Før markedet åbner: Mindre stigninger i vente op til ECB-melding - vil Novo Nordisk fortsætte op?
Foto: Ritzau Scanpix
Penge Af
Der er udsigt til en stille åbning på det danske aktiemarked torsdag, hvor fraværet af nyheder omkring de danske aktier vil få de tilbageværende investorer til at holde sig i skindet.

Siden onsdag eftermiddag har de udenlandske markeder været overvejende positive med pæne plusser på Wall Street og også generel medvind til de asiatiske aktiebørser.

  Futures på amerikanske aktieindeks ligger en kende højere torsdag morgen - bortset fra Nasdaq, der vender den tunge ende nedad. Dax-futuren stiger samtidig 0,4 pct.

Baggrunden for den yderst tilbageholdende tendens er markedsdeltagernes fokus på meldinger fra Den Europæiske Centralbank, der offentliggør rentemelding torsdag eftermiddag, mens centralbankchef Mario Draghi efterfølgende vil kommentere udviklingen.

Onsdag agerede indekstunge Novo Nordisk trækhest for eliteindekset, der samlet set endte dagen 0,5 pct. højere i 1139,51.

INGEN STØRRE REGNSKABER

Der er ingen tunge regnskaber fra de danske børsnoterede selskaber torsdag, hvor kun Össur og Onxeo står på kalenderbladet.

Novo Nordisk kan fortsætte onsdagens positive udvikling. Medicinalkoncernens ADR'er steg 0,57 pct. i New York til en slutkurs på 49,53 dollar. Det svarer til en aktiekurs på 332,05 kr.

Medicinalaktiens løft onsdag hang tilsyneladende sammen med et nyt lovforslag om insulinpriser i USA, der skal skabe en helt ny prismodel for at skabe større gennemsigtighed på insulinmarkedet og sikre, at de, der har behov for medicinen, også har råd til den.

Novo Nordisk lukkede onsdag i 331,05 kr. i København efter en stigning på 3,2 pct.

Bavarian kan få opmærksomhed i sommermarkedet på baggrund af en artikel i Børsen, hvor selskabet nævnes som opkøbskandidat.

Bavarian øgede onsdag 1,6 pct. til slutkursen 180,60 kr.

DSV har fået sænket kursmålet af Morgan Stanley til 730 kr. fra 750 kr., mens anbefalingen uændret er "overvægt".

Sent onsdag oplyste konkurrenten schweiziske Kuehne+Nagel, at selskabet gennem sit østrigske datterselskab har købt det østrigske transportselskab Jöbsti Group. Det skal styrke det schweiziske transportselskabs forbindelser til de omkringliggende lande herunder særligt Østeuropa.

DSV steg 1,6 pct. onsdag til 636 kr.

Össur har opjusteret forventningerne i regnskabet for andet kvartal af 2019. Nu ser selskabet en organisk omsætningsvækst på 5-6 pct. mod den hidtidige vækst på 4-5 pct. EBITDA-margin før særlige poster vente fortsat at lande på omkring 23 pct.

Regnskabet viste desuden, at kvartalet endte med en organisk vækst på 7 pct. mod 6 pct. i samme periode sidste år. Omsætningen steg til 179 mio. dollar fra 158 mio. dollar, svarende til 18 pct. inklusive opkøb.

Össur lukkede onsdag med en stigning på 1,5 pct. i 43,40 kr.

Carlsberg kan skæve til verdens største bryggeri, AB Inbev, for nyt torsdag. AB Inbev klarede sig bedre end ventet i andet kvartal, viser regnskabet, som selskabet har leveret torsdag morgen.

Den organiske volumenvækst var 2,1 pct. mod de estimerede 1,3 pct., og organisk voksede omsætningen med 6,2 pct. mod 5,1 pct.

Carlsberg lukkede onsdag i 901,80 kr. efter et minimalt fald under 0,1 pct.

Novozymes er blandt de selskaber, der har fået justeret kursmålet. Der er tale om en reduktion til 290 kr. fra 300 kr., og det er analytikerne hos den svenske storbank SEB, der har haft riven ude.

Novozymes vendte nedad med 0,3 pct. onsdag til 317,90 kr.

Nordea kan også komme i fokus onsdag. Svenske Dagens Industri skriver, at banken vil skære hundredvis af job i handelsafdelingerne i Markets. Samme disciplin blev gennemført i den tyske storbank Deutsche Bank for nylig.

Nordea faldt 1,6 pct. til 44,80 kr. i onsdagens handel.

Aktie: Novo Nordisk B


Tænk hvis der fandtes en radioavis for erhvervslivet?
Det gør der heldigvis. Den hedder Børsen Morgenbriefing.

Børsen Morgenbriefing er en daglig podcast, der giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På syv minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.

Lyt her eller abonnér på Børsen Morgenbriefing i din favorit podcast-app.



Abonnér på podcasten her:

   

Guide: Så let er det at lytte til Børsen Morgenbriefing på telefonen:


Gå ind i din podcast-app og søg på Børsen Morgenbriefing. Se hvordan i videoen herunder:



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Gode klima-idéer søges: Støttepulje øges til 500 mio kr.

Annoncørbetalt
indhold af Energistyrelsen

Forsiden lige nu


Steen Bocian: Topmøde i Davos handlede om klima, klima, klima og Trump

Nyt it-system skaber lønkaos for 24.000 ansatte i forsvaret: "Det er et kæmpe problem"

Udforsk de bedste vandhuller i Sydamerikas fodboldglade by

Medie: Saudiarabisk fond kan være på vej til at købe fodboldklub i Premier League

Medie: Efter brexit vil verdens største banker have 34,5 mia. kr i rabat – om året

Mænd, sved og tårer: Nyhedschefens dagbog fra digtialt detox-retreat i Jordans ørken

Overlæge maner til virusro: Ingen smittespredning i andre lande

Hongkong aflyser nytårsfejringer under alvorligt virusudbrud: Det er en nødsituation