Markedet lukker: Bryggeriaktier blev løftet - GN faldt i rødt marked
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Penge Af
Der var små skvulp på det danske aktiemarked fredag, hvor det danske eliteindeks, C25-indekset, cirka var knækket over på midten, men hvor billedet langt hen ad vejen lignede det samme fra start til slut.

Dagen igennem lå de danske bryggeriaktier i indeksets top, hvor Royal Unibrew og Carlsberg blev drevet frem af sektorbegejstring i kølvandet på et godt regnskab fra den belgiske bryggerigigant AB Inbev torsdag. Ambu klemte sig sidst på dagen forbi bryggeriaktierne og endte dermed helt i top, hvor Pandora også var med uden selskabsspecifikke nyheder til grund.

C25-indekset endte fredagen 0,2 pct. lavere til 1138,59 i et sommerferieramt marked.

- Efter at der var godt gang i den i går med ECB-mødet, som gav nogle svingninger, ligger tingene stort set uændrede i dag. Der er ikke sket noget som helst, siger Louise Aggerstrøm Hansen, senioranalytiker i Danske Bank, og tilføjer, at næste uges vigtigste begivenhed bliver rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Carlsberg endte dagen med en stigning på 1,4 pct. til 927,40 kr., mens bryggerikollegaen Royal Unibrew endte 1,0 pct. højere til 500 kr.

Ambu gik frem med 1,5 pct. til 104,70 kr., mens smykkeselskabet Pandora kunne se selskabets aktie stige med 2,4 pct. til 268,30 kr.

Nederst i indekset endte fredag GN med et fald på 2,3 pct. til 316,19 kr. - umiddelbart uden bagvedliggende nyt.

KONKURRENT- OG RATENYT TIL C25-SELSKABERNE

FLSmidth-aktien endte dagen med en stigning på 0,4 pct. til 282,10 kr. Dermed klarede aktien sig noget bedre end sin finske konkurrent Outotec, der faldt 0,5 pct. på børsen i Finland. Outotec kom ud af andet kvartal med resultater, der var lidt værre end ventet, men melder om fortsat positive udsigter for mineindustrien.

For A.P. Møller-Mærsk var det fredag tid til den ugentlige opgørelse over rateudviklingen ud af Shanghai. Rateindekset faldt marginalt i denne uge, mens spotpriserne på containerfragt på de tunge ruter mellem Asien og Europa, der er særligt vigtige for danske Mærsk, tog et stort spring frem.

B-aktien faldt med 0,7 pct. til 7790 kr.

Ørsted fik regnskabsnyt fra den franske konkurrent EDF, der blandt andet meldte om favorable vilkår på sit hjemmemarked. Ørsted-aktien gik på weekend med et fald på 1,2 pct. til 620,80 kr.

LØFTEDE KURSMÅL TIL ÖSSUR

Regnskabet fra biotekselskabet Onxeo torsdag aften viste igen, at selskabet har langt flere udgifter end indtægter. Perioden endte med et underskud på 8,5 mio. euro. Det var ganske vist en forbedring fra underskuddet på 8,8 mio. euro i første halvår sidste år, men der synes fortsat langt til en positiv bundlinje hos Onxeo. Aktien faldt fredag knap 3 pct. til 5,56 kr.

Aktionærerne i Össur, der torsdag opjusterede salgsforventningerne med næsten 6 pct., vågnede fredag op til et løftet kursmål hos svenske SEB, der nu sigter efter 41 kr. mod tidligere 38 kr. Anbefalingen er uændret "hold".

Også Danske Bank løftede kursmålet for aktien med 5 kr. til 40 kr. Danske Banks anbefaling lyder fortsat på "sælg".

Fredag kom Össur lidt ned på jorden igen, da aktien faldt 2,6 pct. til 44,75 kr.

Desuden sænkede RBC kursmålet for Nordea til 52,27 kr. fra 57,49 kr. Den neutrale anbefaling "sector perform" blev gentaget.

Nordea-aktien endte dagen med et fald på 1 pct. til 44,34 kr.

/ritzau/FINANS

Nyt afsnit af podcasten Topchefernes strategi med Niels Lunde: Sådan vender Danish crown deres størtste trussel til en konkurrencefordel


AFSNIT 14 Hvad gør man som virksomhed når man bliver truet på sin eksistens? Endda meget pludseligt? Når kunder fravælger ens produkt og når politikere stiller spørgsmål ved om man skal have lov til at producere? Hos Danish Crown vil topchefen Jais Valeur forsøge at gøre bæredygtighed til en konkurrencefordel, i stedet for en trussel. Men hvordan? Hvad er egentlig meningen med et moderne Danish Crown? Hvad er forskellen på at være et slagteri og et fødevareselskab? Hvad vil det sige at være en stalddør? Og når Jais Valeur ser tilbage på sine første fire år i spidsen for 23.000 medarbejdere, hvad har han så lært?

Det forsøger vi at blive klogere på i denne podcast hvor vi har besøg af Jais Valeur, topchef for Danish Crown.





Abonnér på podcasten her

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Wammen har værktøjskassen klar, hvis coronavirus udvikler sig yderligere: "Det kunne eksempelvis være udskydelse af betaling af moms"

Analyse: Mismatch mellem udradering af milliardværdier på finansmarkederne og udviklingen i corona-epidemien

Efter strid om ulovlige lån: Lars Tvede fjerner Warnøe som direktør i Nordic Eye-selskab

Jais Valeur: Vi slår 60.000 grise ihjel om dagen, så det bliver alvor når folk fravælger dit produkt

Femstjernet komisk teater: Nørrebro Teater giver Tjekhovs klassiske "Kirsebærhaven" et moderne tvist

Største danske rentefald siden august 2019 - kan åbne for boliglån med superrente på 0 pct.

Vi anbefaler: Tre kulturoplevelser i den kommende uge

Saxo Bank fordobler valutagebyr på aktiehandel

Lars Larsen-arving vil ikke bare være den nye Mr. Jysk: "Jeg behøver ikke at blive kendt på den måde"