Aktiestatus: GN Group og Chr. Hansen fører an i let positivt marked
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/Arkiv
Penge Af
Der er god stemning på det danske aktiemarked onsdag ved middagstid, hvor stort set alle eliteaktier stiger anført af GN Group og Chr. Hansen.

Samlet går det danske eliteindeks, C25, op med 1,2 pct. til indeks 1158,26. Derved ligger indekset til sin tredje dag i træk med gevinst, efter at USA og Kina kom med forsonende meldinger i relation til deres toldkrig på weekendes G20-topmøde i Japan.

Mandag bidrog meldingerne til en stigning på 1,7 pct. for C25-indekset, men tirsdag var det som om, at begejstringen faldt lidt til ro, da indekset blot steg 0,3 pct.

- USA og Kina bliver nødt til at kaste noget lys over den våbenhvile i handelskrigen, som de nåede til enighed om i weekenden. De sendte positive signaler, men alle venter stadig på detaljerne, siger Florian Hense, økonom hos Berenberg, til Reuters.

Blandt eliteaktierne herhjemme ligger Chr. Hansen og GN Group bedst til med stigninger på henholdsvis 2,7 pct. til 647,40 kr. og 2,6 pct. til 330,60 kr. Det sker for begges vedkommende uden umiddelbare nyheder.

Også softwareselskabet Simcorp ligger godt med i toppen af eliteindekset med en stigning på 2,2 pct. til 648,50 kr. - også her uden umiddelbare nyheder.

ENKELTE SELSKABSNYHEDER

Der er dog også nyheder til at forklare nogle af bevægelserne på det danske aktiemarked, og eksempelvis kan tirsdagens store fald i olieprisen være en årsag til, at Maersk Drilling, der på børsen går under navnet The Drilling Company of 1972, falder med 1,3 pct. til 501,25 kr.

Desuden ser flere kursmålsændringer ud til at påvirke en række af C25-aktierne. Hos ISS, hvor aktien falder med 1,5 pct. til 198,15 kr., er kursmålet af Exane BNP Paribas blevet reduceret til 155 kr. fra 165 kr., uden at der er ændret ved den negative "underperform"-anbefaling. Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Hos Bloomberg News kan man også se, at bryggerikoncernen Carlsberg har fået hævet sit kursmål til 730 kr. fra 690 kr. af Goldman Sachs. Og selv om "sælg"-anbefalingen er gentaget, reagerer Carlsberg-aktien ved at stige med 2,2 pct. til 911,80 kr.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? I Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk forsøger vi at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen HER.



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Bestyrelsesformand åbner for salg af kriseramte B&O: Lamperne begynder at blinke

Tilsyn: Lave renter ødelægger bankernes forretning

Simcorp opjusterer efter solid fremgang i andet kvartal

Aktieluk i USA: Blandet dag efter skuffende erhvervstillid - Boeing i top

Trump langer atter ud efter Federal Reserve

GN Hearing-topchef tror på langsigtet vækst i VA-kanal trods tilbagegang: "Vi står relativt stærkt"

Irma-topchefens karriereråd: Hav altid råd til at sige op, hvis din chef er elendig

Fed's høge flyver torsdag - vil ikke sænke renten

Ambu-chef bygger op, mens aktien rasler ned i værdi