Aktieluk i Europa: Burberry til tops - flyaktier i hopla
Foto: Bobby Yip / Reuters / Ritzau Scanpix
Penge Af
Britiske Burberry blev belønnet betragteligt i tirsdagens børshandel, efter at modekoncernen i det første kvartal af sit skæve regnskabsår 2019/20 opnåede en slagsvækst på det dobbelte af det ventede.

Burberry-aktien blev tirsdag sendt op med 14,4 pct. på børsen i London af investorerne, og dermed endte det britiske modehus' aktie som den mest stigende i det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks.

Samlet set gik Stoxx 600-indekset frem med 0,3 pct. Det tyske DAX-indekt hentede ligeledes 0,3 pct. I London steg FTSE 100-indekset med 0,6 pct., mens det franske CAC 40-indeks gik frem med 0,6 pct.

Mindre godt gik det tirsdag det norske teleselskab Telenor, som kom ud af andet kvartal med et driftsoverskud (EBITDA) på 11.087 mio. norske kr. Det var lidt lavere end ventet. Fire analytikere, der havde givet estimater til Infront Data, ventede 11.379 mio. norske kr. i driftsoverskud.

Telenor-aktien faldt tirsdag 3,8 pct.

Over en bred kam var der fremgang til flere europæiske fly-aktier i tirsdagens handel, efter at Ryanair meddelte, at selskabet muligvis vil lukke baser og fyre piloter på grund af forsinkede leverancer af Boeings MAX-fly.

Ryanairs afgående driftsdirektør, Peter Bellew, advarede om, at selskabet på den baggrund muligvis bliver nødt til at lukke eller neddrosle baser hen over vinteren, og at selskabet på nuværende tidspunkt står med 300 piloter for mange.

Udmeldingen fra det irske lavprisselskab løftede trykket på konkurrenter som Easyjet og Air France-KLM.

Easyjet steg tirsdag med 5,4 pct. Air France-KLM gik frem med 2,9 pct. Lufthansa hentede 2,8 pct., mens Ryanair steg med 2,3 pct.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? I Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk forsøger vi at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen HER.



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Bestyrelsesformand åbner for salg af kriseramte B&O: Lamperne begynder at blinke

Tilsyn: Lave renter ødelægger bankernes forretning

Simcorp opjusterer efter solid fremgang i andet kvartal

Aktieluk i USA: Blandet dag efter skuffende erhvervstillid - Boeing i top

Trump langer atter ud efter Federal Reserve

GN Hearing-topchef tror på langsigtet vækst i VA-kanal trods tilbagegang: "Vi står relativt stærkt"

Irma-topchefens karriereråd: Hav altid råd til at sige op, hvis din chef er elendig

Fed's høge flyver torsdag - vil ikke sænke renten

Ambu-chef bygger op, mens aktien rasler ned i værdi