Aktieåbning i USA: Store fald fra start med enkelte regnskabslyspunkter
Foto: Brendan Mcdermid / Reuters / Ritzau Scanpix
Penge Af
Store kursfald har onsdag indledt den amerikanske aktiehandel, efter at futures tidligere på dagen ellers havde indikeret en positiv åbning, før de siden faldt frem mod den officielle handelsstart.

Efter ti minutters handel ligger det brede S&P 500-indeks 1,3 pct. lavere, Dow Jones falder 1,6 pct. og Nasdaq-indekset med 1,1 pct.

- Der er to faktorer, der forårsager dette omslag i markedet - renterne falder, og guld bevæger sig højere. Investorerne er stærkt bekymrede for handelskrigen og dens udvidelse, og det manifesterer sig så absolut i prisen på guld, siger chefmarkedsøkonom Peter Cardillo fra Spartan Capital Securities til Reuters.

Efter seks dages uafbrudt nedgang i det amerikanske S&P 500-indeks rettede det sig tirsdag ellers 1,2 pct., efter at den kinesiske centralbank satte kursen på den kinesiske yuan til under 7 yuan per dollar og dermed sænkede markedets bekymring for, at valutakursen vil blive brugt som et våben i handelskonflikten mod USA.

Tirsdag aften kom der også beroligende meldinger fra økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus Larry Kudlow, som i et interview nævnte, at præsident Trump stadig forventer at fortsætte samtalerne med Kina.

Onsdag synes frygten for en global afmatning i verdensøkonomien imidlertid igen at have fået tag i markedet, og renterne falder markant på tværs af de internationale obligationsmarkeder, ligesom centralbankerne i New Zealand, Indien og Thailand onsdag har sænket deres renter.

Aktien i underholdningsgiganten Walt Disney Corp falder fra start 5,9 pct., efter at koncernen skuffede investorerne med sit regnskab for tredje kvartal efter børslukketid tirsdag.

En svag udvikling i koncernens forlystelsesparker i USA og en skuffende Fox-film er forklaringen.

Disney kom gennem perioden med et justeret overskud per aktie på 1,35 dollar, mens omsætningen steg 33 pct. på årsbasis til 20,25 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 1,75 dollar og en omsætning på 21,44 mia. dollar.

Der er også kommet kvartalstal fra forhandleren af trægulve Lumber Liquidators, som har sænket sine forventninger til det sammenlignelige salg i år til en "omtrent flad" udvikling. Det sender selskabets aktie ned med 17 pct. fra handelsstart.

Regnskabet fra CVS Health modtages derimod positivt og sender aktien i sygekasse- og apotekerkæden op med 5,3 pct.

Online datingselskabet Match stiger desuden 16,4 pct. og Weight Watchers med 29,8 pct. efter deres regnskaber, som ramte noget over markedets forventninger.

/ritzau/FINANS





NY SÆSON Gå til bords med Børsens gastronomiredaktør, når han bryder brød med kokke, vinfolk, restauratører og andre fagfolk til en snak om både deres egen og andres mad og vin. Det bliver appetitvækkende og nørdet. Men ikke kedeligt.

AFSNIT 16: Redzepi har for længst opnået verdensberømmelse for såvel restauranten, sig selv og den danske gastronomi, og for første gang siden Nomas åbning i 2004 har stjernekokken fået fuld kontrol over virksomheden. En virksomhed, som i dag er noget helt andet, end det Redzepi stævnede ud for at skabe.

Førstepladsen på The Worlds 50 Best Restaurants-listen cementerede Nomas globale kultstatus, og selvom førstepladsen gled Noma af hænde og en nedtur begyndte, så vendte Noma i 2019 tilbage på listen helt oppe blandt de øverste placeringer.

Men hvordan sørger Redzepi for, at hans stab fortsat innoverer og leverer den ypperste gastronomiske oplevelse for gæsterne? En del af svaret ligger i de otte ansatte, som udelukkende er ansat til at finde på nyt i test- og fermenteringskøkkenet.

Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Usikkerhed skaber salgsboom for ældre skibe

Transportminister åbner for dansk flyafgift

Den amerikanske centralbank fastholder renten

Skal du have en firmabil? Så stiger din skat 3800 kr

Vismænd dropper analyse af dansk økonomi efter udflytning til Horsens: "Vi er gået lidt for meget på kompromis i de senere rapporter"

Analyse: Polack har en sidste chance i 2020

Nestlé sælger isforretning i USA: Vil skabe global leder i industrien

Markedet lukker: Genmab sank i rødt indeks

Vild kursudvikling på dansk aktie: Er steget 976 pct på syv måneder