Aktiestatus: Danske og Nordea falder efter nordiske bankregnskaber
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Arkiv
Penge Af
Danske Bank og Nordea løber med en stor del af opmærksomheden i onsdagens danske aktiemarked, der generelt er uden de helt store udsving.

Det danske eliteindeks, C25, ligger onsdag ved middagstid 0,1 pct. højere i 1136,13. Ender C25-indekset med at lukke i plus, vil det i øvrigt være tredje dag i træk, at det stiger, selv om aktivitetsniveauet langtfra har været på sit højeste.
  - Det er stadig et marked, der er præget af sommerferien, og aktivitetsniveauet har været nedadgående de seneste dage, siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør hos Sydbank, til Ritzau Finans.

- Men vi ser trods alt, at bankerne er lidt i fokus i dag, dels på grund af rentefaldene, men i særdeleshed på grund af skuffende regnskaber fra nogle af de andre banker i Norden, fortsætter han.

De svenske banker Handelsbanken og Swedbank har begge offentliggjort regnskaber onsdag, og mens der hos Handelsbanken blev fremvist et lidt lavere end ventet overskud, overraskede Swedbank positivt med sin indtjening i forhold til analytikernes forventninger.

FLERE BANKREGNSKABER TORSDAG

På den danske fondsbørs ligger Danske Bank onsdag middag 1,5 pct. lavere i 103,50 kr., og Nordea falder 2,3 pct. til 49,50 kr.

Både Danske Bank og Nordea kommer desuden med regnskaber torsdag, men for Danske Banks vedkommende er det meste af spændingen taget ud af præsentationen, da banken for nyligt nedjusterede forventningerne til året og præsenterede foreløbige resultater for det seneste kvartal.

Blandt de faldende aktier i C25-indekset finder man Mærsk-aktierne, hvor B-aktien bakker med 1,6 pct. til 7762 kr. Ifølge Ole Kjær Jensen kan noget af kursfaldet hænge sammen med tirsdagens udtalelser fra USA's præsident, Donald Trump, der sagde, at der stadig er lang vej til en handelsaftale med Kina, og at USA kan lægge yderligere told på import af kinesiske varer.

På grund af sin forretning med at transportere containere rundt om på kloden er det i Mærsks interesse, at der er mest mulig frihandel.

Derfor har aktiekursen hos rederivirksomheden også løbende været påvirket af, hvilke udmeldinger der har været i forhold til handelskrigen mellem USA og Kina.

GENMAB STIGER FORTSAT

I den positive ende af C25-indekset stiger biotekselskabet Genmab med 0,9 pct. til 1231 kr. Det følger efter tirsdagens kursstigning på 2,6 pct., der var afledt af regnskabet fra partneren Johnson & Johnson, som viste et større end ventet salg af Genmabs kræftmiddel Darzalex i andet kvartal.

  - Der er fortsat interesse for Genmab oven på regnskabet fra Johnson & Johnson, der indeholdt tal for salget af Darzalex. Og selv om der var lidt ekstraordinært i tallene, så de ganske fornuftige ud, siger Ole Kjær Jensen.

Ud over Genmab ligger blandt andet også Simcorp og DSV med i toppen af C25-indekset, uden at der er umiddelbare historier til at forklare stigningerne.

Simcorp-aktien går op med 1,7 pct. til 623 kr., og DSV-aktien stiger 1,1 pct. til 655 kr.

/ritzau/FINANS

Få pladser tilbage: Børsen inviterer dig med bag om skandalen om landets største skatterøveri

Efter fem uger som skatteminister stod det klart, at Skat var blevet snydt for hele 12,3 mia. kr. Du har nu en unik mulighed for at komme helt tæt på skandalen om udbyttesagen, når tidl. skatteminister Karsten Lauritzen og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et indblik i hele sagens forløb og konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Tilmeld dig til her.



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Konkurrencestyrelsen advarer tolke mod kartel: "Det er jo et trusselsbrev"

Niels Lunde: Selv en unicorn kan tvivle på sig selv

Medie: Sydbank og Spar Nord har drøftet fusionsplaner

Regeringen frygter: Små virksomheder er ikke brexit-parate

Apples brand falmer i Kina på grund af handelskrigen

51-årig headhunter vendte tilbage til skolebænken: "Jeg var et sted i min karriere hvor tiden føltes rigtig"

Politikere efter banebrydende aftale om betalinger: Vi får nu redskaberne til at styre urimeligt høje priser

Dansk metalspecialist er størst i Europa efter opkøb af tysk konkurrent

Ørsted vælger GE's gigantvindmølle som de første i verden