Genmab-aktien til vejrs i surt marked efter positive studieresultater
Topchef i Genmab Jan van de Winkel.
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Penge Af
Der er tirsdag formiddag god gænge i Genmab-aktien, som i et negativt marked tikker til tops i det danske eliteindeks med et plus på 1,2 pct. til 1197,50 kr.

Baggrunden skal ifølge Simon Hagbart Madsen, senioranalytiker hos Jyske Bank, findes i det studie, som Genmab mandag aften offentliggjorde data fra.

Data fra Griffin-studiet, hvor Darzalex i kombination med midlerne Velcade, Revlimid og Dexamethasen blev undersøgt som behandling af knoglemarvskræft, viste således gode takter. I studiet - der er i fase 2 - blev endemålet nået.
  - Når man ser på Griffin-studiet, var det ventet, at det ville få et positivt udfald, da kombinationen med Velvace og Revlimid tidligere i særskilte studier har vist positive effekter, ligesom vi havde fået tidligere indikationer på, at studiet ville falde ud til den positive side, siger Simon Hagbart Madsen til Ritzau Finans.

- Det underbygger Darzalex til behandling af nyligt diagnosticerede patienter med knoglemarvskræft, der er egnet til stamcelletransplantation, men det er ikke noget, som ændrer investorernes opfattelse af medikamentets potentiale radikalt, fortsætter senioranalytikeren.

Fase 2-resultaterne er ifølge ham en positiv indikation i forhold til næste fase af studiet.

- Cassiopeia-studiet havde allerede givet indikationer på Darzalex' anvendelighed i denne patientpopulation. Nogle læger foretrækker at anvende Velcade og Revlimid, og det understøtter Griffin-studiets resultater, siger Simon Hagbart Madsen.

Han vurderer dog ikke, at Griffin-studiet bliver en "game changer" for Genmab.

- Maya-studiet var en "game changer", hvor det potentielle amerikanske marked blev fordoblet, og så har man Cassiopeia-studiet, som allerede har givet positive indikationer i denne her patientpopulation. Isoleret set vil Griffin-studiet ikke ændre vores estimater mærkbart, lyder det fra senioranalytikeren.

Aktie: Genmab


Er du bedre end dine kolleger til at handle aktier?

Deltag i Børsens aktiespil. Her kan du risikofrit teste dine evner som investor. Du kan også oprette en gruppe for alle dine kolleger, så I kan dyste om, hvem der er arbejdspladsens bedste investor. Er det dig, der skal løbe med håneretten i kantinen? Vinderen af hele spillet får en hovedpræmie på 250.000 kroner. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Canadiere hev 894 mio ud af Skat med hjælp fra banker

Udbytteskandale vokser efter fejl hos Nordea, SEB og Danske Bank: 940 mio kr kan være tabt

Storaktionærer flokkes om fynsk small cap-selskab: Aktien er braget op med 47 pct. på én måned

Løkke ville hele tiden have Ellemann som formand

Sådan vinder du 250.000 kroner i Børsens aktiespil - fire eksperter giver råd

Eksperter spår hop i oliepris efter bomber i Saudi-Arabien: "Det er et chok til oliemarkedet, og vi vil helt sikkert se højere priser"

DNB på vej med lavere priser på formueforvaltning

Mindeplads for Kim Larsen i København bliver afvist af familien

Eks-premierminister kalder Boris Johnson populist