Aktieåbning i USA: Skuffende jobtal sender Wall Street i rødt
Markedet er i rødt på Wall Street. Foto: Xinhua News Agency / eyevine
Penge Af
En let positiv start er efter kort tids handel fredag byttet ud med mindre kursfald på Wall Street, hvor en skuffende arbejdsmarkedsrapport for august er med til at skabe en smule bekymring.

S&P 500-indekset bakker med 0,1 pct., Nasdaq-indekset trykkes 0,2 pct. tilbage, og Dow Jones-indekset falder 0,1 pct.

Inden arbejdsmarkedsrapporten, der viste en svagere jobskabelse end ventet i august, indikerede futures indledende stigninger på 0,2-0,3 pct. for de tre ledende indeks.

 
MARKEDET VENTER FLERE RENTENEDSÆTTELSER

Arbejdsmarkedsrapporten skuffede dog klart ved at vise en jobskabelse uden for landbruget på 130.000 i august mod ventet 160.000 blandt økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Samtidig blev tallet for juli også nedrevideret en smule i august-opgørelsen, og derfor kunne en lidt højere lønstigningstakt end ventet ikke gøre op for skuffelsen, der kan sende et vigtigt signal om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har tænkt sig at sænke renten igen i efteråret for at modvirke en nedgang i opsvinget.

Handlen med fed funds-futures indikerer 100 pct. sandsynlighed for en rentenedsættelse ved mødet i midten af september, og der er også overvægt i forventningerne til yderligere en rentenedsættelse ved mødet i slutningen af oktober.

Efter jobtallene fredag er sandsynligheden for en rentenedsættelse på 50 basispoint allerede ved mødet i september øget en smule, men størstedelen venter fortsat en rentenedsættelse på 25 basispoint.

De skuffende arbejdsmarkedstal lægger under alle omstændigheder pres på Federal Reserve igen, idet også handelskrigen fortsat er en tung faktor, der har givet sig udslag i svage nøgletal for industrien på det seneste.

- I en sommer præget af handelsrelaterede markedsudsving har et sundt amerikansk arbejdsmarked været en stabil kilde til forsikring om økonomiens styrke, siger Nela Richardson, der er investeringsstrateg hos Edward Jones, til CNN Business.


LUFTFARTSSELSKABER I FOKUS

Blandt enkeltaktierne er der fredag opmærksomhed til blandt andet luftfartsselskaberne, der er blevet set efter i sømmene af tyske Berenberg, som har indledt analysedækning af sektoren.

Banken foretrækker på den amerikanske scene American Airlines og Delta Airlines, der begge har fået den positive anbefaling "køb" i Berenbergs analyseunivers.

United Airlines og Souhwest Airlines får samtidig den neutrale anbefaling "hold".

American Airlines og Delta Airlines stiger fra start fredag med henholdsvis 0,5 pct. og 0,7 pct. efter løft på 2,6 pct. og 1,7 pct. til de to aktier torsdag.

United Airlines stiger med 0,7 pct. fra start, og Southwest Airlines løftes med 0,2 pct. Også de to noterede sig pæne plusser i torsdagens positive marked.

POWELL-TALE TAGER OGSÅ RAMPELYS

I relation til den amerikanske centralbank venter der også ud på den amerikanske handelsdag fredag nyt, som kan få påvirkning på det samlede udfald.

Klokken 18.30 dansk tid stiller Jerome Powell, der er chef for Federal Reserve, sig nemlig på talerstolen i Zürich for at tale om de økonomiske udsigter.

Også her vil investorerne lede med lys og lygte efter signaler omkring centralbankens stilling i forhold til eventuelle pengepolitiske lempelser.

/ritzau/FINANS

Gå ikke glip af den vigtigste begivenhed for beslutningstagere i 2020

Børsen Impact 2020 samler Børsens redaktører de danske beslutningstagere på øverste niveau til en årlig opdatering på det danske og globale erhvervspolitiske, økonomiske og finansielle klima. Mød dem, der sætter dagsordenen og styrer, hvad der rammer dit skrivebord i de kommende år.

Har du fået din invitation?

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Asger Jorn-malerier: En unik investeringsmulighed i en usikker tid

Annoncørbetalt
indhold af Secher Fine Art & Design

Forsiden lige nu


Boligejere kan minimere risikoen med overset trick - men få kender til det

Maersk.com omsætter for 135 milliarder: "Det er et af verdens største websites"

Strøm er perfekt til en Bentley

Socialt fodboldnetværk runder vigtig milepæl med en mio brugere

Arktisk eventyr med kurs mod nord

Løkke med et sidste svirp til Venstres medlemmer: Nogen er nødt til at forstå, at vores bagland i dag er andet og mere end jer

Helle Ib: Tre ting er værd at hæfte sig ved i Ellemanns første landsmødetale

Redaktionens favoritter: Det optager redaktionen

Mærsk-topchef overvejer ny ledelsesstruktur efter Toft-afgang