USA: Endnu en dag med udsigt til trefoldig indeksrekord
Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix
Penge Af
Mens de amerikanske aktiehandlere ser frem mod starten på den amerikanske regnskabssæson i næste uge, sættes stemningen i markedet også fredag af udsigten til en rentelettelse, når den amerikanske centralbank holder pengepolitisk møde den 31. juli.

Udsigten opfattes som positiv, og fredag handles futures for de tre toneangivende amerikanske aktieindeks - S&P 500, Dow Jones og Nasdaq - med stigninger på 0,2-0,3 pct. frem mod åbningen.

Muligheden for trefoldig indeksrekord lever dermed fortsat.

Torsdag lukkede aktiehandlen i New York med rekord for Dow Jones-indekset, der steg 0,9 pct. og lukkede i 27.088,08. S&P 500-indekset passerede i løbet af dagen 3000-grænsen, men begrænsede ved lukketid stigningen til 0,2 pct. og indeks 2999,91.

Heller ikke Nasdaq-indekset ramte den rekord, der tidligere på dagen var udsigt til. Indekset faldt 0,1 pct.

Udsigten til rentesænkning stimulerer inflationsforventningerne og giver dermed anledning til en stigning i de lange renter. Torsdag steg renten på den tiårige amerikanske statsobligation 7 basispoint til glæde for forretningsbankerne, der trives dårligt i et lavrentemiljø.

Fredag ligger de store finansaktier i Morgan Stanley, JPMorgan, Goldman Sachs og Citigroup mellem 0,7 pct. og 2,6 pct. højere i formarkedet.

Fredag byder på selskabsspecifikt nyt for Ford, der får tilført 2,6 mia. dollar fra Volkswagen i investering i Fords selvkørende Argo-model. Den amerikanske bilaktie stiger 0,8 pct. i formarkedet.

Omvendt falder biotekaktien Illumina 2,4 pct. op til handelsstart efter rapportering af et skuffende regnskab.

Af særlig dansk interesse kan noteres, at Campbell Soup har solgt sin danske småkage-virksomhed Kelsen til den italienske konfekturekoncern Ferrero for 300 mio. dollar. Det bringer Kelsens kager i selskab med blandt andet Nutella.

Campbell-aktien falder 0,4 pct. i det amerikanske formarked.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Dagen derpå: Finashuse sænker kursmål for Danske Bank efter regnskab

Iværksættere genbruger koncept og omsætter for 70 mio. kr.: "Det er ikke bare et lucky shot det her - vi har jo gjort det før"

Negativ rente tvinger Nordea og Danske Bank til at sadle om: "Det er en udfordring, som gode banker er i stand til tackle"

Midt i nyt ebola-udbrud: Bavarians vaccine bliver muligvis ikke taget i brug

Aktieanalysechef: "Det her er endnu et tegn på det førerskab som Ørsted har"

Ørsted sejrer i stor udbudsrunde - foretrukket til havvindmøllepark i New York

Det sker i dag: Ørsted-konkurrent med regnskab

Dansk Erhverv: Færre nye selskaber skyldes IVS-død

Aktier: Renteindikationer fra Fed sender markederne markant op i Asien