Før markedet åbner: Genmab i fokus - hvordan ser salgstallene ud?
Genmabs adm. direktør, Jan van de Winkel, får nyt om salget af Darzalex, når Johnson & Johnson kommer med regnskab for andet kvartal. (Arkivfoto)
Foto: PR
Penge Af
Genmab kan komme i fokus tirsdag, når det amerikanske medicinalselskab Johnson & Johnson over middag kommer med regnskab for andet kvartal af 2019, da det fortæller, hvordan det globale salg af kræftmidlet Darzalex arter sig.

Samlet peger det på en forholdsvis neutral åbning på det danske aktiemarked, hvis retningen skal tages efter futures for det tyske DAX-indeks, der ligger til et svagt plus.

  Mandag var humøret lysegrønt for de fleste af aktierne i C25. På en dag med lav volumen og få nyheder steg eliteindekset med 0,5 pct. til indeks 1139,10.

Derudover er der et par dage til, at Danske Bank, Nordea og Topdanmark kommer med friske tal for april, maj og juni - omend en stor del af spændingen er blevet taget ud af regnskabet fra Danske Bank, der i sidste uge nedjusterede overskuddet efter skat i 2019 med 1 mia. kr. til 13-15 mia. kr.

Danske Bank steg 0,5 pct. mandag til 104,10 kr., Nordea steg 0,4 pct. til 50,53 kr., og Topdanmark lagde 1,1 pct. til kursen, der endte i 375,20 kr.

"Der er der lagt op til en regnskabssæson med flere nedjusteringer end normalt og væsentligt færre opjusteringer. Vi forventer, at selskaberne over en bred kam vil melde om sværere markedsvilkår og vækstbetingelser end for tre måneder siden," siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, i en kommentar til den kommende regnskabssæson.

"Kombinationen af et generelt dyrt dansk aktiemarked og en større risiko for skuffelser end normalt maner til forsigtighed," siger han.

GENMAB FÅR AMERIKANSKE IMPULSER

Genmab, der mandag steg 1,5 pct. til 1188,50 kr., kommer igen i fokus, når amerikanske Johnson & Johnson afleverer regnskab for andet kvartal. Amerikanerne ejer Genmabs partner, Janssen Pharmaceuticals, der sælger Darzalex. Derfor byder regnskabet også på salgstal for midlet i andet kvartal - og dermed en indikation af, hvor mange penge Genmab har tjent på salget i perioden.

  Mandag var selskabet i fokus på grund af en ansøgning til FDA om godkendelse af en ny udgave af Darzalex.

Biotekselskabet Bioporto kan ligeledes få del i opmærksomheden, efter at selskabet mandag blev den helt store taber på det danske aktiemarked, da selskabet i weekenden måtte droppe sin ansøgning om godkendelse af en børneudgave af NGAL-testen i USA.

Aktien i Bioporto faldt mest af alle på det danske aktiemarked mandag med et minus på 19,8 pct. til 3,18 kr.

ANALYSENYT TIL COLOPLAST OG CHR. HANSEN

Medicokoncernen Coloplast har fået sænket anbefalingen til "sælg" fra "hold" af norske DNB. Kursmålet lyder fortsat på 700 kr., viser data fra Bloomberg News.

Coloplast-aktien steg mandag 0,8 pct. til 793,20 kr.

Ingredienskoncernen Chr. Hansen har fået skåret sit kursmål til 543 kr. fra 570 kr. af JPMorgan, mens investeringsbanken fastholder sin anbefaling på "undervægt". Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Aktien faldt 0,1 pct. til 596,80 kr. mandag.

Aktie: Genmab



Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? I Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk forsøger vi at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen HER.



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Bestyrelsesformand åbner for salg af kriseramte B&O: Lamperne begynder at blinke

Tilsyn: Lave renter ødelægger bankernes forretning

Simcorp opjusterer efter solid fremgang i andet kvartal

Aktieluk i USA: Blandet dag efter skuffende erhvervstillid - Boeing i top

Trump langer atter ud efter Federal Reserve

GN Hearing-topchef tror på langsigtet vækst i VA-kanal trods tilbagegang: "Vi står relativt stærkt"

Irma-topchefens karriereråd: Hav altid råd til at sige op, hvis din chef er elendig

Fed's høge flyver torsdag - vil ikke sænke renten

Ambu-chef bygger op, mens aktien rasler ned i værdi