Demant-aktien falder over 5,5 pct efter nye salgstal
Foto: Ritzau Scanpix
Penge Af
Aktien i Demant faldt fredag eftermiddag med 6,4 pct. til kurs 192,6. Aktien er dog steget en smule og handles nu til kurs 194,7 - et fald på 5,5 pct.

Faldet sker efter offentliggørelsen af salgstal fra fra den offentlige amerikanske salgskanal Veterans Affairs (VA), der tilpasser høreapparater til militærveteraner.

Tallene viser, at Demant, der i maj lancerede Oticon Opn S hos VA, i juni havde en markedsandel på 18,2 pct. - helt samme niveau som i maj. 

Ifølge Christian Thatje, senioraktiehandler i Sydbank, er det ikke tallene i sig selv, der er skuffende. 

"Jeg synes, at det er en skuffende tendens, at man lancerer nye produkter og ikke kan tage markedsandele. Det er det, markedet tager lidt skuffende imod," siger Christian Thatje til Ritzau Finans med henvisning til, at de nye produkter fra Demant ikke har ændret noget.

"Det er måske en indikation på, at man ikke har taget særlig godt imod produktet. Man har guidet på det her i foråret, og det var det, man håbede skulle skabe vækst fremover. Et eller andet sted er det mod Demants egne forventninger," siger Christian Thatje til Ritzau Finans.

GN Hearings markedsandel faldt i juni marginalt til 20,3 pct. fra 20,4 pct. i maj. I april havde det danske selskab 29,9 pct. af salget gennem VA.

Aktien i GN Store Nord falder fredag med 2,5 pct. og handles til kurs 320.

Upopulær sektor

I en ny analyse fra Credit Suisse lyder det bl.a., at høreapparatssektoren er relativt upopulær blandt sundhedsanalytikere.  

"Inden for den europæiske sundhedsudstyrssektor hører høreapparatvirksomheder (dvs. Sonova,
Demant, GN Store Nord) mindst foretrukne virksomheder blandt investorer og analytikere," skriver investeringsbanken.

Credit Suisse ser dog potentiale i Demant, særligt på grund af selskabets produkt Oticon Opn S. Bankens kursmål på det danske selskab er 215 kr.



Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Onlinebank lander banklicens: "Det er lidt som at blive kvalificeret til Champions League"

Flere banker ser på minusrenter til private

Medierne på grillen: Har pressen hvidvasket de forkerte?

Lagre bugner mere end forventet hos Pandoras partnere: Alexander Lacik vil bruge yderligere 500 mio kr på at købe smykker tilbage

Aktiechef efter overstået regnskabssæson: "Det er ikke gået så galt for de danske selskaber, som man kunne have frygtet"

Trumps tropper slår igen: Ingen recession

Krisen fortsætter i italiensk politik: Nu træder premierministeren tilbage

Coloplast-boss: "Det er min største frygt, at vi kommer til en verden hvor produkter ikke betyder noget"

Aktieluk i Europa: Italiensk uro sendte nervøsitet ind over kontinentet