmab sank i rødt indeks

Vild kursudvikling på dansk aktie: Er steget 976 pct på syv måneder