USA/åbning: Nedtur for regnskabsaktuelle selskaber på rentedag
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Penge Af
Investorerne vender onsdag tomlen ned for Fedex, General Mills og Adobe, og samlet falder de ledende aktieindeks på børserne i New York.

Det brede S&P 500-indeks, det teknologitunge Nasdaq-indeks og Dow Jones-indekset falder alle med 0,3 pct. i de første minutter af handlen onsdag.

Faldene kommer efter en tirsdag, hvor indeksene kunne præstere plusser på 0,1-0,4 pct. efter gode nyheder om snarligt fuldt blus på olieproduktionen i Saudi-Arabien.

Fedex nedjusterer

Den amerikanske pakkegigant Fedex kom tirsdag aften efter lukketid med nedjusterede forventninger til hele regnskabsåret 2019/20. Koncernen pegede på handelskrigen som årsag til den nu ringere prognose, og investorerne kvitterer prompte ved at sende aktien ned med 12,5 pct. i de første handler onsdag,

- Vores præstation er fortsat negativt påvirket af det svækkede makroøkonomiske klima drevet af den tiltagende spænding og usikkerhed omkring handelspolitikken, lød det fra topchef Fred Smith i regnskabet.

Fedex regner nu med en justeret indtjening per aktie i intervallet mellem 11 og 13 dollar. Den nye prognose er under forventningerne på Wall Street på 14,37 dollar per aktie ifølge Bloomberg News.

Fødevaregigant under forventninger

Den amerikanske fødevarekoncernen General Mills har forud for den amerikanske handelsstart offentliggjort sit regnskab for første kvartal. Også det ses som en negativ nyhed - og aktien sendes ned med 0,7 pct.

Selskabet, der er på kundelisten hos Chr. Hansen og blandt andet laver morgenmadsproduktet Cheerios, omsatte for 4 mia. dollar i kvartalet, hvilket er et fald på 2,2 pct. i forhold til kvartalet sidste år og under estimatet på 4,09 mia. dollar.

Fødevarekoncernen er ramt på en faldende efterspørgsel på yoghurt og snacks på hjemmemarkedet.

Den justerede indtjening per aktie landede i perioden på 79 cent mod 71 cent sidste år. Her havde analytikerne ifølge Bloomberg ventet 77 cent.

Skuffende prognose

Også softwareselskabet Adobe straffes for sit regnskab for tredje kvartal, som blev offentliggjort tirsdag aften efter amerikansk børstid. På trods af at selskabet kom solidt gennem tredje kvartal, så skuffer prognosen for omsætningen i fjerde kvartal. Aktien mister 3,6 pct. af kursværdien i de første handler.

Adobe fortalte i sit regnskab for tredje kvartal tirsdag aften, at omsætningen i fjerde kvartal, som slutter med udgangen af november, vil lande omkring 2,97 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde spået 3,02 mia. dollar.

Ud over regnskaber holder investorerne øje med afslutningen af det to dage lange rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Det afsluttes onsdag aften med en rentemelding, hvor forventningen klart er en sænkning af den toneangivende rente i USA med 0,25 pct.point - men også en indikation af yderligere en rentesænkning i år.

- Der står Federal Reserve på det hele. Det er det, markedet venter på, lød det Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank, efter det amerikanske marked lukkede tirsdag.

/ritzau/FINANS

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Henrik Lind og Lego-familie satser formue i ny milliardfond

EU-præsident anbefaler en udskydelse af brexit - intet behov for topmøde

Flertal i det britiske parlament stemmer for Boris Johnsons brexitaftale - men afviser hans stramme tidsplan

Nordisk tv-fusion til milliarder

Afstemning i det britiske Underhus ca. klokken 20: Er der for første gang et flertal for en brexitaftale?

Simon Emil Ammitzbøll-Bille forlader Liberal Alliance: "Elastikken holdt ikke længere så at sige"

Mindre kursfald på andendagen for Tevas milliardforlig

LA-leder begræder partiprofils farvel: Kan ikke se uenigheden

Radio24syv taber udbud om at drive DAB-radio